Anmeldelse: Bernard Minier - Cirklen

Claire Diemar er blevet myrdet. Hun er bundet og druknet i sit eget badekar. I poolen i hendes have, flyder der en masse dukker rundt i vandet. På kanten af bassinet sidder en ung mand. Han husker intet af aftenens forløb, men den myrdede kvinde, er både hans lærer og hans elskerinde.

Martin Servaz er tilbage og det samme er muligvis den seriemorder der også hærgede i forrige bog, ”Iskold død”. Julian Hirtmann er besat af Servaz og måske gælder det samme, den anden vej rundt. Men sporene er få og Servaz må kigge i andre retninger, som peger mod hans egen fortid og det universitet han selv studerede på og som hans egen datter studerer på nu. En af hendes bekendte, er det unge mand på swimmingpoolens kant. Tilfældighed?

Samtidig med historien, følger vi sideløbende en kvinde som holdes indespærret og som er udsat for modbydelige ting igennem en langvarig periode. Historien er spændende og jeg havde svært ved at vente på afslutningen af denne del i bogen. Afsløringen kom bag på mig og gav den i forvejen fremragende bog, et lille ekstra plus på genialitetskontoen.

Det her er en ordentlig fed moppedreng på hele 590 sider. Det har taget mig lang tid, at komme igennem den. Til tider, synes jeg den blev en smule langsommelig, men alligevel blev den aldrig egentlig kedelig. Den har både spænding, tempo, uhygge, mulighed for selv at gætte med, stærke hovedpersoner samt det vigtigste – et rigtig godt plot og flere overraskelser til slut. Jeg har det som om jeg kender Martin Servaz og alligevel er der stadig en masse der venter på at blive belyst. Både ham og de to kvindelige betjente, er personer jeg har lyst til at følge og jeg føler på en eller anden måde en tomhed nu hvor bogen er slut. Måske fordi den er så lang, at man følger med i personernes gøren og laden lidt længere tid.

Jeg vakler lidt mellem 4 og 5 perler, men jeg synes faktisk den er så velskrevet, at den fortjener 5.