Forside

søndag den 20. august 2017

Anmeldelse: Blake Crouch - Dark matter


Forestil dig, at du er en glad lille fisk, som svømmer rundt og puster bobler i din sø, sammen med din fiskefamilie og alle dine fiskevenner. Det er her I bor, det er den verden du kender. Men så en dag, bliver du løftet ud af din sø og finder ud af, at der findes en hel anden verden. En parallel verden. Ikke fortiden, ikke fremtiden, men lige nu og her i en verden, hvor du har truffet et andet valg, på et afgørende punkt. Du er stadig dig, men dit liv er forandret.

Sådan kan Dark matter beskrives, hvis det skal gøres på et helt lavt plan. Vi har at gøre med kvantemekanik og vi har samtidig at gøre med en bog, som kræver tungen lige i munden, hvis man skal kunne følge med. Ikke hele vejen igennem, men for at forstå hvad det egentlig er der foregår. Alligevel er jeg ikke sikker på, at jeg helt har fattet det.

Jason Dessen er kvantefysiker. Han arbejder som lærer på universitetet og bor i Chicago med sin kone og søn. En aften bliver han kidnappet og injiceret med en sprøjte. Da han vågner, går det hurtigt op for ham, at han befinder sig i en anden virkelighed. En hvor han ikke er gift og har en søn. En hvor han er en kendt fysiker, som har fundet vejen til multiverset. Efter det går op for Jason, hvad der er sket med ham, bliver hans fokus, at finde tilbage til den virkelighed han kender. Der er dog stærke kræfter, som vil gå langt, for at forhindre ham i, at afsløre kriminelle handlinger der har fundet sted, for at opnå at springe mellem parallelle virkeligheder. Jason får hjælp fra uventet kant, og så begynder rejsen. Det er her, historien begynder at blive indviklet, og her den lille historie om fisken, bliver relevant.

Det lyder muligvis som en omgang tung læsning, men det er det ikke. Slet ikke. Bogen er skrevet i et meget letfordøjeligt sprog og historien er båret af kærlighed. Jeg har set den omtalt som science fiction, men det er jeg ikke helt sikker på, at jeg vil kalde den. Krimi er det heller ikke helt - thriller nok nærmest. Uanset hvad, så er det en bog, der fik mig til at glemme alt omkring mig. Den satte så mange tanker i gang, at jeg lige skulle bruge et par dage til at fordøje den, før jeg var i stand til at formulere en anmeldelse, eller starte på en ny bog.

Måske har du stiftet bekendtskab med filmen ”Sliding doors”, som har Gwynneth Paltrow i hovedrollen. Den Kører lidt i samme teori, omkring parallelle virkeligheder, hvor en lille ændring i vores handlinger, kan ændre de ting der sker, radikalt.

Jeg er sikker på der er nogen som vil mene, at Dark matter er en mærkelig bog. Jeg synes det er en ekstremt intelligent tænkt bog, vanvittigt spændende og dejligt anderledes. Den tvinger tankerne i gang, på en meget uhøjtidelig måde. Jeg så bogen som en indre film og har siden fundet ud af, at der faktisk er en filmatisering i gang. Jeg håber ikke de er for længe om at producere den, for jeg GLÆDER mig til at se den. Jeg er samtidig spændt på, hvem de vælger som Jason Dessen. I mit hoved, kunne det sagtens være Matt Damon, og han har jo desuden allerede øvet sig grundigt, på at spille en der hedder Jason… sååå.. 

At den foregår i Chicago, hvor jeg har boet i 1½ år, giver den lige det ekstra prik over i'et. 
Jeg håber heller ikke der går for lang tid, før der er nyt på dansk fra Blake Crouch. Jeg fornemmer, at det kommer til at blive et yderst interessant bekendtskab. 

Topscore til Dark matter. Læs den - for hvad nu hvis du ikke gør?? 😉
Den er for vild!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar