Jeg vil gerne starte med at indrømme, at jeg var lidt
skeptisk i forhold til den her bog. Jeg er kørt en lille smule… nej faktisk
meget – træt i Mari Jungstedts bøger om Gotland. Jeg synes de er blevet alt for
familiære og følelsesprægede. For lidt mord for meget parforhold. Min skepsis
blev dog gjort til skamme, for der er masser af mord af den detaljerede slags,
i ”En mørkere himmel”.
En ung kvinde findes myrdet på en klippe på Gran Canaria,
hvor bogen foregår. Hun er nøgen og har fået halsen skåret over. Liget ser ud
til, at være arrangeret til at ligge på en bestemt måde. Pigen viser sig, at
være skandinavisk og være på ophold på byens yogacenter. Bogens hovedpersoner,
er Kristian Wede, som er ansat på det svensk-norske konsulat, samt journalisten
Sara, som arbejder for en skandinavisk avis. De begynder at snuse rundt i sagen
og det varer ikke længe, før morderen igen er på jagt og også denne gang, peger
pilen mod yogacenteret.
Jeg er som nævnt, meget positiv over for denne bog, grundet
de i forvejen lave forventninger. Den holder et nogenlunde tempo hele vejen og
spændingsniveauet holder også. Et enkelt lille irritationsmoment har den dog.
Der kører en sideløbende historie, så uden at vide det helt med sikkerhed, så
kan vi alligevel godt regne ud ret tidligt i forløbet, hvem morderen er og også
hvordan plottet hænger sammen. Da hovedpersonerne på et tidspunkt, forsøger at
ændre vores opfattelse af morderens identitet, falder det derfor lidt til
jorden. Irritationen var heldigvis kortvarig for mig og historien er snart
tilbage hvor den kom fra. Det ærgrer mig trods alt alligevel lidt, at der ikke
var mere overladt til fantasien.
Det klæder Mari Jungstedt, at have fået noget mere brutalt
med i sin bog. Om det er Ruben Eliassens værk, kan der kun gisnes om, men jeg
ser frem til næste møde med Kristian og Sara :)
4 krimiperler herfra