Den her bog, er simpelthen bare lækker fra inderst til
yderst. Den er flot udenpå med flotte farver og sjove detaljer i trykket, som
får det til at se ud, som om der virkelig er vand på omslaget. Når man piller
omslaget af den – det gør jeg altid når jeg læser bøger med smudsomslag – så er
den fisme også pæn indeni. Helt rød, med en fin sølvsommerfugl og sølvskrift på
ryggen. Allerede dér, lover det jo godt og forventningerne skrues en anelse i
vejret. Så gik jeg i gang med at læse, og sørme om ikke også den er lækker
indeni. Jeg er vild med sproget den er skrevet i. Så dagligdags og lige til.
Talesprog vel nærmest. Krydret med små udtryk og vitser fra betjentene, som
flere gange fik mig til at grine. Når man som mig, bøvler med daglige
nakkesmerter, så er det skønt at få serveret et nyt udtryk, som beskriver det
med humor – jeg ved nu, at min nakke er stiv som en bryllupspik … 😊
Glasvinge, som i øvrigt er en sommerfugl med gennemsigtige
vinger, og som blev introduceret for forfatteren, af hendes 8-årige søn, er
Katrine Engbergs 3. bog og samtidig også 3. del af serien om Jeppe Kørner og
Anette Werner. Sidstnævnte er på barsel med sin nyfødte datter, men hun har
svært ved at fordybe sig i baby og lortebleer, så hun får stukket snuden i
sagen alligevel. Et kvindelig findes i et af de mange københavnske springvand.
Liget har identiske snit på håndled og lysken og har været bundet fast imens hun
er forblødt.
Da endnu et lig findes, tegner der sig et omrids af noget
motiv. Sporene peger i retning af et nu lukket behandlingshjem, for unge
psykisk syge. Der skete flere grusomme ting på stedet da det stadig var åbent,
så spørgsmålet er, om mordene er hævn og i så fald hvem der hævner hvem.
Jeg synes virkelig det her er en god bog. Den indeholder en
smule kærlighed, men ikke så meget, at det på nogen måde kommer til at fylde og
blive irriterende. Den indeholder en lille snert af livsfilosofi, men på den
gode måde, der lige kort, satte mine tanker i gang og bevægede mig. Den indeholder humor, men
den indeholder mest af alt, en virkelig god og rørende historie. En mordgåde,
som tillader at vi som læsere, får gang i de små grå, for at forsøge at regne
ud, hvem der er banditten. Jeg troede flere gange, at jeg havde luret den, men
det havde jeg så slet ikke. Der er tilsat en god portion spænding af den slags,
som får det til at risle koldt ned ad ryggen, fordi man som læser fornemmer, at
nu sker der (måske) noget. Der er stadig plads til mere ondskab, grusomhed og
uhygge, og plads til flere blodige detaljer, men lige i den her fortælling, er
det egentlig slet ikke ondskab der er på spil.
Glasvinge, er en af den slags bøger, som gjorde mig glad
imens jeg læste. Ja, det lyder fjollet når vi snakker krimi og grusomhed, men
sproget var så lækkert og humoren var perfekt doseret. Jeg kunne ikke få den
læst hurtigt nok, fordi jeg ville vide hvad der skete, og samtidig blev jeg
ærgerlig da sidste side var vendt.
Fremragende bog af en flyvende forfatter. Jeg er sikker på,
at hun er støt og roligt på vej mod de øverste stjerner på den danske krimihimmel.
5 kæmpe krimiperler fra mig til Glasvinge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar