Anmeldelse: Chris Carter - Mordoffer

Den her bog, har saft susme været længe ventet! Ligesom vi har en J-dag (J for Jussi – ikke Julebryg 😀), så burde vi også indføre en CC-dag. Det er altid lidt farligt, at sætte sine forventninger for højt, men i dette tilfælde, er det okay. Chris Carter skuffer heller ikke denne gang 😊

I Mordoffer, drejer emnet sig om de sociale medier. Hvor meget og måske især hvad, vi lægger på vores Facebookprofil, Instagram, Twitter osv. At hvem som helst kan se ekstremt meget om vores privatliv, som ikke er så privat alligevel, hvis vi vælger at have en åben profil. Det er der overraskende mange som vælger.

Har du prøvet videoopkald? Det bliver måske aldrig helt det samme igen, efter du er færdig med Mordoffer. Der lægges hårdt ud med et brutalt mord, hvor Tanya modtager et videoopkald fra sin bedste veninde. Karen er bundet og kniplet. Bag hende står en person med en dæmonisk forvrænget stemme. Han tvinger Tanya til at svare på spørgsmål om sit eget liv og om sin venindes. Svarer hun forkert er konsekvenserne yderst grufulde. Morderen tvinger Tanyas blik på skærmen. Kigger hun væk, går det ud over veninden og dernæst hende selv.

De fleste inkarnerede Carter-fans, har nok regnet ud, at det ikke ender rosenrødt for de to veninder. Eller for nogen af de andre ofre, der bliver udsat for denne galnings syge værker. Detaljerne bliver vi ikke skånet for, men det ønsker vi heller ikke – eller hvad? Jeg synes det er detaljerne, som gør Carters bøger anderledes gruopvækkende.

De sidste par bøger fra Chris Carter, har været en smule mere ovre i det psykologiske og spillet mere på vores følelser. Med Mordoffer er vi tilbage til udgangspunktet, med de brutale mord og indviklede plots. Selvom der måske er en spirende forelskelse på vej for Robert Hunter, så er det ikke noget der på nogen måde fylder. Det er opklaringsarbejdet og de morderiske scener, som får lov at stjæle billedet. Tak for det! At det indimellem bliver en anelse McGyver og Hunter er en tand for skarp i hjernen, kan måske irritere nogen læsere. For mig er det ikke så vigtigt, når bare resten holder og det hele hænger sammen. Og det gør det her.  Jeg synes ikke det er hans bedste - måske fordi slutningen bliver lidt upti vupti, så er den sag opklaret, men som med sex og pizza, gælder det også for Carterbøger – selvom det ikke er det bedste vi har fået, er det stadig virkelig godt 😊

For at følge på Facebook, kan du klikke lige H E R 🙏