Anmeldelse: Stefan Ahnhem - Offer uden ansigt

Jeg kan lige så godt sige det med det samme... offer uden ansigt, er en af de bedste bøger jeg har læst længe!

Jeg havde høje forventninger til den inden jeg gik igang, grundet de mange gode anmeldelser den har fået. Når jeg starter ud på den måde, synes jeg ofte jeg bliver en smule skuffet, men i det her tilfælde, var det lige omvendt. Jeg havde ikke drømt om en pageturner af denne kaliber, men fra første side kørte det derudaf og selvom bogen indeholder hele 749 sider, når man læser den i iPad-version, så holder den et højt pace fra start til slut og ikke på et eneste tidspunkt, bliver den hverken langtrukken eller kedelig. Jeg kunne næsten ønske, at den havde været endnu længere. 

Offer uden ansigt, handler om kriminalbetjent Fabian Risk, som flytter med sin familie fra Stockholm og tilbage til Helsingborg hvor han oprindeligt kommer fra. Familien har brug for at starte på en frisk og først og fremmest holde en god velfortjent sommerferie, inden Fabian starter på sit nye job, hos Helsingborgs politi. Der skal dog ikke gå mange timer, før han er blevet ringet op af sin nye chef og kaldt ud til et gerningssted. Et yderst brutalt mord, begået på en af Fabians tidligere klassekammerater. Fabian Risk, forstår hurtigt hvorfor manden er blevet myrdet og forudser endnu et mord. Han har sågar et svar på hvem morderen må være. Men er det nu også så ligetil?? Morderen er brutal og han har en plan som han skal have ført ud i livet - koste hvad det vil! 

Der er ikke sparet på mordene i denne bog og der er heller ikke sparet på detaljerne på de enkelte mord. Morderen er yderst intelligent og selvom plottet ikke er nogen hemmelighed, så er politiets jagt på ham, rigtig godt gennemtænkt. Kort sagt, så er alting lige præcist som jeg godt kan li det! Skulle jeg nævne en ting, der er knapt så fantastisk, så må det være, at det efter min mening, virker lidt urealistisk, at en person kan være så usynlig igennem hele sit liv, som det forekommer her. Det kunne jeg dog godt se bort fra og det ødelægger ikke noget for bogen. 

5 kæmpe krimiperler til Offer uden ansigt!

 

Anmeldelse: Paul Finch - Stalkers

Pyw, jeg synes det tog mig lang tid at komme igennem den her bog. Hovedsageligt nok fordi den er på engelsk.. britisk engelsk. Jeg er vant til amerikansk engelsk, hvilket alligevel er en del anderledes. Det gik fint med at læse den, men da sproget ikke flød 100 P for mig, så blev jeg heller aldrig rigtig bidt af den.

Stalkers er en god bog synes jeg. Indimellem sad jeg på kanten af stolen og tog mig selv i at speede læsehastigheden op, fordi den var så spændende.

Den handler om Kriminalbetjent Mark Heckenburg, som dog går under navnet Heck. Heck har ledet efterforskningen af et stort antal forsvundne kvinder, men ingen tror rigtigt på, at sagerne hænger sammen og Heck bliver taget af sagen og sendt på ferie. Det hele ligger dog så dybt i ham, at han har svært ved at give slip og samtidig har han en fornemmelse af, at nogen bevidst forsøger at stoppe ham i hans arbejde. Han har fundet et nyt spor at gå efter og noget tyder på, at sagen er meget mere omfattet og uhyggelig end først antaget.

Undervejs følger vi tankerne fra både ofre, gerningsmand og bagmænd. Sådan kan jeg vist godt udtrykke det uden at røbe for meget. Det virker godt og er med til at gøre bogen grum.

”Stalkers” er så vidt jeg kan se, endnu ikke oversat til dansk. Jeg fik kendskab til den igennem forfatter Chris Carter, som dog ikke selv havde læst bogen endnu. Han havde den på hylden, fordi han havde fået at vide, at Paul Finch blev sammenlignet med ham – eller var det omvendt ;) Vi googlede det og blev bekræftet i det på Amazon. Jeg havde derfor ret høje forventninger til bogen før jeg gik igang. Måske osse derfor jeg blev en smule skuffet, for der var ikke super meget Chris Carter over den. Hvis jeg skal sammenligne noget imellem de to, så må det være, at der ikke spares på blodige detaljer i forhold til de mord der bliver begået eller de skader der sker på folk under slåskampe. Og netop slåskampe var der lige rigeligt af for mig, men på den anden side, var det samtidig ofte her, at den blev spændende. Som hos Chris Carter, spildes tiden heller ikke her, med alt for meget personligt udenomshalløj med følelser, sex osv. Hele bogen er koncentreret om sagen og opklaringen af den. Man kan sige, at der ikke er meget tøs over den, hvilket jeg egentlig rigtig godt kan li.

Stalkers er en af den slags bøger, som ikke leverer en ordentlig afslutning tilsidst. Langt det meste er stadig løse ender, så vi er nødt til at læse næste bog i rækken -  ”The killing club” - for at få at vide hvad der mere sker. Det gør jeg også gerne, selvom jeg kunne ønske, at den var oversat til dansk :)

Hvis jeg kunne give 3½ krimiperler, ville jeg nok gøre det, men da jeg skal vælge mellem 3 og 4, så får den altså lov, at snige sig op på et lille firtal :)

Anmeldelse: Paul Cleave - Hævn

Årets krimi i New Zealand 2011 – det forstår jeg dælme godt!

Hold da op, hvor en vanvittigt velskrevet bog. Jeg er vild med Paul Cleaves måde at skrive på. Detaljeret på den gode måde, rystende til et plan der gav mig isninger i kroppen. Samtidig efterlod den mig med den største klump i halsen, da jeg havde læst sidste side. Vi kommer igennem hele følelsesregistret her. Medfølelse er nok det ord, der bedst beskriver hvordan jeg havde det, imens jeg læste! Paul Cleave skriver så meget anderledes end alle andre jeg har læst. Hans bøger er fyldt med humor, der lige får mig til at trække på smilebåndet, midt i tragedien og bestialiteten.

Edward Hunter er søn af en seriemorder. Hans far, Jack Hunter, dræbte et stort antal prostituerede, da Edward var barn.  Edward kom på forsiden af alle landets aviser, med billedet af ham som 9-årig, hvor han står og græder imens han ser på, at hans far bliver ført væk af politiet. At være en seriemorders søn, har forfulgt ham livet igennem. Men Edward er ikke som sin far. Han har en dejlig kone og en smuk lille datter. Han er lykkelig familiefar. En hændelse får Edwards verden til at styrte i grus og herefter tager begivenhederne fart.

Jeg havde set virkelig meget frem til denne bog, for dens forgænger ”Det syvende mord”, var intet mindre end genial. I den er vi med i hovedet på morderen Joe og også i ”Hævn”, følger vi Edwards tanker i jeg-form. Om Edward er som sin far eller ej, skal jeg ikke afsløre. En lille forsmag skal I dog ha, i form af et citat, fra en af de første sider i bogen:

”Der er nogle, der mener, at det lå i min fars gener, og at det er gået i arv til mig. Der er nogle, der mener, at jeg er bestemt til også at blive en blodtørstig mand,” siger jeg og kigger på blodet, der siver ned i betrækket, fra den kvinde, der er faldet sammen på passagersædet, ”at vi har det samme blod i årerne. De tager fejl...”

Paul Cleave, har slået sit navn fast på min top 5 over yndlingsforfattere. Jeg ville næsten ønske, at jeg havde denne bog til gode. Sommerens ”must-read”!

5 krimiperler til Edward og Paul :)