Anmeldelse: Darcey Bell - En lille tjeneste

Hvor godt kender du din bedste veninde? Er I virkelig veninder, eller er det hele bygget på en grum løgn?

I ”En lille tjeneste”, finder Stephanie ud af, at hendes bedste veninde, Emily, ikke har fortalt hende sandheden om sig selv. Stephanie har svært ved at holde på nogen hemmeligheder omkring sit eget liv. Det går op for hende, at hun måske har afsløret for meget – noget som måske kan bruges imod hende.

Da Emily forsvinder, er Stephanie sikker på, at der er sket en forbrydelse. Emily dukker ikke op efter sin søn, som Stephanie passer. Hun sagde hun ville hente ham næste dag. Emilys mand siger, at hun er på flere dages forretningsrejse og Stephanie begynder efterhånden at tvivle på egen forstand.  

Da liget af Emily bliver fundet og hendes søn bliver ved at påstå, at hun er levende og at han har set hende, begynder Stephanie for alvor at tvivle på egen forstand.

Bogen er skrevet i 3. person og fortælles i første omgang af Stephanie. Både i en slags dagbogsform, men vi følger også med i de ting hun skriver på sin blog, til andre mødre. Historier, som tegner et rigtig fint billede af nutidens trend med sociale medier, og hvordan folk iscenesætter sig selv som én ting, imens virkelighedens billede er noget helt andet.

Bedst som vi tror, at bogen er bygget op af skiftevis Stephanies tanker og hendes blog, så dukker Emilys tanker og hendes vinkel på historien pludselig også op. Til sidst får vi ligeledes ægtemanden Sean på banen. Jeg synes det virker rigtig fint. Jeg kan godt lide den typer bøger, hvor man får flere vinkler på samme sag.

Til at begynde med, synes jeg historien var spændende, men hurtigt begyndte den at køre i samme, lidt tamme, rille. Der skete ikke rigtigt det vilde, men alligevel var jeg fanget af en underliggende spænding som byggede op til noget stort. Der var da også enkelte småoverraskelser undervejs, men ikke noget sindsoprivende. Personerne virker barnagtige og halvdumme og det bliver især tydeligt hos Stephanie hen imod slut. Det som jeg troede ville byde på det vildeste twist til sidst, blev bare mere og mere fladt. Bogens slutning er mildest talt – pardon my French – pisse irriterende! Masser af løse ender og ingen af dem efterlod noget som helst til fantasien.

Den kunne have haft det hele, men den tabte det på gulvet. To perler fra mig.