Eremitten handler kort fortalt om liget af en lille
babydreng, som bliver fundet i en bil på stranden på Fuerteventura. Politiet
har svært ved at redde trådene ud og finder alternative løsninger til at lukke
sagen. Danskeren Erhard Jørgensen, som har været bosat på øen gennem en årrække
og kendt af øens beboere, som en eneboer og lidt af en særling, nægter at lade
sagen ligge. Han kan ikke acceptere, at moderen til drengen, måske aldrig får
vished om, hvad der er sket hendes baby. Erhard begynder sit eget uoficielle
opklaringsarbejde og på sin vej, støder han på ikke så få forhindringer.
Erhards handlinger er i bund og grund kærlige handlinger, som sker for at
hjælpe og beskytte andre, men på en eller anden måde, ender det hele tiden
nærmest i endnu større suppedas end hensigten.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal
anmelde denne bog. Lad mig sige det som det er – jeg drønkedede mig hele den
første to trediedele af den. Jeg var ved at opgive og lægge den fra mig flere
gange, men jeg havde jo selv sagt ja til at læse den, så jeg synes også jeg
burde læse den færdig. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for slutningen af
bogen er der hvor det hele sker – der hvor begivenhederne tager fart og bogen
langt om længe begynder at minde en lille smule om krimi.
Dét der gør det svært for mig at finde ud af, præcist hvad
jeg mener om den, er, at det egentlig er en super velskrevet bog. Den giver et
virkelig godt billede af Erhard som er bogens nogen-og-70-årige hovedperson og
den er velformuleret og skrevet med en vis portion humor og tragikomik.
Desværre synes jeg også, at der er alt for mange udenomstanker og
ligegyldigheder med. Tilsidst tog jeg mig i blot at skimme siderne og springe
hele passager over. Hvis jeg nu ikke havde læst bogen som krimifan med hang til
bloddryppende bestialske bøger, men bare som et stykke skønlitteratur, så
tænker jeg, at min bedømmelse ville være en anden. For mig blev Eremitten for
langtrukken og den smule action og spænding den indeholder, kommer først ca 400
sider inde i bogen og da var jeg altså desværre for længst stået af. Synd for
ellers super gode skriveegenskaber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar