Anmeldelse: Sofie Sarenbrant - Bag din ryg

Jeg har kun læst en enkelt bog af Sofie Sarenbrant. Derefter valgte jeg at holde pause fra hendes bøger, men nu skulle hun have en chance igen.

”Bag din ryg” handler om tre forskellige hovedpersoner, som alle arbejder i Stockholms mest berømte frisørsalon – den salon som klipper alle de kendte og kongelige og som er øverste trin på stjernestigen, for en hver frisør. Vi følger de tre på skift. Stefano, som er ejer af salonen, Jenny, som har arbejdet der længe og Angelina, som er ny på salonen og som, med sin skønhed, allerede har fordrejet hovedet på Stefano. Angelina er gift, men Jenny er forelsket i Stefano. Ikke nok med det, så begynder kunderne også at vælge Jenny fra, og vælge Angelina i stedet. Jenny bliver selvfølgelig jaloux, Angelina er kold og Stefano har ikke overskud til at redde trådene ud. Da der sker et mord på en af deres kunder og siden endnu et, så ruller lavinen.

Hvis du har læst ”Undtagelsen” af Christian Jungersen, så ved du hvordan bogen her er bygget op. Vi følger de forskellige hovedpersoners tanker og får indblik i den samme situation, fra tre synsvinkler. Men hvor vinklerne er vidt forskellige i Undtagelsen og hvor man sidder og ser frem til næste vinkel, så bliver det aldrig rigtig spændende her. Ind imellem tager den drejninger, som bliver interessante, som fx da Jenny tager sagen i egen hånd og opsøger Angelinas familie. Desværre er der ingen dybde i besøget, så spændingen falder til jorden igen.

Jeg synes hele historien kørte i samme rille og jeg synes det blev kedeligt i længden. Bogen er kategoriseret som krimi, men jeg vil mene, at den mere er ovre i noget psykologisk drama. Vist sker der mord, men der er ikke som sådan lagt op til, at vi som læsere skal gætte med og der er heller ikke noget egentligt opklaringsarbejde – kun de forskellige hovedpersoners synsvinkler. En krimi kan godt være både god og uhyggelig uden de nævnte elementer, men det var ikke tilfældet her. Hovedpersonerne virkede umodne og jeg følte ikke, at jeg fik lov at komme under huden på dem. ”Bag din ryg”, er første del af en planlagt trilogi, så vi kan jo håbe på, at der kommer mere dybde og substans i de næste to. Jeg er ikke sikker på, at jeg skal læse med.    
     

                   
Vil du også være med på Facebook og Instagram ...

Anmeldelse: Harlan Coben - Hjem

Harlan Coben er en forfatter, som jeg har stor respekt for. Jeg synes virkelig han har en fantastisk og helt enestående måde at skrive på. Det er en smule svært at sætte fingeren på, hvad det helt præcist er der gør forskellen, men jeg tror det er noget med, at hans bøger ofte handler om helt almindelige familier og hverdagsproblematikker. Så er de selvfølgelig tilsat en portion krimi. Nogen gange mere, andre gange mindre. Samtidig er der tilsat en god portion humor, så der ofte lige trækkes et smil frem på læben. Ikke nok med det, så er Cobens bøger altid - helt diskret - tilsat en eller anden form for livsfilosofi, som lige sætter tankerne i gang. Jeg er vild med det. Det her er en forfatter, som jeg virkelig godt gad møde. Jeg har på fornemmelsen, at han er en virkelig interessant person. Jeg håber, at han på et eller andet tidspunkt, skal med på Krimimessen i Horsens 😊

Nå, men nok snak om forfatteren. Jeg må også hellere komme til sagen og fortælle jer, hvad mine tanker er om bogen.

I ”Hjem” møder vi Myron og Win, som er venner og et stærkt makkerpar, når det kommer til fælles detektivarbejde. De er et par hårde typer, som ikke er bange for at opsøge selv de værste forbrydere, snitte halsen og brække et par knogler, på folk der stiller sig i vejen for dem. Og denne sag er vigtig for dem, for det drejer sig om to forsvundne drenge – den ene er Wins kusines søn. Drengene som blev kidnappet fra den enes hjem som 6-årige, har været sporløst forsvundne siden. Nu, 10 år senere, får Win et tip om, at den ene af drengene er blevet set i London. Drengenes familier, som har levet så mange år med uvisheden, har brug for afklaring, men ingen af dem bryder sig om, at få prikket til skeletterne i skabet. De er knuste og jeg kan godt afsløre, at det her er en tragisk og frygtelig ulykkelig historie.

Hjem, er en god og velfortalt historie. Set ud fra et krimiperspektiv, så synes jeg alligevel at den mangler noget. Den bliver en lille smule langsommelig og på trods af de følelser der kom op i mig efterhånden som brikkerne faldt på plads, så manglede den altså desværre noget spænding og noget uhygge.

Er du vild med Harlan Coben, så skal du selvfølgelig også læse denne. Den gjorde mig glad imens jeg læste. Harlan Coben har den evne!

Følg gerne med på Facebook og Instagram

Anmeldelse: David Lagercrantz - Manden der søgte sin skygge

Jeg har været en smule længe om at komme i gang med ”Manden der søgte sin skygge”. Jeg tror det skyldes, at forrige bog, på trods af, at jeg endte med at synes godt om den, var lidt længe om at fange mig. Det var imidlertid ikke tilfældet med denne.

Jeg er ikke en af dem, som har været helt oppe at ringe over Millenium-serien. Som jeg også nævnte i min anmeldelse af ”Det der ikke slår os ihjel”, så synes jeg egentlig nr. 2 og 3 i serien var forholdsvis kedelige. Jeg synes det mest spændende er Lisbeth og hendes hackerevner og hævnakter. Denne 5. bog, handler hovedsageligt om netop det. Om Lisbeth, som vil hjælpe og hævne en medindsat i fængslet og mordet på hendes gode ven, Holger Palmgren. Jeg blev fuldstændig grebet af historien helt fra start og gentagne gange, tog jeg mig selv i at tænke, at ham Lagercrantz faktisk gør det vanvittigt godt. Jeg er dybt imponeret over hans evne til at brygge videre og gå i dybden med Lisbeths historie og fortid – en historie han ikke selv har startet, men som han på fineste vis fører videre. Samtidig synes jeg det står klart, at vi har at gøre med en super dygtig forfatter – også sådan rent sprogligt. Hvor vidt det er godt eller skidt, at nogen skriver videre på historien efter Stieg Larssons død, forholder jeg mig ikke til. Jeg forholder mig til den enkelte historie, og den her synes jeg virkelig godt om.

Jeg må også hellere løfte sløret lidt for handlingen. Lisbeth sidder i fængsel, hvor hun opfører sig eksemplarisk, men fra sidelinjen følger hun med i, hvordan en bande hærger og styrer fængslet. Hvordan især en enkelt kvinde bliver mishandlet og hvordan vagterne vender ryggen til i frygt. Lisbeth er de uskyldiges ven og hun tager sagen i egen hånd. Vi følger hendes kamp og sideløbende følger vi historien bagom, så vi bid for bid, får afsløret hvorfor den unge kvinde er havnet i fængsel. En tragisk historie om stolthed, svigt og kærlighed. Lisbeths egen fortid, bliver også trevlet op. Hun beder Mikael om at undersøge en person, hvilket fører ham dybt ned i en velbevaret hemmelighed. En hemmelighed, som nogen vil gøre alt for at bevare hemmelig.

Næste efter ”Mænd der hader kvinder”, synes jeg denne er den bedste i serien. Jeg synes Lagercrantz gør det fremragende.

Fem krimiperler får den af mig.

 Hvis du har lyst til at følge med på Facebook og Instagram, bliver jeg glad :) 

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Skindød

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg simpelthen har glemt at skrive anmeldelse af denne her. Bedre sent end aldrig, er der nogen der siger, så her får I den.

Jane Rizzoli er stadig gravid, men hun har nået sin terminsdato og går hjemme på barsel. Det har hun det svært med, for hun trives bedst med at arbejde. Maura Isles er derimod på arbejde og kommer i modvind i pressen, da en kvinde i lighuset hvor Maura arbejder, viser sig stadig at være levende. Pressen går amok og forsøger at finde en syndebuk, at hænge op for fejlen. Den stakkels kvinde bliver kørt på hospitalet, hvor hun vågner op og går helt i chok, for derefter at dræbe en vagt og tage gidsler. Et af gidslerne, er Jane Rizzoli, som er på hospitalet for at føde.

Hvordan kvinden endte i lighuset og hvorfor hun er så skræmt, at hun er parat til at slå ihjel, finder vi ud af i den parallelhistorie, som kører ved siden af opklaringen af et andet mord. En yderst rørende og meget følelsesladet historie. En der vækkede sorg, vrede og medfølelse i mig og samtidig nok den historie, som løftede denne bog.

Jeg kan godt afsløre, at Jane føder sin baby og slipper ud af gidseldramaet. Hendes måde at håndtere moderskabet herefter, ligger milevidt fra min egen tilgang til babyer og familie. For Jane har ikke den vilde interesse for babyen og udviser heller ikke nogen varme følelser. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt træt af hende i denne bog, for ja, der er givetvis mødre der har det som hende, men jeg vil mene, at det så er mødre med fødselsdepressioner eller lignende. Jeg synes simpelthen det blev for urealistisk, at hun havde så travlt med at komme ud og fange en voldsom morder, når hun lige er blevet mor og hendes baby er få dage gammel. Men hvad ved jeg.

Vi har at gøre med en super dygtig forfatter. Det fornemmes tydeligt, at der er kvalitet i sproget og måden historien er fortalt. Normalt er Tess Gerritsens bøger til den meget brutale og uhyggelige side. Den del ser vi ikke rigtigt her, synes jeg. Det er på en eller anden måde, lidt mere en følelsesbog tilsat socialrealisme og spænding, så den når ikke helt til tops i min flagstang desværre.

4 perler får den af mig 

Følg også meget gerne med på Facebook og Instagram