Anmeldelse: Chris Carter - Ondskab

Bum... så gjorde han det lige igen – skrev en krimi i absolut topklasse! Ondskab udkom på engelsk d. 29. juli og allerede 3 dage senere, strøg den direkte ind som nr 5 på Sunday Times bestsellerliste!

Jeg havde glædet mig voldstomt til denne bog, men jeg var samtidig en smule nervøs over at gå igang. Chris Carter havde meldt ud flere gange, at Ondskab, var en del anderledes og uden det samme pace som hans foregående bøger. Jeg synes egentlig han har lydt mere nedtrykt end optimistisk, når han har talt om hvordan læserne mon ville modtage den. Han havde ikke behøvet, at bekymre sig.

Denne gang bliver Robert Hunter udlånt til FBI. De har fanget en mand, som nægter at tale med andre end Hunter. Manden viser sig at være Lucien Folter – Hunters roommate fra psykologistudiet. Dengang var de bedste venner og Hunter indvilliger i at tale med ham, da han er overbevist om, at der må være tale om en fejl.

En stor del af bogen, foregår med interviews af en seriemorder som er så grum og ondskabsfuld, som de sjældent er set. En seriemorder, som kender psykologien bag de kriminelle handlinger og ikke mindst den, som FBI-agenterne bruger på ham. Han indrømmer blankt, at have en lang række menneskeliv på samvittigheden, men ligene er gemt godt af vejen og han nægter at fortælle hvor de befinder sig, med mindre Hunter og FBI samarbejder med ham, om hans krav. Han sidder med alle kortene på hånden.

Selvom bogen er anderledes end de foregående, så vil jeg bestemt ikke mene, at den ikke har et pace. Tværtimod. Jeg tog mig selv i flere gange, at holde vejret imens jeg læste og gribe så hårdt om bogen, at mine hænder gjorde ondt. Ondskab er ikke bare spændende og vanvittigt ond, den er også hjerteskærende trist og den afslører langt om længe hvorfor Hunter er den enspænder han er.

Ondskab er den første af Chris Carters bøger som skal udgives på det amerikanske marked. Jeg ved, at han har haft mange kvaler omkring det, da han ikke mente, at denne var den rette bog for dem at starte med. Jeg er sådan set enig med ham, men ikke pga af det manglende pace eller at bogen er anderledes end de andre – udelukkende fordi jeg mener, at alle der endnu ikke har læst Chris Carter, bør starte fra en ende af. Når det så er sagt, så synes jeg sagtens man kan læse denne uden at have læst de andre først.

Ondskab, er endnu en yderst intelligent og velskrevet krimi, som er kendetegnende for Chris Carter. I mine øjne, er det her måske hans bedste bog til dato!

5 krimiperler!

Anmeldelse: Chelsea Cain - One Kick

When Kick Lannigan was 6 years old, she was abducted by a pedophile couple. They held her captured for 5 years until she was rescued by coincidence.  The book starts out with the rescue and then continues ten years later when Kick is a grown up 21 year old woman.

Kick’s got issues. She has difficulty living a normal life. She is keeping to herself and only hangs out with her two friends - James and her dog Monster. Kick has practiced self-defense and knows how to kill and hurt people in countless ways. She’s always carrying a gun for protection and has promised herself, that no one should get her into a car against her will ever again.

Kick is obsessed with abducted children. When two kids are abducted within a month, she starts to look into their cases. She’s getting help from James who has some hacking-skills :) Kick comes home one day and finds a stranger in her apartment. He scares her, but he wants her help with finding the missing kids. Kick agrees reluctantly and soon she finds herself deep in her past that she tried so hard to forget.

One Kick is exciting and ugly from page one. It took me from feeling sad and angry, to wonder about how screwed up Kick has become. She and the stranger – John Bishop – becomes some kinda friends. Both of them are very strong characters and very likable. They kept me attached throughout the book. One Kick is Chelsea Cain’s first book about Kick Lannigan, but I definitely hope that there are more to come.

The topic on the book – childabduction and pedophilia - is really rough and I have to admit that I was afraid I wouldn’t be able to read through the book. Luckily there’s no details what so ever about the pedophilia and no details about the movies that Kick is forced to make when she is a kid. It’s all left for you to wonder about which is bad enough.

One Kick is read to the end, but it will stay with me for a while longer for sure.

 

Task Force Carter..

The Dark Pages er krimidelen af Simon & Schuster, som udgiver Chris Carter. De opfordrede for nylig alle Carter-fans om at ansøge om medlemskab til noget de kaldte Task Force Carter. Da jeg er stor Carter-fan, ansøgte jeg selvfølgelig og krydsede derefter både fingre og tæer. I dag fik jeg så mail om, at jeg var blandt de heldige der var blevet udvalgt. Jeg synes simpelthen det er SÅ fantastisk og jeg glæder mig helt utrolig meget til at komme igang og finde ud af, hvad det helt præcist går ud på :) Min dag blev lige endnu bedre...

I den anledning, kan jeg lige minde om, at det ikke varer længe før du kan læse min anmeldelse af Chris Carters nye bog - Ondskab. Den udkommer på Forlaget Jentas d. 28. oktober :)
 

Anmeldelse: Steffen Jacobsen - Gengældelsen

Når en forfatter har skrevet en helt igennem forrygende bog, så kan jeg godt være lidt skeptisk når jeg skal igang med næste bog i rækken. Er forventningerne sat for højt? Sådan havde jeg det også da jeg skulle igang med Gengældelsen, som er efterfølgeren til bestselleren Trofæ.

Bogen lægger hårdt ud, med beskrivelsen af en terrorhandling lige midt i Tivoli. En handling som slår mere end tusind mennesker ihjel. Så er stilen lissom lagt og tempoet også for den sags skyld. Det er en bog med fart på og den er vanvittigt spændende fra start til slut. En af den slags bøger jeg ikke kan vente med at læse liiiige et kapitel mere i, men som jeg samtidig ønsker ikke får en ende foreløbig. En af den slags bøger hvor siderne mere eller mindre vender sig selv.

Endnu engang er vi i selskab med Lene Jensen og Michael Sanders. Sidstnævnte har jeg nok et mindre crush på, så det er skønt selskab :) Steffen Jacobsen har formået at skabe et par stærke hovedpersoner, hvilket jeg synes er vigtigt for at skabe en troværdig og medrivende historie. Jeg savner dog stadig at vide lidt mere om Michael Sanders som er lidt en enspænder. Jeg plejer at sige, at jeg ikke gider alt for meget kærlighed og helst slet ingen sexscener i en krimi, men lige i det her tilfælde, sad jeg lidt og håbede på, at der kom lidt romance mellem Michael og Lene. Slutningen set i netop dét perspektiv, ærgrer mig en smule. Det gør den af flere årsager, som jeg ikke kan nævne uden at afsløre for meget :) Alt dét er dog kun mindre detaljer i en krimi med et enormt højt tempo.

Som det måske fremgår af ovenstående, så er hovedtemaet i Gengældelsen, terror. Terror imod Danmark. Det er beskrevet så livagtigt, at jeg indimellem var nødt til lige at standse læsningen og lade tankerne få frit løb - hvad nu hvis... kan det virkelig lade sig gøre? Ville det være så nemt? Er terroristerne så langt fremme i deres udvikling af terrorvåben? Det er skræmmende og samtidig ret vedkommende for det der sker omkring os lige nu, med Danmark der deltager i antiterroraktioner osv. Jeg kunne ikke undgå at blive en lille smule bange. Ja, det er bare en bog, men hvor nær virkeligheden er det egentlig?

Hvis du har læst Trofæ og kunne li den, så må du ikke snyde dig selv for Gengældelsen. For mig var den ikke til at slippe igen og det er en af den slags bøger der lige skal bundfælde sig når den er slut. Steffen Jacobsen skriver ganske enkelt forrygende og i et flydende sprog, med masser af tør humor på den fede måde!

Mindre end 5 krimiperler kan ikke gøre det :)