Carl, Assad og Rose er tilbage i Afdeling Q. Denne gang må
de til Bornholm, hvor en politibetjent begår selvmord efter, at han i 17 år,
har efterforsket den samme sag. En sag som han bare ikke kunne slippe igen –
sagen om en ung pige som blev fundet hængende i et træ, efter at være blevet
påkørt af en bil. Sagen trækker tråde ind i noget nyreligiøs bevægelse og de tre
fra Afdeling Q kommer på prøve i deres forsøg på at opklare sagen.
Bogen er bygget op, så vi til dels følger Carl, Assad og
Rose og dels får fortalt en sideløbende histore hovedsageligt via kvinden
Pirjo, men til tider også via andre personer. Det fungerer fint, men jeg må
sige, at det ind imellem virker lidt overflødigt og historien i det hele taget er temmelig langtrukket. Efter min mening går der alt for meget
snak og lidt for lidt spænding i Den grænseløse. Var det nu bare et helt
almindeligt stykke skønlitteratur og ikke en krimi, så synes jeg egentlig at
det er en yderst velskrevet bog. God humor og gode peronskildringer. En bog som
man bliver glad af at læse. Men jeg vil ha krimi og jeg vil ha spænding. Jeg
vil rystes og blive bange imens jeg læser. Jeg vil ud på kanten af stolen og
holde vejret i spænding. Det kom jeg da også en lille smule i Den grænseløse, men først da vi
var ved at være 50-100 sider fra bogens slutning og det er bare for sent for
mig. Jeg har været ualmindeligt længe om at komme igennem denne bog, da jeg
blev ved at miste koncentrationen og foretage mig andre ting end at læse – den fangede
mig simpelthen ikke.
Det er ikke nogen dårlig bog, slet ikke, men forvent ikke at blive rystet hvis du er til hårrejsende krimi.
Det er ikke nogen dårlig bog, slet ikke, men forvent ikke at blive rystet hvis du er til hårrejsende krimi.
Det er lidt sådan jeg havde det med den sidste bog af Jussi og også grunden til at denne bog ikke er købt - du har lige bekræftet min formodning om at jeg ikke har nøde at læse denne. Til gengæld har jeg lige købt Ondskab og glæder mig til at læse den :-)
SvarSlet