Anmeldelse: Yrsa Sigurdardottir - Kulde

Forfatteren til Kulde, har valgt det helt perfekte navn til sin bog. Jeg læste den i bagende varme under Italiens sol og alligevel fornemmede jeg tydeligt den isnende kulde der prægede bogen hele vejen igennem. Jo... det er vinter og temmelig koldt i Island på det tidspunkt bogen foregår, men det er ikke dén form for kulde man mærker imens man læser.

Vi møder alenefaren Odin, som forsøger at få en dagligdag op at køre, sammen med sin 11 årige datter Rún, som for nyligt har mistet sin mor ved en tragisk ulykke. 

Samtidig bliver han i forbindelse med sit job, sat til at undersøge omstændighederne omkring døgninstitutionen Krókur. I starten af 1970'erne, var det et sted, man sendte småkriminelle drenge hen, hvis de ikke var gamle nok til fængsel. Stedet blev drevet af et ægtepar, som ikke nærede nogen varme følelser for noget som helst. 

Hele bogen køres som to sideløbende historier. Den ene i nutiden hvor vi er med Odin i alle hans daglige gøremål. Vi følger hans tanker omkring datteren og hans forsøg på, at finde ud af, hvad der egentlig skete dengang på Krókur hvor to drenge omkom i en bil. Samtidig er han i tvivl om, hvorvidt datterens mor, døde ved en ulykke og hvem der i så fald var involveret. 

Den anden historie foregår tilbage i 1974, hvor vi følger tjenestepigen Aldís i hendes liv på døgninstitutionen. Hun forsøger at finde sig selv i et miljø, der mildest taget er lige så koldt som det års iskolde vinter. 

Et lidt anderledes lille twist, er at vi faktisk starter med slutningen. Vi ved derfor allerede fra de første sider, at det her ikke er en bog der ender godt. Vi ved bare ikke hvordan det kom så vidt, hvilket var én af de ting der drev mig igennem bogen. Jeg var simpelthen nødt til at finde ud af hvorfor og om det virkelig kunne passe, at det skulle ende så tragisk. Det skulle vise sig, at ende endnu mere tragisk end først antaget og efterlod mig med endnu en kuldegysning i kroppen og en masse tanker. 

Kulde er ingen krimi, men har derimod fået betegnelsen spændingsroman. Der foregår da heller intet politimæssigt opklaringsarbejde eller noget vildt plot, men derimod er hele bogen præget af en kold uhygge og følelsen af, at blive kigget over skulderen. Odins følelse af, at være ved at blive skør, er nem at følge, for man sidder hele tiden med fornemmelsen af, at nu sker der et eller andet frygteligt.

Der er intet hyggeligt ved den her bog og der er ingen happy ending. Det er en bog der kører på følelser og det gør den virkelig godt! 4 krimiperler til Kulde fra mig.