*FØDSELSDAGSKONKURRENCE*

Hej med jer,

Nu er der fødselsdagskonkurrence på Facebooksiden. Vil du være med i lodtrækningen om en uhyggelig præmie? 

Anmeldelse: Sara Blædel - Bedemandens datter

Jeg må være ærlig og sige, at jeg var begyndt at kede mig med de sidste bøger i Sara Blædels serie om Louise Rick. Jeg var ellers stor fan i starten, men så blev det ligesom bare for meget med de samme personer og for mange ”tilfældige” sammenfald osv. Det var gode nyheder, da det blev meldt ud, at der var en ny serie på vej.

Og hvad er det så for noget med den her nye serie? Egentlig er det en meget anderledes bog. Det er som om den kun er starten på noget (hvilket den jo også er), men som om den aldrig når at komme i gang før den er slut. Jeg synes hele tiden jeg ventede på, at der skulle begynde at ske noget vildt eller uhyggeligt, men det skete bare ikke. Det underlige er, at det ikke gjorde noget. Kender I de der dokumentaragtige film, hvor man følger en vare hele vejen gennem produktionen? Finder ud af hvordan det foregår når den bliver til. Jeg elsker den slags film. På en måde minder Bedemandens datter om de film, forstået på den måde, at vi lærer om bedemandsgerningen bag om det pæne ydre, som den slags steder normalt repræsenterer. Bl.a. anede jeg ikke hvordan man balsamerer et lig. Eller hvordan de håndterer et lig. Eller at bedemænd ikke må kalde dem lig, men skal omtale dem som afdøde. Det ved jeg nu og jeg synes det var drøninteressant læsning.

De fleste af os, forbinder Sara Blædel med krimi, men om man kan kalde denne bog for krimi, er jeg ikke helt sikker på. Alligevel har den elementer der lugter i den retning og der ligger også hele tiden en spænding og lurer under overfladen om noget der kommer til at ske, eller nogen der ikke har rent mel i posen. I store træk, går Bedemandens datter nok mest ud på, at beskrive hovedpersonen Ilka, hendes følelser og så en grundig redegørelse af, hvor vigtigt en god bedemand er, når folk mister dem de elsker. På et eller andet plan, er det også en temmelig følelsesladet bog. Alle de ting og følelser som Ilka går igennem, føles virkelige fordi de er så levende beskrevet. Da jeg lukkede bogen, sad jeg tilbage med en klump i halsen og samtidig en frustration over bogens slutning, som er… ”fortsættes”. Jeg vil helst bare vide hvad der kommer til at ske og jeg vil vide det NU!

Så… jeg synes egentlig det her er noget af det bedste jeg har læst af Sara Blædel. Forvent ikke højspændt krimi, forvent ikke indviklede mordgåder eller makabre myrderier. Forvent en stille og rolig bog, med en masse ny viden (for mig var det nyt i hvert fald), men som alligevel har noget mysterium over sig. Der bliver da også opklaret et enkelt mord undervejs, men det er ikke noget vores hovedperson har aktier i.

Jeg giver den 4 perler. Havde uhyggen fyldt lidt mere undervejs, havde den fået en femmer. Måske der bliver bedre plads til det i næste del, når nu baggrunden er på plads.

Følg meget gerne med på Facebook

Anmeldelse: Mats Strandberg - Færgen

Det jeg havde hørt om Færgen inden jeg gik i gang, var at den var blodig og den indbefattede vampyrer. Jeg lægger ud med at slå fast, at begge dele indgår i rigelige mængder.

Færgen er en bog, som er meget anderledes end hvad jeg normalt læser. Egentlig er jeg slet ikke til overnaturlige væsner og den slags, men i denne bog snakker vi ikke romantisk anlagte vampyrer, som i fx Twilight-serien. Her er de onde, modbydelige og drevet udelukkende af deres trang til blod. De er beskrevet ud fra et realistisk billede. Som om det virkelig kan forekomme, og menneskeheden endnu ikke har fattet, at det ikke bare er en myte.

På mange måder er Færgen en rigtig fed bog. Forfatteren har virkelig forstået at tegne et super realistisk billede af de mennesker eller måske mere, af de personlighedstyper, der findes ombord. Der er tale om en færge, hvor hovedformålet er karaoke, dans, druk og hor. Uden at være fordomsfuld, så har vi nok alle et indre billede af, hvad det er for en type mennesker, der tager sådanne ture. Mats Strandberg rammer spot on, og i mine øjne, tangerer bogen også en del i retning af noget socialrealisme. På den fede måde. Men… for jeg synes der er et men. På trods af de fede beskrivelser af folk og på trods af de malende beskrivelser af de folk der bliver til vampyrer, så går bogen hen og bliver langtrukket. Det har taget mig lang tid at komme igennem den, fordi jeg følte det var det samme og det samme jeg læste, jeg kom til at kede mig og der var ganske enkelt brug for pauser. På trods af de meget store mængder af blod og drab, så lykkedes det ikke helt forfatteren at skabe en stemning af uhygge, som var stærk nok, til at forplante sig i mig. Ikke desto mindre, så var der noget der trak i mig for at blive færdig med bogen og for at finde ud af, hvordan det kommer til at gå de mennesker vi følger. Jeg afslører ikke for meget ved at nævne, at det her ikke er en bog fuld af happy endings - forvent det uventede :)

Det korte af det lange: Socialrealistisk og blodig vampyrhistorie på den fede måde – kunne godt have været kortet 100 sider eller mere af. 3 blodige vampyrperler til Færgen :)

Anmeldelse: Harlan Coben - Den fremmede

Adam Price – ja det hedder vores hovedperson, men han laver ikke gourmetmad, med masser af smør. I stedet arbejder han som advokat og klarer han sig godt.

Han er gift og har to sønner. Hans smukke kone er del af bestyrelsen i drengenes Lacrosseklub og alt ser ud til at være så tæt på fryd og gammen, som man kan komme. Det varer ved, lige til den dag en fremmed kommer til byen, opsøger Adam og fortæller ham en dyb hemmelighed, som Adams kone har holdt skjult for Adam. Konen bliver konfronteret og så ruller lavinen med bedrag, hemmeligheder og folk der værner om deres familier og det de tror på, eller føler tilkommer dem. Adam tør ikke stole på nogen, men så kommer hjælpen fra uventet kant.

Dette er endnu en Harlan Coben-bog, som starter stille og roligt ud. Har et jævnt tempo hele vejen og som er spændende og fængende fra start til slut. Jeg har været super begejstret for de to tidligere bøger jeg har læst af Coben (Savner dig og Seks år), men denne her lever desværre ikke helt op til sine forgængere. Det er som om der mangler et eller andet, som jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Som om den mangler noget spænding og uhygge selvom den er medrivende. Som om der er lidt for meget livslærdom a’ la de der firkantede køleskabsmagneter, samtidig er det en af de ting der gør den levende. Yderligere ærgrer det mig, at alt aktion i bogen, er samlet på de sidste sider. Her får den til gengæld også hele armen og det virker som om det er gået lidt stærkt. En enkelt ting kan slet ikke lade sig gøre, vil jeg mene.

Med det sagt, er Den fremmede efter min mening både tankevækkende, spændende og tragisk. Bestemt en rigtig god læseoplevelse.

Følg gerne med på Facebook også :)