Anmeldelse: Helle Vincentz - Stjålne Liv

Stjålne Liv, er første del i en ny serie af Helle Vincentz. Hvis du, som jeg, ikke har læst noget af denne forfatter før, er det her et godt sted at starte.

Vi møder antropologen Sofie Munk, som ikke helt kan finde ud af, hvad hun skal gøre med sit liv. Arbejdsmæssigt har hun svært ved at finde rette hylde og det samme gør sig nok i virkeligheden gældende i hendes privatliv. Da vi møder hende, er hun i gang med et forskningsprojekt, på en fertilitetsklinik, hvor hun er hyret til at finde ud af, hvad fertilitetsbehandling gør ved et parforhold.

Det varer ikke længe, før ejeren af klinikken beder Sofie om hjælp. Han har erfaret, at der er forsvundet befrugtede æg fra hans klinik. Katastrofen vil være stor, hvis det kom ud til offentligheden, så Sofie må være yderst diskret, hvilket kan være svært, når man er nødt til at stille spørgsmål. Det varer heldigvis ikke længe, før hun får kompetent hjælp fra en svensk privat efterforsker og  snart tager begivenhederne fart.

Bogen har endnu en hovedperson i form af Mik Karlsen, som er særlig rådgiver for justitsministeren. Han er lidt en Karl Smart, som er dygtig til sit arbejde og har styr på sagerne. Det varer dog ikke længe før tingene begynder at skride for Mik og grunden under hans prestigefyldte job, begynder at gynge. At Miks problemer og Sofies efterforskning har tråde i samme retning, kommer ikke som den store overraskelse  :)

Det er et par dage siden jeg blev færdig med Stjålne Liv, men det er en af den slags bøger der bliver hængende hos mig et stykke tid efter sidste side er vendt. Når jeg tænker efter, er det nok hovedsageligt fordi forfatteren har været super god til, at skildre personerne så levende. Specielt Sofie og hendes svenske efterforsker. Jeg har det sådan nu, at jeg helt vildt gerne vil vide, hvad der mere sker dem. Jeg ville ønske, at næste bog i rækken, allerede var klar :)

Emnet om de stjålne embryoner, kunstig befrugtning og illegal salg af samme, samt hele debatten om rugemødre, synes jeg er vanvittigt interessant. Jeg indrømmer også blankt, at politiske bøger normalt ikke er noget jeg gider læse. Jeg skal også være ærlig at sige, at der indimellem var lige rigeligt meget Christiansborg indover for mig. Jeg tog mig selv i, at kede mig lidt og i stedet vente i spænding på afsnittene om Sofie. Skulle jeg bestemme, måtte der godt have været lidt mindre politik og lidt mere i dybden med de gode emner nævnt ovenfor, men det er jo en smagssag og de politiske  dele i bogen, er beskrevet meget fint og billedeligt.

Stjålne Liv en virkelig spændende og velskrevet bog. Jeg er vild med det hverdagsagtige sprog og jeg er vild med alle detaljerne som gjorde, at jeg så det hele meget tydeligt, som en indre film imens jeg læste.

Suveræn bog… færre end 5 perler kan ikke gøre det :)

Følg mig meget gerne på Facebook

Anmeldelse: Lee Child - Værd at dø for

Forlagets beskrivelse:

Der er dødbringende problemer i bondelandet Nebraska… og Jack Reacher havner midt i dem. Først lægger han sig ud med familien Duncan, en lokal klan, der har skræmt en hel egn til underkastelse. Men det er en gammel uløst sag om et forsvundet barn, der for alvor fanger Reacher.

Familien Duncan vil af med Reacher – og det er ikke kun hemmeligheder fra fortiden de forsøger at skjule. For deres egen farlighed til trods, er de blot den nederste led i en vidtforgrenet forbryderisk fødekæde. Det vil give meget mere mening for Reacher, at styre fri af de massive problemer hans indblanding vil medføre. Men det er umuligt for ham.

Og Reacher får i aller højeste grad blandet sig selv ind i den lille bys problemer. Som i den forrige bog jeg læste af Lee Child, udspillede der sig også i ”Værd at dø for”, en seriøs actionfilm i min indre biograf. Og Jack Reacher er sej – møghamrende sej. Og jeg elsker det. På et eller andet plan, er det nok en bog jeg vil beskrive som en rigtig mandebog, med action, rå vold og ”superhelt” ud over det hele. Alligevel taler den også til mig som kvindelig læser, fordi der hele tiden er en underliggende følelse af, at nogen bliver behandlet uretfærdigt, at noget forfærdeligt er sket og nogen ikke skal slippe ustraffet for at bortføre et barn og underkue en hel by i årevis. Udover at Jack Reacher er opvokset i militærmiljø og har deltaget i kamp et utal af gange, så er det som om han på en måde er usynlig. Som om han kan gøre hvad der passer ham og derefter forsvinde up in the air.

Specielt hen imod slutningen tog handlingen fart og spændingsniveauet steg. Indtil vi nåede dertil, synes jeg ind imellem bogen blev en smule kedelig. Vi følger forskellige grupper mennesker og ja det er nødvendigt for handlingen, men alligevel tog jeg mig selv i at læse sporadisk og hurtigt hen over de afsnit. Derfor lander Værd at dø for, på kun tre krimiperler ud af 5, selvom selve essensen af bogen er fængende og selvom jeg glæder mig til næste bog på dansk, af Lee Child, som udkommer i efteråret '16.

For at følge Frk. Krimitanker på Facebook - klik H E R

Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Mios Blues

Mios Blues er anden og sidste del af en serie og starter lige der, hvor første del, Lotus Blues, slutter. Lotus Blues var kanon, men Mios Blues er endnu bedre!

Mios Blues starter ud med et resumé af Lotus Blues, så hvis du ikke har læst første del, kan du på sin vis godt starte her. Jeg vil dog helt klart anbefale at starte med nummer 1. Det positive er jo så, at du ikke behøver gå i månedsvis og vente på afslutningen, selvom den virkelig er værd at vente på.

Vores hovedperson og fortæller, Martin Benner, er stadig rodet ind i en forfærdelig suppedas af mord og bortførelser. Mordene er Martin anklaget for og han forsøger desperat at bevise sin uskyld. Det ser dog sortere og sortere ud og det er svært for Martin at stole på nogen som helst. Yderligere, ser det ud som om, at samtlige personer han er i kontakt med, falder som fluer –  alle spor peger mod Martin. Hans vigtigste mission er, at finde den forsvundne dreng Mio. Gør han ikke det, bliver hans adoptivdatter Belle og hans ekskæreste Lucy (som dog mere og mere virker til at være en kæreste igen), slået ihjel.

Martin er den stædige type. Han nægter at give op og er efterhånden så panisk angst, at han slet ikke tør overveje at opgive. Så han kører på og desperationen er beskrevet så fint, at jeg næsten selv blev helt forstyrret i kroppen imens jeg læste. På trods af både angst og desperation, er han stadig lige flabet og provokerende. Hans selvfede side, har dog lidt et seriøst knæk og følelserne præger ham i høj grad.

Det her er simpelthen en af de bedste bøger jeg har læst i lang tid. Den er så gennemført suverænt skrevet og jeg elskede hvert sekund jeg kunne få lov at læse i den. Som i den forrige bog, er denne også fortalt i jeg-form af Martin selv. Hans tanker er totalt humoristiske og hans personlighed er beskrevet så godt, at jeg synes jeg kom til at kende ham og synes det er nærmest trist, at jeg ikke længere skal følge ham. Fed fed bog med et konstant højt tempo og et spændingsniveau der også holder hele vejen. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig og den stjal da også min nattesøvn på flere måder. En ting var, at jeg ikke havde lyst til at stoppe med at læse, men når jeg så alligevel fik den lukket, så forfulgte den mig i tankerne. Bogen er skrevet, så den lod mig som læser gætte med hele vejen. Alligevel var plottet ikke et jeg overhovedet var i nærheden af, at regne ud.

Jeg kan simpelthen ikke anbefale de her bøger nok. 5 giga krimiperler til Mios Blues..

Vil du være med på Facebook?