Forside

mandag den 6. april 2020

Kend din krimiforfatter: Michael Clasen

KEND DIN KRIMIFORFATTER: Michael Clasen



  1. Hvor er du født og vokset op? Jeg blev født i København i 1948 og voksede op i forstaden Bagsværd.
  2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
  3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? Jeg var den ældste af tre brødre. Min far solgte først herretøj og sidenhen forsikringer, min mor var uddannet syerske, men var mestendels hjemmegående husmor.
  4. Hvor har du gået i skole? De fleste år gik jeg på Bagsværd Kostskole og Gymnasium – dog som såkaldt dag-elev. Det var en skole, som kom til at betyde rigtig meget for mig.
  5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Jeg holdt mest af faget ”tegning”, fordi her var jeg dygtig, og her behøvede man ikke lave lektier.
  6. Hvad var det værste fag og hvorfor? Regning og matematik, for jeg har aldrig været god til det der med tal.
  7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Ja, hvad mon?
  8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18~årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Jeg var ikke specielt glad for at være teenager, og jeg ville nok hviske til mig selv, at jeg skulle til at tage mig lidt mere sammen.
  9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? Jeg er på halvtredsindstyvende år gift med Karen -
  10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn) – og sammen er vi forældre til Nikolaj.
  11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? I mange år drak jeg ikke kaffe, men det har jeg lært mig som pensionist. Og så er jeg tosset med cola.
  12. Hvad er dine livretter? Jeg er ret vild med italiensk mad.
  13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger? I min krimiserie ”Daniel & Dødssynderne” har jeg ladet min helt være fan af gruppen ”Jethro Tull” – lige som jeg selv er.
  14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Jeg elsker at lave lækker mad.
  15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? I mange år var jeg lærer, men har også arbejdet som skuespiller og som pr-medarbejder på et museum.
  16. Hvad fik dig i gang med at skrive? En iboende lyst til at fortælle gode historier.
  17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du? Det var stort! Men det er svært at huske i detaljer; det var i 1989!
  18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet) ?
  19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? ?
  20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? Da jeg mistede min far.
  21. Hvornår har livet gjort dig mest glad? Da jeg selv blev far.
  22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter? I høj grad. Jeg er meget kritisk: hvis ikke bogen fænger efter 20 sider, så må den væk og så i gang med en ny. Jeg har læst mange krimier, men mine yndlingsforfattere er John Steinbeck og John Irving.
  23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet? En dag skriver jeg sgu en bog i stilen ”magisk realisme”.
  24. Hvad er din dårligste vane? At spilde mad ned ad mig.
  25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? Jeg er vist meget god til at formulere mig.
  26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Sidder i skyggen i min have og lytter til lyde.
  27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Den seneste krimi: ”Tripel Salto”. Det er den bedst sammenhængende bog, jeg har skrevet.
  28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger? Det vigtigste er at underholde, når man skriver en krimi, men det er sgu også vigtigt at give læserne lidt ”rugbrød”. Der må gerne være lidt samfundskritik, som kan give noget at tænke over.
  29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Øhhh?
  30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive? Jeg sidder og tænker, mens jeg kigger på min robot-plæneklipper ”Lawn John”, og får ideer til at opfinde folk og slå dem ihjel. Sidenhen foregår det i programmerne Aeon Timeline og Word.
  31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige? Jeg tør da ikke spørge dem!
  32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? ?
  33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? Ved mit skrivebord foran min 19” skærm.
  34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) Nej, der er alt for rodet!
  35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med? En 71-årig har nok med at passe sin motionscykel.
  36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Jeg bryder mig ikke om at udpensle ondskab, vold og grusomhed.
  37. Hvor vil du helst holde ferie? I Rom.
  38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende? Det skulle være Anita Sloth, som er kæreste med Daniel Dreyer og som er en fantastisk kvinde. Jeg tror jeg ville sige: ”Hej, Smukke.”
  39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Jeg er ved bind 4 i min krimiserie om ”Daniel og Dødssynderne” og er nået til synden ”Hovmod”. En del af handlingen kommer til at foregå i kirkelige kredse. Jeg håber at have den klar inden julen 2020. På et tidspunkt lægger jeg nogle gratis læseprøver op på min hjemmeside, men det er jeg ikke klar til endnu.
  40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind. Det har været sjovt at være med til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar