Anmeldelse: Pierre Lemaitre - Brudekjolen

Brudekjolen er lidt en anderledes krimi, synes jeg. Der er ikke noget politi eller andre der forsøger at opklare en forbrydelse. Vi følger et offer og en gerningsmand på skift og det fungerer super godt, at vi først hører den ene side og derefter den anden. På trods af fravær at det sædvanlige politi eller andre opklaringsenheder, så er bogen alligevel spækket med mystik og jeg spekulerede som en vanvittig på, hvordan plottet var skruet sammen. Brudekjolen er ikke en del af en serie, så hvis du endnu ikke har læst noget af Pierre Lemaitre, kan du sagtens starte her.

Sophie Auverney havde engang det hele. Hun var lykkeligt gift og ventede et barn. Hendes karriere kørte på skinner. Så begyndte hun at glemme alt muligt og har samtidigt blackouts hvorfra hun intet husker. Da vi møder hende, har hun mistet alt og arbejder som barnepige, for en lille dreng på 6 år. Da Sophie en dag bliver vred på drengen og han dagen efter ligger død, kvalt i sine egne snørebånd, bliver Sophie for alvor bange og stikker af. Hun planlægger en flugt og en ny identitet, men nogen ved stadig hvem hun er og hvor hun gemmer sig. En person som har en plan med hende og ikke har tænkt sig at lade hende slippe væk.

Man kan sikkert kalde denne bog for en psykologisk thriller eller noget i den stil. Den spiller i hvert fald i høj grad på følelserne. Den havde mig fanget fra start til slut og størstedelen af tiden var det med tilbageholdt åndedræt. Den er vanvittigt spændende og de mange små kapitler gjorde, at jeg hele tiden lige skulle snuppe et kapitel mere. Det er en bog, der er virkelig svær at lægge fra sig.

Brudekjolen er oversat fra fransk og det fremgår tydeligt i oversættelsen. I Frankrig bruger man tilsyneladende stadig, at tiltale hinanden med De, Dem og Deres. Det er også brugt i oversættelsen og jeg synes det virker underligt og upersonligt. Det tog mig lidt tid at forene mig med, men jeg vænnede mig til det hen ad vejen. Politi og politibetjent, er også oversat til gendarm og gendarmen… småtingsafdelingen det ved jeg godt, men det er bare med til at forstyrre fordybelsen. Alligevel er jeg vild med den her historie og når sidste side er vendt, er der stadig ting at spekulere over. Den fortjener topkarakterer.