Anmeldelse: Harlan Coben - Hjem

Harlan Coben er en forfatter, som jeg har stor respekt for. Jeg synes virkelig han har en fantastisk og helt enestående måde at skrive på. Det er en smule svært at sætte fingeren på, hvad det helt præcist er der gør forskellen, men jeg tror det er noget med, at hans bøger ofte handler om helt almindelige familier og hverdagsproblematikker. Så er de selvfølgelig tilsat en portion krimi. Nogen gange mere, andre gange mindre. Samtidig er der tilsat en god portion humor, så der ofte lige trækkes et smil frem på læben. Ikke nok med det, så er Cobens bøger altid - helt diskret - tilsat en eller anden form for livsfilosofi, som lige sætter tankerne i gang. Jeg er vild med det. Det her er en forfatter, som jeg virkelig godt gad møde. Jeg har på fornemmelsen, at han er en virkelig interessant person. Jeg håber, at han på et eller andet tidspunkt, skal med på Krimimessen i Horsens 😊

Nå, men nok snak om forfatteren. Jeg må også hellere komme til sagen og fortælle jer, hvad mine tanker er om bogen.

I ”Hjem” møder vi Myron og Win, som er venner og et stærkt makkerpar, når det kommer til fælles detektivarbejde. De er et par hårde typer, som ikke er bange for at opsøge selv de værste forbrydere, snitte halsen og brække et par knogler, på folk der stiller sig i vejen for dem. Og denne sag er vigtig for dem, for det drejer sig om to forsvundne drenge – den ene er Wins kusines søn. Drengene som blev kidnappet fra den enes hjem som 6-årige, har været sporløst forsvundne siden. Nu, 10 år senere, får Win et tip om, at den ene af drengene er blevet set i London. Drengenes familier, som har levet så mange år med uvisheden, har brug for afklaring, men ingen af dem bryder sig om, at få prikket til skeletterne i skabet. De er knuste og jeg kan godt afsløre, at det her er en tragisk og frygtelig ulykkelig historie.

Hjem, er en god og velfortalt historie. Set ud fra et krimiperspektiv, så synes jeg alligevel at den mangler noget. Den bliver en lille smule langsommelig og på trods af de følelser der kom op i mig efterhånden som brikkerne faldt på plads, så manglede den altså desværre noget spænding og noget uhygge.

Er du vild med Harlan Coben, så skal du selvfølgelig også læse denne. Den gjorde mig glad imens jeg læste. Harlan Coben har den evne!

Følg gerne med på Facebook og Instagram