Visitkort og nyt layout :)

Jeg har gået længe og tænkt, at det kunne være sjovt med visitkort til min blog. Nu fik jeg langt om længe nosset mig sammen til at få dem lavet. De kom med posten idag, lige i tide til Krimimessen som løber af staben i Horsens kommende weekend. Jeg glæder mig til at dele dem ud og er samtidig lidt spændt på det, fordi det muligvis er lidt fjollet. Men nu skulle det prøves 😊

Samtidig har jeg ændret lidt på layoutet her på bloggen. Jeg var ved at være lidt træt af at se på det gamle. Det er i stedet foreviget på de nye visitkort. 

Ønsker om en rigtig dejlig weekend til alle, når vi kommer så langt. Mon ikke der er flere af jer, der vil være at finde i Horsens Statsfængsel i løbet af weekenden? 

Tine 💕

Anmeldelse: Jo Nesbø - Tørst

Tørst… titlen kunne være valgt – og velvalgt – til alle de mange Jo Nesbø-fans, som har tørstet efter mere Harry Hole så længe. Jeg selv er en af de mange. Jeg har aldrig helt troet på, at Harry var et afsluttet kapitel, men han er en af den slags mænd, som er værd at vente på! 😊

Der er gået tre år, siden vi sagde farvel til Harry Hole efter Politi. Han er ikke længere efterforsker, men underviser i stedet på Politiskolen i Oslo. Det kræver nok ikke den store detektiv at regne ud, at Harry bliver overtalt til at medvirke i opklaringen af endnu en sag, for Oslo politi. Morderen – Dæmonen, som Harry aldrig fangede, er på arbejde igen. Denne gang giver han den som vampyrist – en person som dræber for at drikke blod. Og jeg lover jer, at der bliver drukket blod. Før jeg startede på bogen, forstod jeg ikke coverbilledet. Det kom jeg til på kvalmende vis 😀😱

Jeg må indrømme, at jeg havde spekuleret på, om denne 11. bog, nu kunne leve op til de skyhøje forventninger jeg havde til den. Det kunne den i allerhøjeste grad. Jeg synes faktisk det er svært at skrive anmeldelsen af den, for jeg er så højt oppe at ringe, at jeg har svært ved at begrænse mig. Jeg har lyst til at fortælle og fortælle, for den indeholder bare så meget genialitet. 

Den starter lækkert, den slutter lækkert og alt der imellem er også bare gennemlækkert. Den har blod, den har uhygge, den har grusomhed, den har dybere tanker, den har det psykologiske spil og så har den samtidig følelserne med. De kærlige af slagsen. Den har vist egentlig bare det hele. Dens plot er snørklet og selvom jeg faktisk tidligt havde gennemskuet hvem morderen var, og hvad der var motivet, så fik jeg aldrig lov helt at tro på det. Der er så mange mistænkelige personer, at det var umuligt at føle sig sikker. Det holdt min hjerne i omdrejninger hele vejen. 

Om bogen slutter med en vild cliffhanger eller bare har en grum afslutning, ved jeg ikke med sikkerhed. Sikkert er det dog, at ventetiden til Harry Hole 12, kommer til at føles ekstremt lang!

Vil du følge med på Facebook?

Anmeldelse: Anne Mette Hancock - Ligblomsten

”You had me at Hello”, lyder en kendt kærlighedssætning fra filmen Jerry Maguire. På præcis samme måde, havde jeg det med Ligblomsten. Fanget og fastholdt fra første side. En af den slags bøger der får mig til at længtes efter at læse i den, når jeg lægger bogen fra mig.

Bogen er skrevet i et dagligdags talesprog, som for mig, får hele læseoplevelsen til at glide endnu bedre.

Vores hovedperson er journalisten Heloise Kaldan, som pludselig begynder at modtage breve fra en morder. En ung kvinde, som koldblodigt dræbte en rigmandssøn, for derefter at stirre direkte ind i overvågningskameraet på hans bopæl. Derefter forsvandt hun sporløst. Så hvorfor sender hun pludselig kryptiske breve til Heloise? Politimand Erik Schäfer, der havde sagen, er på sporet igen. Heloise vil helst ikke blandes ind i sagerne, men da der bliver begået endnu et drab, og denne gang på en i hendes omgangskreds, kan hun ikke længere slippe udenom.

Tingene eskalerer, kan jeg godt afsløre. Og fra at være en mere almindelig krimi med et mord der skal opklares og en morder der skal findes, så tager historien pludselig en drejning, jeg ikke havde set komme. En af den slags drejninger der helt tog vejret fra mig. En af dem hvor du holder vejret når du læser. En af dem der gør ondt helt ud i fingerspidserne. Jeg tog mig selv i at være tæt på tårer i medfølelse hos en af dem vi bør hade. Og jeg hadede ham stadig, men mennesket bag, bliver skildret så hjerteskærende. Det samme gælder vores offer. Det virkelige offer, for intet er som det ser ud her. Ikke før det hele falder på plads med et brag.

Ligblomsten er forfatterens debutkrimi, men hovedpersonerne Heloise Kaldan og Erik Schäfer, er beskrevet så fint og stærkt, at de nærmest er nødt til at komme på banen igen. Jeg er ret sikker på, at størstedelen der læser Ligblomsten, vil have mere mere mere, når sidste side er vendt. Jeg vil i hvert fald!!

5 kæmpe krimiperler af 5 mulige

Ligblomsten udkommer 1. april

Har du lyst til at følge med på Facebook? Klik lige 👉 HER 📖📖

Anmeldelse: Chris Carter - Mordoffer

Den her bog, har saft susme været længe ventet! Ligesom vi har en J-dag (J for Jussi – ikke Julebryg 😀), så burde vi også indføre en CC-dag. Det er altid lidt farligt, at sætte sine forventninger for højt, men i dette tilfælde, er det okay. Chris Carter skuffer heller ikke denne gang 😊

I Mordoffer, drejer emnet sig om de sociale medier. Hvor meget og måske især hvad, vi lægger på vores Facebookprofil, Instagram, Twitter osv. At hvem som helst kan se ekstremt meget om vores privatliv, som ikke er så privat alligevel, hvis vi vælger at have en åben profil. Det er der overraskende mange som vælger.

Har du prøvet videoopkald? Det bliver måske aldrig helt det samme igen, efter du er færdig med Mordoffer. Der lægges hårdt ud med et brutalt mord, hvor Tanya modtager et videoopkald fra sin bedste veninde. Karen er bundet og kniplet. Bag hende står en person med en dæmonisk forvrænget stemme. Han tvinger Tanya til at svare på spørgsmål om sit eget liv og om sin venindes. Svarer hun forkert er konsekvenserne yderst grufulde. Morderen tvinger Tanyas blik på skærmen. Kigger hun væk, går det ud over veninden og dernæst hende selv.

De fleste inkarnerede Carter-fans, har nok regnet ud, at det ikke ender rosenrødt for de to veninder. Eller for nogen af de andre ofre, der bliver udsat for denne galnings syge værker. Detaljerne bliver vi ikke skånet for, men det ønsker vi heller ikke – eller hvad? Jeg synes det er detaljerne, som gør Carters bøger anderledes gruopvækkende.

De sidste par bøger fra Chris Carter, har været en smule mere ovre i det psykologiske og spillet mere på vores følelser. Med Mordoffer er vi tilbage til udgangspunktet, med de brutale mord og indviklede plots. Selvom der måske er en spirende forelskelse på vej for Robert Hunter, så er det ikke noget der på nogen måde fylder. Det er opklaringsarbejdet og de morderiske scener, som får lov at stjæle billedet. Tak for det! At det indimellem bliver en anelse McGyver og Hunter er en tand for skarp i hjernen, kan måske irritere nogen læsere. For mig er det ikke så vigtigt, når bare resten holder og det hele hænger sammen. Og det gør det her.  Jeg synes ikke det er hans bedste - måske fordi slutningen bliver lidt upti vupti, så er den sag opklaret, men som med sex og pizza, gælder det også for Carterbøger – selvom det ikke er det bedste vi har fået, er det stadig virkelig godt 😊

For at følge på Facebook, kan du klikke lige H E R 🙏