Anmeldelse: Finn Halfdan - Et nødvendigt offer

Jeg havde hørt at denne bog skulle minde om Jo Nesbø’s Harry Hole-bøger, så lad mig bare være ærlig og sige, at jeg var en lille smule forbeholden. Ham Jo Nesbø løber man altså ikke bare sådan lige op på siden af og jeg synes egentlig heller ikke det nødvendigvis er et plus at minde om ham. Harry Hole er sig selv og ham skal man ikke sådan forsøge sig med at efterligne. Men det er bare min mening :)

Så altså.. som sagt var jeg lidt forbeholden og det gik egentlig også lidt trægt for mig i starten. Jeg tror det mest var skrivestilen der forstyrrede mig til at begynde med. Det var meget talesprog og ”talte sætninger” hvis man kan sige det sådan. Heldigvis varede det ikke ved ret længe, eller også vænnede jeg mig bare til det. Under alle omstændigheder tog handlingen fart sammen med spændingen og sympatien til hovedpersonen Elliot Boye, som jeg ellers synes var lidt mærkelig til at begynde med.

Men hvad er han så for en ham Elliot Boye? Minder han så om Harry Hole? Jeg synes det ikke. Selvom Elliot ud fra mine beregninger må være i starten af fyrrerne, så virker han på en eller anden måde yngre. Elliot er en doven hund i den periode vi møder ham, men han er ingenlunde fordrukken eller udslidt som Harry. Tvært imod får vi indtryk af at han ser både ung og smart ud og det tar ham da heller ikke mange minutter at få fyret op under gløderne og komme igang, så jeg vil mene at dovenskaben er begrænset. På den ene side opfører han sig som en naiv og teenager, som skal reddes ud af suppedasen og på den anden side er han hårdkogt, som en anden amerikansk strømer der kan sine våben i søvne og kan udtænke snedige planer. En ret speciel type, som jeg ikke helt kan finde ud af, hvor troværdig jeg egentlig synes er...  alligevel er det ret svært ikke at holde af ham :)

Ku det ikke være rart at få lidt at vide om handlingen også? Den kommer her:

Elliot Boye er journalist. Som sagt går han og laver så lidt som muligt da han har et skidt forhold til redaktionschefen og egentlig også har kærestesorger. Elliot finder ved et tilfælde ud af, at PET overvåger ham. Han er i tvivl om hvorfor, men lægger to og to sammen og når frem til, at det kun kan være pga af én bestemt sag, han har skrevet om engang og som han har fulgt op på for nyligt. Der er ting i Elliots fortid, som får vreden til at ulme i ham og som får ham til at grave videre i sagen frem for at trække følehornene til sig. I første omgang lader han ikke PET vide, at han ved de overvåger ham. Det giver ham et forspring, men ikke særlig længe. Hvem kan han stole på og hvem er i lommen på PET?

Et nødvendigt offer er en ganske vellykket debut. Da den først lige var igang, var den svær at slippe igen og det er en af den slags bøger hvor du kun skal forholde dig til en enkelt person, som du så tilgengæld kommer til at kende ekstra godt. Helt klart anbefalelsesværdig og jeg glæder mig til at læse mere af Finn Halfdan.

Der står på forsiden, at det er en spændingsroman, så det ved man på forhånd når man går igang. Det lever den fuldt ud op til synes jeg, men nu skal jeg jo vurdere den fra krimivinklen, og så savner jeg altså lidt uhygge. Baseret på dét, lander bogen på 3 krimiperler. Men god er den!

 

Vil du følge Frk. Tines krimitanker på Facebook, så kan du gøre det lige her :)

 

Den litterære samvittighed, den gode krimi eller det modsatte...

Åh altså... den hænger over hovedet på mig. Den sorte litterære samvittighed - som
en regnsky der ikke vil forsvinde. Ikke pga. én bestemt bog jeg ikke har fået læst, men pga. flere og fordi jeg har været nødt til at holde en lille pause fra bloggen og bøgerne.
Som nogen af jer nok ved, har jeg langtidsvirkninger efter en hjernerystelse, som jeg pådrog mig for hvad der nærmer sig tre år siden! Det har mange konsekvenser for mig i hverdagen, men jeg forsøger på bedste vis at leve med det så godt jeg kan. Indimellem bliver det hele for meget og mit hoved kan ikke rumme mere. Sådan en periode har jeg lige været igennem. Hver gang jeg forsøgte at læse, fløj mine tanker et andet sted hen - som om der simpelthen ikke kunne fyldes mere derind og hjernen bare havde brug for ro. Så det fik den og derfor har der været lidt stille fra den her kant et stykke tid :)
Jeg er så småt ved at få ro på igen og er gået i gang med at læse stille og roligt.

Helt fri for krimitanker har jeg selvfølgelig ikke været :) I lang tid har jeg spekuleret en del på det dér med, hvad det er der gør en krimi god eller mindre god. Det kom sig egentlig af, at jeg for længe siden, hørte om en der skulle holde foredrag om hvad der gør en krimi god. "Kan man egentlig dét"? tænkte jeg. For hvorfor synes nogen mennesker, at en krimi er helt fantastisk, imens andre er ved at kede sig ihjel over samme bog? Nogen kan godt lide en krimi med masser af personskildringer og familieliv og andre vil helst have rent plot og opklaringsarbejde. Nogen er mest til spænding og andre kan ikke få det uhyggeligt nok. Nogen har det fint med at vide, at der er fundet et lig, imens andre skal have udpenslet ligets tilstand helt ned i mindste detalje. Personligt bliver jeg fx helt træt hvis det er for politisk imens andre synes politisk er toppen. Nogen vil ha sexscener, andre gider dem ikke. Sådan kunne jeg blive ved.
Min konklusion må være, at vi alle kun kan komme med vores egen konklusion på, hvad der gør en krimi god eller mindre god. Selvfølgelig findes der en eller anden form for skabelon til, hvordan en krimi skal bygges op omkring plot osv., men overordnet set, så er det med krimier som med alt andet - smag kan ikke diskuteres, så enkelt er dét. Heldigvis. Og jeg har en rigtig god idé om hvad jeg gerne vil have af en krimi og især om hvad jeg ikke gider have. Alligevel kan jeg stadig blive positivt overrasket og det gør mig helt vildt glad hver gang. Faktisk sker det ret tit at jeg glæder mig over bøger og forundres over forfatternes evner med sproget. Krimiforfattere er noget helt særligt i mine øjne. Udover at styre det med sproget, så skal de også hitte rede i alle trådene og de løse ender i de indviklede plots de opfinder med deres fantasifulde hjerner. Hatten af og stående applaus herfra :)


Jeg håber snart at være klar med nye anmeldelser igen.

  

 

Find mig på Facebook :)