Anmeldelse: Becky Masterman - Route 66-morderen

Det er ved at være et stykke tid siden jeg læste denne bog og alligevel er det en af dem jeg stadig kan huske ret tydeligt.

Route 66-morderen, er meget anderledes end andre krimier jeg har læst. For det første, er hovedpersonen en 59-årig pensioneret FBI-agent, som tilfældigt (eller måske knapt så tilfældigt?) bliver rodet ind i en mordsag. Mordet ser ud til at være blevet begået af en seriemorder, som pensionisten Brigid Quinn var med til at jage, i sin tid hos FBI. En sag som forblev uopklaret, hvor morderen stadig er på fri fod og hvor liget af en FBI agent aldrig er blevet fundet. Brigid kæmper en svær kamp for at opretholde en pensionisttilværelse sammen med sin kæreste Carlo. Samtidig forsøger hun at skjule for ham hvem hun er og hvem hun har været. Det er ikke helt nemt, når agenten i hende sidder temmelig dybt. Da der dukker en mand op som kender til hemmelige oplysninger og som tilbyder at vise dem hvor liget af FBI-agenten er gemt, vågner vreden i Brigid.

Lyder det lidt tørt, at hovedpersonen er en 59-årig kvindelig pensionist? Det er det ingenlunde. Det står hurtigt klart og tydeligt, at denne pensionist ikke er helt almindelig. Hun er totalt sej og ikke på sådan en lidt kunstig måde, som man måske kunne forestille sig. Hun er beskrevet så fint og ægte, at man temmelig hurtigt får sympati for hende, på trods af de lidt vanvittige ting hun foretager sig. Hendes tanker og følelser bunder dybt og hun bærer hele bogen alene uden andre nævneværdige hovedpersoner. Bogen er skrevet i jeg-form, hvilket også er med til at give følelsen af et godt kendskab til hende. Jeg elsker sproget den er skrevet i og Brigids selvironi er fantastisk. Personligt er jeg solgt og glæder mig til flere bøger med Brigid Quinn.

Der er ikke noget hurtigt tempo i Route 66-morderen. Alligevel mangler den ikke spænding overhovedet og der er da heller ikke sparet på detaljerne omkring lig og gerningssteder.