Anmeldelse: Belinda Bauer - Klarsyn

Den forrige bog jeg læste af Belinda Bauer, var De smukke døde. Virkelig en god krimi, så forventningerne til denne var forholdsvist høje.

Handligen er trist. Et ungt forældrepar, har mistet deres 4-årige søn. En morgen glemte hans far at lukke hoveddøren da han gik på arbejde. Lille Daniel forlod huset og eneste spor af ham, var fem små fodspor i noget nystøbt cement udenfor deres hus. Forældrene er knuste, men hvor faren forsøger at komme videre og begynder at arbejde igen, går moren helt i sort og ligger nok nærmest og vipper på vanviddets rand. Anna, som moren hedder, bebrejder James og i stedet for at snakke med ham om sine følelser, bliver hun indesluttet og sær og ender med at opsøge en synsk mand i en kirke.

For lidt over et år siden, forsvandt et andet barn i samme by. Politimand John Marvel, kan ikke slippe sagen, som aldrig er blevet opklaret. Da Daniel forsvinder, vækker det hans interesse og han bliver nærmest besat af at finde de to børn. Marvel er meget levende beskrevet. Jeg fattede hurtigt sympati for ham og hans på én gang iver og nedtrykthed, over at finde ud af, hvad der er sket.

Jeg synes i bund og grund det var en kedsommelig affære, at komme igennem den her bog. Der sker intet sindsoprivende eller tilnærmelsesvis særligt spændende. For mig var den også lige lovlig urealistisk og unuanceret. Ikke blot pga. de overnaturlige synske evner, men også Annas forvandling sidst i bogen. Da jeg var færdig med den, havde den ikke givet mig noget som helst.

1 sølle krimiperle må den få. Øv.