Anmeldelse: Julie Hastrup - Farlig fortid

På bagsiden står der:

En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder er død, den anden hårdt kvæstet, og patienten – en livstidsfange fra Statsfængslet i Østjylland – er forsvundet. Dagen efter bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv lidt uden for Ringkøbing, og den lokale præst opdager sin egen dødsannonce i avisen. Den ambitiøse drabsefterforsker Rebekka Holm er hjemme i barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter faderens død, og da hun hører om de makabre begivenheder, involverer hun sig omgående i efterforskningen, en drabsefterforskning, der blotlægger nye og gamle synder og knytter sig til en række hændelser, der fandt sted en stegende hed sommer i 1989.

Jeg er ret vild med Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. Hendes første bog i serien – En torn i øjet – er stadig en af de krimier der står skarpest for mig. Desværre var jeg ikke helt så vild med den forrige bog i serien, som med de andre, da jeg synes der gik alt for meget privatliv og ulykkelig kærlighed i den ellers virkelig gode historie. Det er der lavet om på i denne bog og det klæder Rebekka at være tilbage i den mere selvstændige og stærke rolle. Hun har fået mere styr på sine følelser og det er helt perfekt med den mængde privatliv vi får del i.

Farlig fortid starter ud lige på, med masser af action og så går det ellers slag i slag med makabre mord og udpenslede detaljer om gerningsstederne. Jeg elsker det!! Der er et rimeligt højt tempo hele vejen igennem og opklaringsarbejdet er hele tiden i gang.

Sideløbende med historien, kører der endnu en historie. Den udspiller sig på en gård i sommeren 1989 og udover at beskrivelserne af stedet er så fine, at jeg tydeligt kunne se det hele for mig, så var det også ret sjovt at læse de små detaljer der hørte firserne til. Fx nævnes der en Claudio-trøje. Sådan en havde jeg selv da jeg var teenager og den var højeste mode dengang :)

Et af de emner der berøres i bogen, er uskyldigt dømte som må afsone en straf for forbrydelser andre har begået. Om hvordan man kan brænde så kraftigt for noget og samtidig være komplet dobbeltmoralsk, når det er noget der vedrører en selv. Jeg ville gerne uddybe, men så kommer jeg til at røbe for meget, så den del må I selv læse jer til :)

Slutningen kunne jeg godt have ønsket anderledes. Her kommer pludselig en helt anden historie ind over, som gjorde at jeg sad med lidt en flad fornemmelse. Den egentlige forbrydelses opklaring er lige om hjørnet, men vi kommer til at vente med den til bagefter. Jeg synes godt den nye historie måtte være udeladt, men på den anden side, så sker der noget som kan have betydning for de næste bøger i serien. På den måde var det måske alligevel nødvendigt. At vi ikke ender med den happy ending på forbrydelsen, som man oftest får i en krimi, synes jeg egentlig er ret fedt og jeg sad tilbage med en masse følelser og stof til eftertanke.

Farlig fortid, er en af den slags bøger jeg ikke kunne slippe. Den fulgte med mig overalt jeg kunne se mit snit til at læse lidt.

Bogen er 5. selvstændige bog i serien om Rebekka Holm, men selvom den kan læses selvstændigt, synes jeg dog alligevel, at de bør læses i rækkefølge for at få hele sammenhængen med.

Husk at Frk. Tines Krimitanker også er på Facebook :)

Krimitanker om Krimimessen 2015 :)

Nu er det præcist en uge siden jeg kom hjem fra årets krimimesse i Horsens. Jeg var fyldt med gode oplevelser og glad i hele kroppen. Det hele skulle lige have lov til at bundfælde sig, før jeg kunne få det ned på skrift. Men bedre sent end aldrig, er der nogen som siger :)

 
Krimimessen startede fredag eftermiddag for mig. Egentlig var det planen, at jeg skulle være ankommet over middag og ha brugt lidt tid på, at få Krimifans stand til at se fin og indbydende ud. Pga. et kursus kom jeg lidt senere afsted og People's Press meldte ud, at der kom en og stillede op lørdag morgen. Det ville han godt have lidt hjælp til.
Derfor havde jeg en god del af fredagen til bare at slappe af og hygge. Jeg lagde ud med at smide mig i en stor blød stol på hotellet og læse lidt, inden jeg skulle hente min bloggerkollega, Niels, på banegården. 

(Hvis man ikke vidste bedre, kunne titlen på den bog jeg læste, henlede tankerne på en omgang husmoderporno. Det er imidlertid en fremragende krimi af Willow Rose) :)

Efter at have tanket op med fredagsslik i Horsens city, kørte vi tilbage til hotellet og så X-Factor hvorefter vi rundede aftenen af med en øl baren :) 

Tidligt lørdag morgen, gik turen til Fængslet. Så fantastisk en følelse endelig at være der igen. Jeg havde glædet mig lige siden det sluttede sidste år. Vi fik gjort standen fin og så væltede det ellers bare ind med krimiglade mennesker. Igen i år, havde vi konkurrencer på vores stand og som noget nyt prøvede vi at sælge bøger. Der kom også en del forfattere forbi og sagde hej. 

 

 Inger Wolf og Agnete Friis

Helle Vincentz og Claus Mørbak Højrup

Julie Hastrup

 

 Camilla Läckberg kunne ikke være der selv, så lidt improvisering måtte der i spil :)

Jeg stod størstedelen af tiden på standen, men fik også rig mulighed til at gå rundt og besøge alle de andre spændende stande og møde en masse forfattere. Jeg havde også et par interviews jeg gerne ville høre og jeg nåede da også de fleste af dem. De to vigtigste var Paul Cleave og Stephan Ahnhem. Begge var virkelig interessante at høre og jeg fik også hilst på dem begge. Paul Cleave's fantastiske bog, Samleren er netop udkommet og Stephan Ahnhems nye bog kommer 6. juni. Den har jeg svært ved at vente på :)

 

Stephan Ahnhem

 

 Paul Cleave

 Paul Cleave interviewes

Lørdag aften stod den på drinks og middag. I år sad vi fra Krimifan sammen med forlaget People's Press og alle deres forfattere. 

 

 

Jeg havnede mellem Inger Wolf og Jens Østergaard. Sidstnævnte var lidt en farisæer, men en sød en af slagsen, som efter min mening sagtens kunne høre under People's Press :) Virkelig hyggelig middag og virkelig søde mennesker! Bagefter gik turen i baren hvor der var god gang i drinks og snak.
 

Inger Wolf

 

Jens Østergaard

Kristian og Niels

Søndag gik som lørdag, med foredrag, interviews og masser af besøgende på standen. Jeg rundende dagen af med en omgang krimibingo og så var det tid til at pakke alting ned i kasser og kramme farvel med alle de søde dejlige mennesker som jeg kun ser to gange om året og som jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Det er altid lidt vemodigt. 
 

Team Krimifan - Krimimessen Horsens 2015. Der mangler dog lige to skønne folk på billedet, nemlig Betina og Niels
 

 

Anmeldelse: Willow Rose - Så kommer han og ta'r dig

One, two, he is coming for you

Three, four, better lock your door

Five, six, grab your crucifix

Seven, eight, gonna stay up late

Nine, ten, you’ll never sleep again

 

Sådan lød det i min ungdom, når vi holdt videomarathon hele natten og kørte igennem samtlige ”Morderisk mareridt"-film om den forbrændte Freddy Krueger, som kom til sine ofre i drømme og flænsede dem med sin handske med skarpe knive for enden af hver finger – og sådan starter bogen ”Så kommer han og ta’r dig. Allerede dér er uhyggen ligesom lagt. Jeg elskede de film, men havde altid mareridt bagefter.

Bogen handler om Rebekka Franck, som flygter fra Århus med sin datter. Hun flygter fra sin mand, som lider af PTSD efter at have været udsendt som soldat af flere omgange. Han har haft låst dem nede i kælderen i en uge og truet med at gøre det igen. De opholder sig nu, hos Rebekkas far i Karrebæksminde. Rebekka, som ellers har været en kendt journalist på en stor avis i Århus, er nu ansat på en lille lokal avis med to journalister og en fotograf.

Hun  har ikke været ansat i mange timer, før der sker et brutalt mord på en af byens hot shots. Han er flænset i stumper og stykker og ikke længere til at genkende. Inden længe sker der endnu et brutalt mord og de viser sig at begge ofre har gået på Herlufsholm sammen og begge har tilhørt en gruppe af 5 drenge som tævede og voldtog andre børn for fornøjelsens skyld. Resten af drengene kan være i fare og Rebekka får rodet sig ud i noget hun ikke helt har kontrol over.

Hver gang der sker et mord, er vi med hos offeret. Vi følger hans tanker og vi er der når morderen dukker op. Det er med til at øge spændingen og sætte læsehastigheden væsentligt op :)

Der er et jævnt pace hele vejen igennem bogen og den når aldrig at blive kedelig eller langstrakt. Det er en kort lille bog på knapt 200 sider. Den er meget letlæst, da sproget er meget simpelt. Der er ikke de store overraskelser og det kom heller ikke rigtigt bag på mig, hvordan det hele hang sammen.  Alligevel formåede Willow Rose, at så tvivl om hvor vidt det nu også var rigtigt, at det hang sammen som jeg regnede med.

Willow Rose er pseudonym for forfatteren Therese Philipsen. Hun bosatte sig i USA og satsede alt på en karriere derovre. Det er heldigvis lykkeds for hende og jeg ser frem til flere bøger fra Willow Rose. Hun udgiver dog stadig bøger under sit eget navn og er lige nu aktuel med ”Lange sorte negle”.

3 krimiperler (med en stor pil opad :) )

 

 

Husk at Frk. Tines Krimitanker også er på Facebook

 

 

Anmeldelse: Camilla Läckberg - Løvetæmmeren

Jeg synes de sidste krimier fra Camilla Läckberg, har været temmelig tynde og ikke særlig krimiagtige. Der gik lige lovlig meget familie og privatliv i den, men sådan er det ikke med Løvetæmmeren. Der er stadig familieliv ind over og Annas historie kunne godt have været skåret væk hvis du spørger mig :) Familielivet er dog langtfra så altoverskyggende og Camilla Läckberg er tilbage i topform, som hun var i de første bøger i rækken. Jeg havde lyst til at læse og læse og læse. En morgen var jeg ved at komme for sent på arbejde, fordi jeg liiiige skulle have et kapitel mere med og den ødelagde da også min skønhedssøvn et par gange :)

Løvetæmmeren starter ud med fundet af en forsvunden pige. Hun har været udsat for den grummeste form for tortur og mishandlig jeg kan forestille mig! Patrik Hedström bliver sat på sagen. Hans hustru, Erica Falck, er igang med at skrive en dokumentar om et mord, begået af en kvinde på dennes mand. Kvinden har siddet fægslet i mange år og har ikke længere kontakt til sine børn. Erica får mistanke om, at de to sager hænger sammen og hun begynder at blande sig i politiets arbejde. Rundt omkring i landet er flere unge piger forsvundet sporløst og politiet i de forskellige distrikter er tvunget til at arbejde sammen.

Jeg vil ikke røbe alt for meget af handlingen. Jeg vil blot sige, at det er en bog der er svær at lægge fra sig igen. Den er bygget op med masser af små kapitler, der alle slutter med en eller anden form for afsløring som vi alligevel ikke får at vide, og derfor må skynde os at læse videre, så vi kan nå hen til det sted, hvor sløret løftes. Ind imellem blev det dog for meget af det gode og jeg begyndte at blive utålmodig over alle de afbræk. Kom nu bare til sagen og giv mig svaret :) På den anden side, var det jo det der holdt mig fanget, så konklusionen må være, at jeg skal øve mig i at styre min utålmodighed og min nysgerrighed :)

På en eller anden måde er Løvetæmmeren en trist bog med helt utroligt mange sørgelige skæbner. Børn der bliver mishandlet på det groveste og en kvinde der er så underkuet at man ikke fatter, at hun ikke tager affære når chancen byder sig. Samtidig handler den om kærlighed så stærk, at den får forældre til at beskytte deres børn på trods af alverdens grusomheder og frygtelige konsekvenser.

Bogen har nogle løse ender tilsidst, men det skal man nok bare ikke tænke så meget over, men i stedet huske på, at det har været kanon god underholdning fra start til slut!

 

Anmeldelse: Paul Cleave - Samleren

Jeg har været begejstret for Paul Cleave lige fra første bog jeg læste af ham. Mest vild var jeg med den første - ”Det syvende mord”, men jeg er faktisk lige ved at tro, at Samleren er hans bedste af dem der er udgivet på dansk til nu. Den er intet mindre end forrygende.

Oftest når jeg læser en bog, så har jeg det sådan, at fyldtekst mest bare er irriterende. Når det kommer til Paul Cleave, så kan jeg næsten ikke få nok. Han formår at flette virkelig meget humor ind i en vanvittigt seriøs tekst. Ofte er det hovedpersonens tanker der indeholder de tørreste kommentarer, men som samtidig bare er så geniale. Små observationer han gør sig undervejs og de tanker han gør sig når han svarer ét og tænker noget andet. Det er ret svært at forklare ordentligt – man er nok næsten nødt til at opleve det selv :)

I Samleren møder vi Theodore Tate, som er tidligere kriminalbetjent. Han er netop kommet ud af fængslet, efter at have afsonet 4 mdr. for drabet af den mand, som slog hans datter ihjel og forvandlede hans kone til en grøntsag. Bogen lægger hårdt ud med bortførelsen af pigen Emma Green og kort tid efter, opsøges Tate af hendes far. Han vil, at Tate skal finde hans datter og da han har en seriøs klemme på Tate, indvilliger han uden megen tøven.

Opklaringen fører os vidt omkring og viser sig at have sammenhæng med en anden sag, som kriminalassistent Carl Schroeder arbejder på. Schroeder mødte vi også i bog nr. 2 – Hævn – og sådan er der flere eksempler på, at personerne fra de to foregående bøger bliver nævnt og det derved bliver en helhed, uden alligevel at være det på nogen som helst måde. Alle tre bøger er uafhængige og kan læses selvstændigt. Det er dog lidt sjovt, at man ved hvad der hentydes til, men det har ingen betydning for handling eller forståelse.

Vi er ude i noget psykiatrisk patient og vi er ude i noget seriemorder. Hvordan det hænger sammen vil jeg ikke afsløre her, men jeg kan sige så meget, at der var mange følelser på spil imens jeg læste bogen. Jeg gik imellem sympati med bortføreren til at synes han var totalt syg i potten og så tilbage til sympatien. Jeg tog mig selv i at finde det temmelig svært, at finde ud af hvem jeg skulle holde med i alt det der skete. Nok i virkeligheden ikke rigtig nogen af dem og så alligevel lidt mere den ene end den anden. Samtidig midt i alt det klamme og det tragiske, så kom jeg jævnligt til at smile pga de førnævnte tanker som Tate gør sig. Bogen er ikke sådan lige at gennemskue på trods af, at vi følger flere forskellige personers tankerækker, men alt i alt, er det nok heller ikke rigtig meningen, at plottet skal være hemmeligt, selvom der kommer overraskelser undervejs. Tates tanker er skrevet i jeg-form og resten i 3. person. Det fungerer virkelig fint. Vi kommer tæt ind på livet af Tate og en enkelt anden. Resten er lidt mere periferiske, men det gør absolut ingenting.

Jeg er fuldstændig vild med Paul Cleave. Han skriver i det mest forrygende sprog og historierne er drønspændende og samtidig temmelig rørende. Jeg kan slet ikke få nok af hans bøger. I år gæster han Krimimessen i Horsens og jeg glæder mig vildt til at møde ham og finde ud af hvad han er for en :)

Anmeldelse: Jakob Melander - De berusedes vej

På Bagsiden står der:

En bombe eksploderer i et baghus på Nørrebro. På gerningstedet finder politiassistent Lars Winckler det maltrakterede lig af Thorbjørn Lehbæk, journalist ved den venstreorienterede netavis Modkraft.

Synet af den afdøde slår benene væk under Lars, for Thorbjørn han var engang nære venner. Er Thorbjørn offer for et attentat? Eller var han i virkeligheden igang med at fremstille en bombe rettet mod det nært forestående EU-topmøde?

Overbevist om Thorbjørns uskyld kommer Lars på sporet af en terrorcelle, og truslen om flere bombesprængninger viser sig at være overhængende. Samtidig hvirvler efterforskningen op i de to venners fælles fortid i 80’ernes punk- og BZ-miljø. Ikke alt fra dengang tåler dagens lys. Og ikke alt er blevet tilgivet.

Jeg synes egentlig at De berusedes vej er en bog skrevet i et sprog der tiltaler mig. Det er let og ligetil og hovedpersonen Lars, kan man næsten ikke andet end at synes om.

Plottet er som sådan også snørklet, så det ikke sådan lige er til at gennemskue. Alligevel var der bare et eller andet der gjorde, at jeg kedede mig imens jeg læste - manglede lidt action måske mest. Jeg blev bare ikke rigtigt grebet af den. Ofte tog jeg mig selv i at springe passager over, som for mig at se, mest var fyld. Jeg synes den blev langtrukket og selvom slutningen var overraskende, synes jeg også det samtidig virkede lidt sådan hovsa-agtigt. Fra at Lars kører i ring i sin opklaring det meste af bogen, til at han lige pludselig bum bum bum gennemskuer alt muligt afgørende uden videre. Det holdt ikke helt for mig.

Det skal så lige siges til bogens forsvar, at det er 3. del i en serie og dette var den første i serien jeg læste. Jeg er jo nok gået glip af noget på den konto, men synes dog alligevel, at få hold på de fleste løse ender der måtte ha været fra de foregående i rækken. Jeg kan godt lide, at de fleste af personerne er så nemme at synes om, og jeg fik lyst til at høre mere om deres liv og nye mord de skal opklare sammen.