Forside

mandag den 30. september 2013

Har du læst Inger Wolf???


Har du læst Inger Wolf??
Det er et spørgsmål jeg efterhånden har stillet rigtig tit, til rigtig mange mennesker. Jeg stiller det hver gang nogen spørger mig til råds om hvad de skal læse eller hvad de skal købe i gave til andre. Jeg stiller det osse uopfordret til folk i boghandleren, eller i supermarkedernes bogafdelinger, når de går rundt og leder efter krimier at læse. Desværre er svaret næsten altid nej. Og jeg forstår det simpelthen ikke!! Jeg kan virkelig ikke begribe, hvordan det kan være, at en forfatter af en kaliber som Inger Wolf, ikke er blevet mere kendt end hun er. I mine øjne er hun helt klart en af de bedste krimiforfattere Danmark har. Uden at nævne navne, så synes jeg hun slår flere af de mest kendte med flere længder.

Det er selvfølgelig osse en smagssag hvad man er til. Jeg kan godt li, at en krimi er uhyggelig og har et fantasifuldt gennemtænkt plot. Og dét kan Inger Wolf. Det er ikke for sarte sjæle og selvom vi følger en gruppe mennesker i en periode, så bliver det aldrig alt for familiært og følelsesladet. Vi kommer kun lige tilpas ind under huden på hovedpersonerne, så det ikke er dem der kommer til at fylde handlingen ud i stedet for historien. Det kan jeg godt li. Følelser er godt, men de må aldrig overskygge selve krimien. Sådan har jeg det i hvert fald :)
Det var helt tilfældigt at jeg opdagede Inger Wolf. Jeg var oppe at handle og går som altid lige en runde i bogafdelingen. Jeg får øje på Ingers første bog ”Sort sensommer”. Jeg læser bagpå og den lyder spændende og oveni købet foregår den i Århus. Ned i vognen med den. Den viser sig at være så spændende, at jeg var nødt til at ønske mig næste del i serien - "Frost og aske" -  i fødselsdagsgave kort tid efter!
Inger har indtil videre skrevet 6 bøger i serien om Politikommissær Daniel Trokic. Hun arbejder lige nu på bog nummer 7 og hun har lige idag fortalt mig, at det bare kører super godt med skriveriet. Det er jeg glad for at høre, for jeg kan næsten ikke vente til jeg kan få lov at læse mere fra hende. I den kommende bog, skal Trokic til Japan og opklare mord. Jeg ved ikke andet end, at det har noget at gøre med en meget uhyggelig skov, hvor flere hundrede mennesker hvert år går ind og forsvinder. I kan læse mere om det på Inger Wolfs blog på krimifan.dk lige her



Min egen favorit af alle Ingers bøger, er den der hedder Hvepsereden. Den får I lige en anmeldelse af her:

Hvepsereden er en af de bedste krimier jeg har læst længe. Den er så velskrevet og gennemført at jeg slet ikke kunne slippe den igen. Nu hvor jeg er færdig med den mangler jeg den. Den har det hele. Den er spændende fra start til slut, den er makaber og detaljeret på den klamme måde, men samtidig på en måde som er med til at skabe uhyggelig stemning. Den lader os følge morderens tanker, men uden at vi kan regne ud hvem han er. Den lader os gætte med hele vejen og lader hele tiden en tvivl tilbage om det nu er den rigtige morder vi (jeg) gætter på - og det er det jo - troede jeg, men blev alligevel snydt. Det hele hænger perfekt sammen og hvis man ikke er til for mange tilfældige sammenfald, så finder man dem bestemt heller ikke her. Bogen er 4. bind i serien om politikommisær Daniel Trokic og hans kollega Lisa Kornelius. Denne gang finder man liget af en teenagedreng. Hans læber mangler og med en syl, har morderen rodet rundt i drengens indvolde. Begge dele imens han stadig var i live. Rundt om liget er der spredt tørrede hvepse. Idet vi følger morderens tanker sideløbende med opklaringen, ved vi osse at denne dreng bare var et forsøg, at der en endnu en dreng der skal have samme tur! morderen øver sig så han kan være klar til sit store værk hvor alt skal ske helt perfekt! Samme aften som mordet på drengen finder sted, hentes en psykiatrisk patient ind på den lukkede. Allerede dagen efter stikker han af derfra. Han har intet alibi og samtidig virker han besat af hvepse. Har han noget at gøre med mordet eller kan han ske at ligge inde med en viden fra fortiden? Jeg kunne slet ikke slippe den bog igen og da den var slut følte jeg næsten en tomhed. Historien blev ved at fylde meget i mig. En af den slags bøger hvor der lige skal gå et par dage før jeg er klar til at gå igang med en ny bog.
 

Der er vist ikke noget at rafle om her – 5 krimiperler!!!!!


Og så lige for en god ordens skyld, så får I lige en kort anmeldelse af efterfølgeren ”Ondt vand” osse:

Jeg havde glædet mig til den bog siden jeg lukkede den forrige, og var lidt nervøs for om den kunne leve op til ”Hvepsereden”, som jeg synes var genial. Men ingen grund til bekymring, for Ondt vand er simpelthen så god. Jeg elsker en gennemtænkt krimi hvor mordene er begået på en anderledes og klam måde, som man ikke har læst om tidligere i andre bøger. Det må man sige er tilfældet her! Og jeg var fanget fra første side. Bogen er spændende fra start til slut. På et tidspunkt, så uhyggelig, at jeg var nødt til at læse lidt flere kapitler før jeg lagde mig til at sove, fordi jeg ellers ville være for bange til at slukke lyset :)
Handlingen: To unge piger bliver fundet mere eller mindre forrådnede i to kufferter under en stendynge i udkanten af Århus. Deres udseende er meget lig hinanden, men umiddelbart er der ingen forbindelse imellem dem. Begge lig har ligget i vand og på begge lig, bliver der fundet Y-formede mærker, som viser sig at stamme fra et dyr. Hvilket dyr, vil jeg ikke røbe her, men virkelig klamt er det! Det varer ikke længe før et 3. lig dukker op og en 4. pige forsvinder.

Ondt vand er 5. del i serien om politikommisær Daniel Trokic og jeg er virkelig glad for at vide, at der kommer en 6. del i serien! Daniel Trokic er troværdig og jeg kan virkelig godt li ham. Jeg kan osse godt li, at vi får lov at følge en lille smule med i hans parforhold og privatliv, uden at det på nogen måde kommer til at fylde.  Bogen er bygget op i små kortere afsnit, som gør det nemt liiiige at snuppe et enkelt mere inden man lægger den fra sig – og det er virkelig en bog der er svær at lægge fra sig :)


5 store krimiperler fra mig :)


 
På billedet ses Inger Wolf på sin egen stand, til dette års krimimesse i Horsens. Hendes seneste bog, "Under en sort himmel" foregår i Alaska, hvilket dekorationerne tydeligt bærer præg af :) Inger har udgivet sine seneste to bøger på eget forlag, men er nu blevet headhuntet af et større dansk forlag, som gerne vil udgive hendes bøger. Jeg håber de kan hjælpe hende til at få den omtale, som jeg synes hun fortjener! Til jer derude kan jeg kun sige "Har du læst Inger Wolf"?? Hvis ikke, så har du noget af det bedste til gode :)

 

onsdag den 25. september 2013

Kvinden i buret - The movie :)



Her til aften har jeg været i biografen og se forpremieren af Jussi Adler-Olsens "Kvinden i buret".
Nu hører jeg ikke til de dedikerede Jussi-fans, så jeg var spændt på hvad jeg ville synes om filmen. Jeg havde bestemt mig for, at jeg ville være åben overfor den og ikke på forhånd være negativt stemt. Jeg synes jo det startede lidt uheldigt ud, med en casting af Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck. Skal vi ha en mand, som ham der beskrives i bøgerne, så er vi nok nærmere ovre i Jussi selv. I hvert fald i de indre billeder jeg har. Men jeg var som sagt åben og faktisk viste Nikolaj sig, at være et rigtig godt valg. Jeg kan nemlig virkelig godt li Nikolaj Lie Kaas. Jeg kan ikke ret godt li Carl Mørck. Den Carl Mørck vi får af Nikolaj, er ikke den Carl Mørck vi får i bøgerne. Det er jeg ganske godt tilfreds med :) Vi må heller ikke glemme Assad - Carl Mørcks hjælper. Ham havde jeg ikke set før og jeg synes det var dejligt at vi fik et nyt ansigt i stjernerækken. Hans navn er Fares Fares og han spillede rollen fantastisk godt.

Og filmen var overraskende god. Faktisk næsten bedre end bogen fordi vi slap for langtrukne scener. Stemningen gennem hele filmen var uhyggelig og flere gange sad jeg med hænderne oppe for ansigtet, klar til at gemme øjnene. Til tider grænsede den osse til det kvalmende og det var lige før jeg lagde slikposen tilbage i tasken... men osse kun lige før ;) Da vi første gang ser den bortførte kvinde sidde i sit bur, løb der en isnende kulde ned ad ryggen på mig og jeg tænkte lige et kort øjeblik, om jeg mon kunne holde det her ud i 1½ time. Heldigvis blev det ikke ved på samme måde, men jeg holdt vejret mange gange i løbet af filmen.

Alt i alt en virkelig god film, som jeg vil anbefale jer at ta ind at se når den har premiere 3. oktober.



fredag den 20. september 2013

Anmeldelse: Mari Jungstedt - Den farlige leg


 
Så nåede jeg vejs ende med Den farlige leg. Jeg vil sige, at det har været lidt af en blandet fornøjelse.
 
Det startede egentlig meget godt ud, med et hyggeligt gensyn med kriminalkommisær Knutas og Karin på Gotland politigård. Journalisten Johan, havde jeg nok ikke savnet så meget, da han stadig kørte rundt i det samme Emma-dilemma som de sidste mange bøger. Det bliver altså trættende i længden! Nu bliver der dog lagt lidt op til noget utroskab fra Johans side.. den havde jeg ikke set komme – han plejer at tilbede Emma som en lille hund :)

Bogen lægger ud med et mordforsøg og det tegner til at blive spændende, men det er som om det så bare strander dér. Spændingen går i stå og jeg synes der går alt for meget privat tankegang i den. Knutas tænker på Karin og Karin tænker på sin datter og Johan tænker på Emma og det arbejde hun er sur over han laver i julen osv. Der er alt for meget udenomstankegang og alt for lidt mord og spænding.
Jeg troede, at jeg havde en idé om hvem morderen var. Det var osse delvist rigtigt, men ikke helt. Og på trods af, at plottet havde et lille twist, så synes jeg stadig, at bogen er forudsigelig og halvkedelig. Slutningen virker som om den lige er skrevet lynhurtigt og bare skulle være færdig nu og her – såsom at morderen lige tilfældigvis opholder sig i det samme øde og forladte hus som hovedpersonen helt tilfældigt lige kommer forbi.

Det er dog ikke det hele der er skidt. Igennem bogen følger vi Agnes som har anorkesi og er indlagt på en anoreksiafdeling. Agnes mistede sin mor og sin bror i en trafikulykke og i de passager hvor hun beskriver sine følelser omkring tabet af sin mor og bror, ja da tudede jeg altså hver eneste gang! Givetvis fordi jeg selv har tre små piger og derfor kommer til at forestille mig, at det var mig der var død fra dem, og det var en af mine piger, der besad de følelser. Hjerteskærende og hamrende godt skrevet - intet mindre!

Bogen var letlæst og sproget flydende. Selvom jeg synes den var en kedelig og forudsigelig, så gik det så nemt med at læse den, at jeg ikke på noget tidspunkt, gik i stå eller tænkte, at jeg ikke gad læse den færdig. Jeg må nok sande, at jeg er ved at være færdig med Mari Jungstedts bøger. Der kan simpelthen ikke koges mere suppe på de personer. Heller ikke selvom hun smider en hidtil ukendt datter efter Karin. At smide Johan ud i utroskab, vil bare give hele hans i forvejen drønirriterende parforholdsproblemer yderligere plads i bøgerne og det magter jeg næsten ikke at læse mere om!

Den farlige leg, er 8. bog i en serie.

2 krimiperler får den med på sin vej fra mig.


 

fredag den 13. september 2013

Arne Dahl er til salg..

Er der en der vil købe mine Arne Dahl- bøger?? Jeg har læst de første 2,5 og må sande at de ikke helt er noget for mig. 300 kroner for alle 9 bøger og de skal afhentes ved Århus :) 

tirsdag den 10. september 2013

Tandkort og mord..

For et stykke tid siden var jeg ved tandlægen. Jeg har tit spekuleret på hvordan det fungerer med de der tandkort. Jeg har tit læst bøger om lig der blir identificeret via deres tandkort. Men hvad hvis man skifter tandlæge.. følger hele baduljen så bare automatisk med? Man melder jo ikke nødvendigvis tandlægeskift som man melder lægeskift. Og ligger det mon elektronisk så de bare lige kan taste plombenumrene ind? Efter jeg havde fået renset bisserne, spurgte jeg min tandlæge. Han forklarede, at det ikke ligger elektronisk og at det faktisk er nødvendigt, at vide præcist hvilken tandlæge en person er tilknyttet, for at kunne identificere vedkommende via deres tandkort. Tandlægen fortalte mig, at han var blevet opsøgt af politiet i forbindelse med tsunamien i Thailand. En familiefar fra vores by var forsvundet dernede. De endte med at identificere ham ved hjælp af hans tandkort. Set i dét lys, kan det nok være en god idé, at fortælle sine nærmeste pårørende hvor man går til tandlæge. På den anden side, vil jeg nok ha svært ved at ta en krimi seriøst, hvor de lige vupti, identificerer et lig ud fra dets tandkort :) 


fredag den 6. september 2013

Hyggelæsning

Jeg har taget mig en fridag idag. Jeg startede dagen hos kiropraktoren og havde så nogen ting jeg skulle ha ordnet i byen. Da butikkerne endnu ikke havde åbnet, var det jo en fremragende mulighed for lige at bruge en times tid på Baresso med iceblend og iPad. Jeg elsker bare den slags hyggelæsning!! Det sker dog virkelig virkelig sjældent, så jeg nyder det ekstra meget når tiden lige er til det :) God weekend til jer alle!! 

onsdag den 4. september 2013

Månedens bog

Vi er igang med at lave lidt om på Krimifan. Vi faste bloggere, skal ikke længere ha en fast bloggerdag, men i stedet skal vi skiftes til at blogge om månedens bog. I september måned, er månedens bog "Den farlige leg" af Mari Jungstedt. Den tjans har jeg fået. Hvis I har lyst, kan i følge med på Krimifan.dk. Jeg blogger løbende imens jeg læser bogen om de tanker jeg gør mig undervejs :) 

søndag den 1. september 2013

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Afsporet




Jeg blev færdig med Afsporet for et par timer siden. Til min glæde smuttede kæreste og børn en tur ud til farmor og farfar, så jeg lavede en kande the og satte mig godt til rette med ipad, stilhed og ingen dårlig samvittighed. Da sidste side var læst, havde jeg det som om, at jeg havde holdt vejret og endelig kunne puste ud og slappe af igen. Netop dét har jeg taget mig selv i at gøre flere gange gennem denne bog – at puste ud og ligesom lige ta en lille kort fald-ned-igen-pause før jeg læste videre. Bogen er ind imellem sindsygt barsk og jeg måtte tage mig selv i at sidde med klump i halsen. Det sker så godt som aldrig, når det ”bare” er fiction jeg læser, men Michael Katz Krefeld skildrer sine hovedpersoner så levende at de næsten kommer til at fremstå som virkelige personer. Flere gange undervejs, sad jeg osse og tænkte på hvor meget der mon er virkelighed i den historie her.. hvor meget research har han gjort i det miljø der beskrives  og hvor meget af det er hans egen fantasi? Jeg håber virkelig mest det er fantasi, for alt andet er da ikke til at bære. Det værste er, at det slet ikke lyder spor usandsynligt når man læser det!

Undervejs i bogen, følger vi 3 forskellige personer i 3 parallelle historier. Alle tre er tragiske historier om sorg og mistet kærlighed på den ene eller den anden måde. Vi møder drengen Erik, som oplever sin mors utroskab og jagtkammeraternes ydmygelse af hans far. Vi ”ser” (i vores indre biograf) hvordan Erik tilsidst ender med at udføre en frygtelig handling som leder ham videre til et liv som seriemorder.
Vi følger den unge Masja som lever et liv som luder med dyre vaner, sammen med kæresten Igor. Desværre havner Igor i dyb spillegæld, hvilket går ud over Masja og herefter går det ned ad bakke for hende. Hun bogstavelig talt forsvinder, ned i et dybt sort hul af fornedrelse og destruktion. Mere vil jeg ikke afsløre.

Tilsidst møder vi politibetjent Thomas Ravnsholdt som er på orlov på ubestemt tid. Ravn, som han kaldes, beskrives først som en drukkenboldt, men vi fornemmer hurtigt, at det ikke stikker så dybt - at han er typen der kan styre det og bevidst vælger druklivet. Han vælger det, for at glemme sorgen og savnet. Efter hvad, tror jeg faktisk at jeg undlader at afsløre, da det var en lille ting der kom som en overraskelse for mig da jeg læste bogen. Den overraskelse skal I osse få lov at få.
Ravn bliver bedt om at lave en privat efterforskning for en af sine venner. Vennens rengørningsdame savner sin datter Masja, som har været forsvundet i flere år. Thomas går modvilligt med på idéen, og sporene sender ham til Sverige hvor der ikke er den store interesse hos svensk politi, for at hjælpe Ravn. Svensk politi har nok at se til med en seriemorder der myrder og udstopper unge piger, for derefter at placere dem på lossepladsen som faldne engle.

Meget mere vil jeg ikke afsløre – jeg synes I skal læse den. Jeg har har ikke læst noget af Michael Katz Krefeld før, men da jeg så, at den her var første del i en ny serie, tænkte jeg, at det var tid at springe på bussen. Jeg bliver helt sikkert siddende på bussen til næste stoppested, for han skriver så let og levende og så fængende, at jeg er nødt til at ha mere. Jeg savner allerede lidt at vide hvad der sker med Ravn!
En lille sjov anekdote: For et stykke tid siden blev jeg interviewet til krimifan. Jeg blev bl.a spurgt hvilken krimi jeg gerne selv ville ha skrevet. Jeg svarede noget i retning af, at jeg godt kunne komme op med klamme plots, men at jeg  ikke ville kunne komme i tanke om alt det udenom, så det ville jeg lade forfatterne om. Det sjove er så, at jeg har skrevet lidt sammen med en kvindelig forfatter. På et tidspunkt skrev jeg til hende, at jeg havde tænkt på et plot hvor morderen skulle udstoppe sine ofre og få dem til at se virkelige ud og bruge dem som sine kærester. Jeg kunne godt ha tænkt mig, at de udstoppede piger, havde spillet en endnu større rolle i Afsporet end de gør. Det ville ha givet den lige et ekstra pift af uhygge  J

Nå... alt for meget snak, lidt for lidt handling.. bum bum bum bum bum 5 store krimiperler