Anmeldelse: Vibeke Dorph - Babyalarm

Psykologisk thiller... ja det skal jeg da lige love for!! Hold da op hvor en bog.. den starter ud med at få det til at stikke i hjertet og sådan fortsætter den så ellers hele vejen til slut.

Vi følger Katrine, som møder sin drømmemand. Thomas hedder han. De forelsker sig hovedkulds i hinanden, men Thomas viser sig at være svær at komme ind på og han kan ikke håndtere, hvis Katrine ikke er perfekt. Og Katrine er ikke perfekt – hun har store problemer med søvnløshed og hun lider af en angst, som beskrives så levende, at jeg indimellem, næsten ikke kunne holde ud at læse videre. På den anden side kunne jeg heller ikke stoppe med at læse, da Babyalarm, er en af de mest medrivende bøger jeg har læst længe – den gav mig ondt i maven.

Selvom bogen hedder Babyalarm, så er det ikke en bog hvor børn bliver gjort ondt. Det er i hvert fald ikke det, der er den overordnede handling, selvom vi godtnok er tilbage i 1974 engang imellem, hvor vi følger tankerne hos et barn, som ikke er lykkeligt. Hvem barnet er, synes jeg ikke var svært at regne ud, ligesom det heller ikke var så svært endda, at regne ud hvordan plottet var skruet sammen. Det har dog ikke den store betydning for historien, da det her er en bog der kører på følelserne. Helt til det sidste, var jeg i tvivl om, hvor vidt alting ville blive godt igen. Om det bliver det eller ej, skal jeg lade være usagt.

Ingen tvivl om, at Babyalarm skal have 5 krimiperler!!