Rosy og John, er 4. del i Pierre Lemaitres serie om Camille
Verhoeven. Selvom der står bagpå, at det er en kort spændingsroman, så vil jeg
mene, at den nærmere kan betegnes som en kriminovelle. For at være helt ærlig,
så aner jeg ikke hvad forskellen er, men den her er bare temmelig kort J
En bombe sprænger midt i Paris. På mirakuløst vis, er der
ingen der mister livet, men ødelæggelserne er massive. Kort tid efter, melder
en ung mand sig selv og der er ikke meget tvivl om, at det virkelig er ham der
er gerningsmanden. Han påstår, at have lagt 7 bomber rundt om i Paris. Èn bombe
om dagen de næste 7 dage eller indtil politiet efterkommer hans krav. Næste
bombe er placeret under en børnehave, siger han. Politiets specialstyrke, forsøger
at presse ud af ham hvor bomberne er gemt, men den unge mand holder stejlt på
sit. Camille Verhoeven, har hele tiden en fornemmelse af, at noget ikke
stemmer. Kort tid efter, sprænger endnu
en bombe!!
Jeg har det sådan lidt blandet med den her bog. På den ene
side, synes jeg egentlig ikke der skete noget særligt undervejs. Jeg savnede
spænding og uhygge og synes lidt at handlingen blev for ”pæn”, hvis man kan
sige det sådan. Det hele tager dog en uventet drejning til sidst og det var
denne drejning der gjorde, at jeg blev ved at tænke over bogen bagefter.
Sproget er anderledes end de bøger jeg plejer at læse. I Frankrig bruger man
åbenbart stadig betegnelsen De, når man taler til andre mennesker. Bogen er
bygget op af korte sætninger og selvom det egentlig forstyrrede min læsning en
smule, så synes jeg samtidig det er fint, at læse noget anderledes og blive
rykket lidt ud af min comfort zone engang imellem.
Har du læst de forrige tre bøger i serien, Iréne, Alex og
Camille, så må du nok også have den her med. Personligt har jeg kun læst Alex,
men synes stadig den her er en fin og tankevækkende lille historie. Dog ikke en
jeg ikke kunne have været foruden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar