Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Sekten

På bagsiden af Sekten, står der, at Ravn skal opspore den magtfulde direktør Ferdinand Mesmers søn, Jakob. Det ved vi altså som udgangspunkt og alligevel tog det ca. hundrede år i bogen, før Ravn rent faktisk indvilliger i den her opgave. Allerede første gang han bliver spurgt om han vil tage opgaven, kan vi godt regne ud, at han kommer til at sige ja og alligevel er det trukket i langdrag. Ærgerligt, når man bare kunne gå til sagen og komme til kernen af det, der faktisk er spændende.  

Nå… men Ravn påtager sig jo som sagt sagen om, at finde den forsvundne rigmandssøn. Påskuddet for at finde sønnen lugter lidt fesent synes Ravn, så ud over at lede efter Jakob, begynder han at rode rundt i fortiden. Her ser det heller ikke for godt ud og stille og roligt bliver Ravn fanget ind i en uhyggelig historie om manipulation, tortur og mord. Da jeg gik på HF, for snart virkelig mange år siden, skrev jeg en større opgave om Moon-bevægelsen. Dengang synes jeg det var pænt uhyggeligt, men det må siges at være vand ved siden af det, der forgår i ”Guds udvalgte”, som de hedder i bogen her. Når vi følger med Ravn ind bag murene, er det svært ikke at få lidt ondt i maven.

Så er der historien om Eva, som jeg også synes begynder at blive lidt kedelig. Jeg regner med, det er for at vise os helt præcist HVOR højt Ravn elskede hende, men nu har sagen kørt gennem tre bøger uden at vi er kommet videre, så jeg synes det er på tide at lukke lidt ned for det. Til gengæld har bogen et twist i slutningen, som jeg ikke havde set komme og at Ravn ikke er den store seje superhelt, der klarer alle ærterne, synes jeg egentlig også er ret fedt!

Jeg har det ret blandet med Sekten. På den ene side, så synes jeg den er rigtig fint skrevet og i et sprog så klart, at jeg endnu engang så alle ”scenerne” udspille sig som en indre film. På den anden side, så blev den aldrig sådan rigtig spændende og fik mig kun ud på kanten på det følelsesmæssige plan, pga det der foregår i Guds udvalgte. Den blev simpelthen for langtrukket for mig og jeg savnede noget mere krybende uhygge, så derfor lander den på 3 krimiperler, men dog af den store slags.