Juleferie..

Alle julegaver er købt og endelig fik hele familien juleferie. Jeg har lavet en kande the og er landet i sofaen med min bog. Ungerne leger sammen i skøn forenelighed uden skænderier. Det er lige før englene synger. For bare en halv time siden, så det helt anderledes ud. De to ældste skændes om alt og den yngste hylede uafbrudt og blev ved at råbe til mig at jeg var dum. Jeg overvejede at spendere weekenden på hotel! Nu satser jeg på at julefreden har sænket sig over det lille hjem og så skal der bare hygges igennem. 

Rigtig glædelig jul til jer allesammen!!!

Anmeldelse: Lars Kepler - Sandmanden

Det var ikke mange minutters fred og ro jeg fik i min grundvold, imens jeg læste den her bog!! Pyw ha altså... Jeg følte, at jeg konstant sad og holdt vejret eller havde iskold rislen ned af ryggen. Sandmanden er en af den slags bøger, hvor forfatteren (i dette tilfælde forfatterne) formår, at få mig til at få dén dér følelse af, at der står en lige i nærheden og iagttager mig. En følelse af total uhygge der fylder kroppen!

Sandmanden starter hvor Ildvidnet slutter. Vi følger fangen Jurek Walter på den topsikrede lukkede hospitals-/fængselsafdeling hvor han sidder fængslet for de mord han har begået. Da Mikael Kohler-Frost pludselig dukker op, efter at have været forsvundet i 13 år, står det klart, at Jurek Walter har en medhjælper – noget som Joona Linna har haft mistanke om i alle disse år. Der bliver dannet en hemmelig mission under Rigskriminalpolitiet og de sender en agent ind undercover til Jurek Walter. En som skal kunne nå ind til ham og få ham til at afsløre sine hemmeligheder. Hvem andre end Saga Bauer kunne sættes på denne opgave. Saga får en opdigtet diagnose og bliver sendt ind som patient og fange på lige fod med Jurek. End ikke lægerne på afdelingen kender hendes sande identitet.

Faktisk er det lige præcist Saga Bauers ophold på Den retspsykiatriske sikringsenhed på Löwenströmska Sjukhuset, som gør Sandmanden så afsindigt spændende. Hver gang vi hoppede hen og hørte om andre personer i bogen, sad jeg og ventede på, at vi kom tilbage til Saga. De ting hun bliver udsat for og de ting der foregår i det forholdsvist korte ophold på afdelingen, er beskrevet så jeg konstant vekslede imellem kvalme og nervøsitet. Osse Joona bliver udsat for umenneskelige ting i denne bog og slutningen efterlader os med en tomhed, idet den lidt kan være enten den totale slutning for Joona Linna eller en helt ny begyndelse. Så har jeg vist ikke sagt for meget. Under alle omstændigheder, så håber jeg på den nye begyndelse, for Sandmanden var så suveræn en bog, at det ville være synd hvis de stoppede her. Jeg vil ha mere Joona Linna og jeg vil osse ha mere Saga Bauer.

Skal jeg alligevel smide et minus på bordet, så bliver det samme minus som jeg nævnte da jeg skrev anmeldelse om forrige bog i serien ”Ildvidnet”. Hele bogen er skrevet i nutidsform, hvilket jeg lige skulle vænne mig til, da det er anderledes end jeg er vant til, men så virker det faktisk ret godt. Da bogen nærmer sig slutningen og morderen er fanget osv, så finder forfatterne det af en eller anden grund nødvendigt, at skære hele plottet ud i pap for os. De slår pludselig over i datid og tegner og fortæller ned til mindste detalje hvordan alt er foregået. Ting som jeg i hvert fald ikke havde skænket en tanke og som ikke havde været nødvendige at få at vide, for at plottet alligevel var plausibelt for mig. Det ødelagde mere end det gavnede og jeg synes det er voldsomt ærgerligt at de gør det. Det skal de lade vær med!!

Jeg er ærlig talt lidt træt af, at den her bog er slut. 5 krimiperler herfra!!!!!

Lig gemt i thebutik

Så var jeg ude at købe the idag... lignede det ikke bare lige mistænkeligt meget, at de forsøgte at skjule et lig midt i butikken - eller hvad??? Det tror jeg nok det gjorde!! Stod i vejen gjorde det osse, men jeg turde ikke bede manden flytte liget. Skulle jo nødigt henlede hans opmærksomhed på, at jeg var klar over hvad de havde i kassen. Mon han undrede sig over mit flakkende blik og skriget jeg gav fra mig da han langede posen med the over disken og jeg spurtede ud af butikken? Jeg tror det næppe... :) 

The Body Farm

Vidste I, at der findes et sted i USA, som hedder The Body Farm? Det gjorde jeg ikke før jeg så et program om det i TV. Jeg har blogget om det tidligere på Krimifan, men det er ved at være længe siden og jeg synes det er et spændende emne, som godt kan tåle at blive luftet en gang mere. 

The Body Farm ligger få kilometer fra downtown Knoxville, Tennessee. Det er et stort udendørs område, hvor lig ligger spredt ud over det hele. De er placeret i forskellige stillinger. Nogen ligger, andre sidder og der er sågar lavet forsøg med hængning.  Nogen af ligene  er overdækket med plastik, imens andre bare ligger frit. Nogen lig er nøgne imens andre er fuldt påklædte.  De fleste er placeret udendørs, men der er osse små huse hvor der er placeret lig.

The Body Farm, er en forskningsenhed hvor antropologer studerer ligenes forrådnelsesproces. De ansatte tager billeder af ligene hver dag, for derved at studere og dokumentere deres forrådnelsesproces i forskellige omgivelser, vejrforhold, årstider osv. I programmet får vi lov at se lig i forskellige stadier. Bl.a. ser vi et lig der har ligget i 3 dage. Det er overdækket med plastik og opsvulmet. Maddikerne vælter rundt over hele liget. Andre lig er indtørrede og sorte.

Lyder det makabert?? Det synes jeg på en måde det gør, men det er jo brugbar forskning og folk står i kø for at donere deres kroppe til stedet!  (Personligt ville jeg ikke bryde mig om at ligge og rådne for øjnene af en hel flok studerende). Selvom jeg synes det er lidt noget underligt noget, så synes jeg samtidig, at det var vildt fascinerende at se. Jeg har læst så mange krimier, med levende beskrivelser af forrådnede lig. Billeder som jeg indtil nu, har måttet bruge min fantasi til at forestille mig – nu kender jeg detaljerne ;)

Hvis I skulle ha lyst til at se flere billeder derfra, kan I Google The Body Farm. Der ligger en hel del billeder. Nogen meget klamme, andre knapt så meget. Jeg har forsøgt at finde noget lige midt imellem til jer. Jeg synes ikke det ville være fair, at smaske et af de rigtig ulækre op i hovedet på jer, sådan helt ufrivilligt og uforberedte ;)