Kan de gøre det bedre end Sandmanden og kan den overhovedet
leve op til den vanvittigt spændende og uhyggelige krimi som forgængeren er??
Sådan tænkte jeg inden jeg gik igang med Stalker. Og ja... det kan den sagtens.
Her er tale om en bog i moppedrengskategorien, men den er ikke en eneste side
for lang. Allerede fra de første sider, løb det mig koldt ned ad ryggen og
sådan blev det egentlig mere eller mindre ved. Stalker har et sindssygt pace,
så jeg blev næsten helt stakåndet imens jeg læste.
Hypnotisøren Erik Maria Bark er tilbage. Han starter ud med
at blive bedt om at hjælpe i en sag. Yderst uhyggelig med kvinder der bliver
filmet gennem vinduet i deres hjem, for derefter at blive brutalt myrdet.
Filmen bliver sendt til politiet samtidig med at mordet foregår. De har ikke en
chance for at nå at identificere offeret før det er for sent. Selve mordene får
vi serveret på første parket og der er ikke sparet på hverken detaljerne eller
uhyggen. Jeg følte næsten offerets angst. Ganske simpelt gennemført gys. Erik ender som mistænkt og må have hjælp fra
Joona Linna, som er særdeles nedbrudt, men stadig sej. Ind imellem bliver han
næsten FOR sej og overmenneskelig, men af en eller anden grund, så gør det bare
ikke så meget når det er Joona :)
Stalker er uden tvivl på min top 3 over årets bedste
krimier. Den har taget min nattesøvn og den har givet mig en fesen angst for
sprækker i gardinerne :)
Jeg elsker det...
Jeg plejer at sige at jeg vil
rystes når jeg læser en krimi. For dælen det blev jeg her og 5 krimiperler er
fuldt fortjent!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar