Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Lotus Blues

Jeg havde godt hørt, at Kristina Ohlsson skulle være en fremragende krimiforfatter, men alligevel er Lotus Blues den første bog jeg læser af hende. Det er givetvis en fejl, for jeg kan kun være enig i, at hun skriver super godt.

Bogen starter ud på et hotelværelse, hvor hovedpersonen Martin Benner, har fået en journalist til at møde op og skrive hans historie. Vi er tilbage på hotelværelset et par gange i løbet af historien, hvor de to taler sammen, men resten af bogen er skrevet i jeg-form med Martin som fortæller. Og jeg synes det er intet mindre end fantastisk. Han er arrogant og selvfed. Han har hovedsageligt sine egne behov i højsædet, men alligevel er han en personlighed, som jeg ikke kunne lade vær at synes om. Hen ad vejen, bliver han da også en hel del mere følsom og hele vejen igennem bogen, er man ikke i tvivl om hvor meget, specielt hans adopterede niece, betyder for ham og også ekskæresten Lucy, som han stadig har et temmelig nært forhold til. Det bedste ved det hele er Martins tanker. Jeg elsker alle de der små sidebemærkninger han kommer med og de ting han tænker for sig selv, når han taler med andre. Igen og igen måtte jeg trække på smilebåndet over ham, på trods af at bogens handling på ingen måde er sjov.

Martin Benner er advokat. Han har et firma, som han deler med ekskæresten Lucy. De har som nævnt, stadig et tæt forhold til hinanden. Både venskabeligt og seksuelt. Hen ad vejen, bliver det tydeligt for Martin, at Lucy står ham nærmere rent følelsesmæssigt, end først antaget. En dag dukker en mand op på advokatkontoret. Han mere eller mindre tvinger Martin, til at tage sin søsters sag. Det viser sig at søsteren er død ved selvmord efter at være dømt for fem brutale mord. Hendes bror tror ikke et sekund på hendes skyld og serverer et ikke særlig brugbart bevis for Martin. Denne afviser da også blankt at tage sagen, men som den opmærksomme læser nok har gennemskuet, så kan han ikke holde snitterne fra historien og begynder at grave i fortiden. Snart er han viklet ind i et net af løgne, bedrag og flere mord og Martin er pludselig selv den jagede.

Lotus Blues er 1. del af en miniserie i bare to dele. Der er knald på fra start til slut og det er en af den slags bøger jeg tager med mig rundt og stjæler mig til et par sider hvor og hvornår det kan lade sig gøre. Den slags bøger er der langt imellem for mig. Plottet er skruet både godt og overraskende sammen og alligevel er historien så langtfra afsluttet når sidste side er vendt. 2. del hedder Mios Blues og kommer engang til foråret…. Seriøst?? Foråret…?! Det er eddersparkme lang tid at vente, når man bare vil vide hvordan det ender NUUUUUUU…. :)

Jeg sender 5 krimiperler afsted med Lotus Blues!