Nu er der fødselsdagskonkurrence på Facebooksiden. Vil du være med i lodtrækningen om en uhyggelig præmie?
Forside
▼
tirsdag den 28. juni 2016
*FØDSELSDAGSKONKURRENCE*
Hej med jer,
Nu er der fødselsdagskonkurrence på Facebooksiden. Vil du være med i lodtrækningen om en uhyggelig præmie?
Nu er der fødselsdagskonkurrence på Facebooksiden. Vil du være med i lodtrækningen om en uhyggelig præmie?
torsdag den 23. juni 2016
Anmeldelse: Sara Blædel - Bedemandens datter
Jeg må være ærlig og sige, at jeg var begyndt at kede mig
med de sidste bøger i Sara Blædels serie om Louise Rick. Jeg var ellers stor
fan i starten, men så blev det ligesom bare for meget med de samme personer og
for mange ”tilfældige” sammenfald osv. Det var gode nyheder, da det blev meldt
ud, at der var en ny serie på vej.
Og hvad er det så for noget med den her nye serie? Egentlig
er det en meget anderledes bog. Det er som om den kun er starten på noget
(hvilket den jo også er), men som om den aldrig når at komme i gang før den er
slut. Jeg synes hele tiden jeg ventede på, at der skulle begynde at ske noget
vildt eller uhyggeligt, men det skete bare ikke. Det underlige er, at det ikke
gjorde noget. Kender I de der dokumentaragtige film, hvor man følger en vare hele
vejen gennem produktionen? Finder ud af hvordan det foregår når den bliver til.
Jeg elsker den slags film. På en måde minder Bedemandens datter om de film,
forstået på den måde, at vi lærer om bedemandsgerningen bag om det pæne ydre,
som den slags steder normalt repræsenterer. Bl.a. anede jeg ikke hvordan man
balsamerer et lig. Eller hvordan de håndterer et lig. Eller at bedemænd ikke må
kalde dem lig, men skal omtale dem som afdøde. Det ved jeg nu og jeg synes det
var drøninteressant læsning.
De fleste af os, forbinder Sara Blædel med krimi, men om man
kan kalde denne bog for krimi, er jeg ikke helt sikker på. Alligevel har den
elementer der lugter i den retning og der ligger også hele tiden en spænding og
lurer under overfladen om noget der kommer til at ske, eller nogen der ikke har
rent mel i posen. I store træk, går Bedemandens datter nok mest ud på, at
beskrive hovedpersonen Ilka, hendes følelser og så en grundig redegørelse af,
hvor vigtigt en god bedemand er, når folk mister dem de elsker. På et eller
andet plan, er det også en temmelig følelsesladet bog. Alle de ting og følelser
som Ilka går igennem, føles virkelige fordi de er så levende beskrevet. Da jeg
lukkede bogen, sad jeg tilbage med en klump i halsen og samtidig en frustration
over bogens slutning, som er… ”fortsættes”. Jeg vil helst bare vide hvad der
kommer til at ske og jeg vil vide det NU!
Så… jeg synes egentlig det her er noget af det bedste jeg
har læst af Sara Blædel. Forvent ikke højspændt krimi, forvent ikke indviklede
mordgåder eller makabre myrderier. Forvent en stille og rolig bog, med en masse
ny viden (for mig var det nyt i hvert fald), men som alligevel har noget mysterium
over sig. Der bliver da også opklaret et enkelt mord undervejs, men det er ikke
noget vores hovedperson har aktier i.
Jeg giver den 4 perler. Havde uhyggen fyldt lidt mere
undervejs, havde den fået en femmer. Måske der bliver bedre plads til det i
næste del, når nu baggrunden er på plads.
tirsdag den 14. juni 2016
Anmeldelse: Mats Strandberg - Færgen
Det jeg havde hørt om Færgen inden jeg gik i gang, var at den var blodig og den indbefattede vampyrer. Jeg lægger ud med at slå fast, at begge dele indgår i rigelige mængder.
Færgen er en bog, som er meget anderledes end hvad jeg
normalt læser. Egentlig er jeg slet ikke til overnaturlige væsner og den slags,
men i denne bog snakker vi ikke romantisk anlagte vampyrer, som i fx
Twilight-serien. Her er de onde, modbydelige og drevet udelukkende af deres
trang til blod. De er beskrevet ud fra et realistisk billede. Som om det virkelig
kan forekomme, og menneskeheden endnu ikke har fattet, at det ikke bare er en
myte.
På mange måder er Færgen en rigtig fed bog. Forfatteren har
virkelig forstået at tegne et super realistisk billede af de mennesker eller
måske mere, af de personlighedstyper, der findes ombord. Der er tale om en
færge, hvor hovedformålet er karaoke, dans, druk og hor. Uden at være
fordomsfuld, så har vi nok alle et indre billede af, hvad det er for en type
mennesker, der tager sådanne ture. Mats Strandberg rammer spot on, og i mine
øjne, tangerer bogen også en del i retning af noget socialrealisme. På den fede
måde. Men… for jeg synes der er et men. På trods af de fede beskrivelser af
folk og på trods af de malende beskrivelser af de folk der bliver til vampyrer,
så går bogen hen og bliver langtrukket. Det har taget mig lang tid at komme
igennem den, fordi jeg følte det var det samme og det samme jeg læste, jeg kom
til at kede mig og der var ganske enkelt brug for pauser. På trods af de meget
store mængder af blod og drab, så lykkedes det ikke helt forfatteren at skabe en
stemning af uhygge, som var stærk nok, til at forplante sig i mig. Ikke desto
mindre, så var der noget der trak i mig for at blive færdig med bogen og for at
finde ud af, hvordan det kommer til at gå de mennesker vi følger. Jeg afslører
ikke for meget ved at nævne, at det her ikke er en bog fuld af happy endings -
forvent det uventede :)
Det korte af det lange: Socialrealistisk og blodig
vampyrhistorie på den fede måde – kunne godt have været kortet 100 sider eller
mere af. 3 blodige vampyrperler til Færgen :)
onsdag den 1. juni 2016
Anmeldelse: Harlan Coben - Den fremmede
Adam Price – ja det hedder vores hovedperson, men han laver
ikke gourmetmad, med masser af smør. I stedet arbejder han som advokat og
klarer han sig godt.
Han er gift og har to sønner. Hans smukke kone er del af
bestyrelsen i drengenes Lacrosseklub og alt ser ud til at være så tæt på fryd
og gammen, som man kan komme. Det varer ved, lige til den dag en fremmed kommer
til byen, opsøger Adam og fortæller ham en dyb hemmelighed, som Adams kone har
holdt skjult for Adam. Konen bliver konfronteret og så ruller lavinen med
bedrag, hemmeligheder og folk der værner om deres familier og det de tror på,
eller føler tilkommer dem. Adam tør ikke stole på nogen, men så kommer hjælpen
fra uventet kant.
Dette er endnu en Harlan Coben-bog, som starter stille og
roligt ud. Har et jævnt tempo hele vejen og som er spændende og fængende fra
start til slut. Jeg har været super begejstret for de to tidligere bøger jeg
har læst af Coben (Savner dig og Seks år), men denne her lever desværre ikke helt op til sine forgængere.
Det er som om der mangler et eller andet, som jeg ikke helt kan sætte fingeren
på. Som om den mangler noget spænding og uhygge selvom den er medrivende. Som
om der er lidt for meget livslærdom a’ la de der firkantede køleskabsmagneter,
samtidig er det en af de ting der gør den levende. Yderligere ærgrer det mig,
at alt aktion i bogen, er samlet på de sidste sider. Her får den til gengæld også
hele armen og det virker som om det er gået lidt stærkt. En enkelt ting
kan slet ikke lade sig gøre, vil jeg mene.
Med det sagt, er Den fremmede efter min mening både tankevækkende, spændende og tragisk.
Bestemt en rigtig god læseoplevelse.