Forside

søndag den 25. august 2013

Anmeldelse: Jan-Erik Fjell - Skyggerummet

Av, jeg har det sgu helt skidt med at sende en dårlig anmeldelse ud. Nogen har jo brugt tid og energi på den her bog :( Men det tog mig over tre uger at komme igennem den, fordi jeg simpelthen ikke blev fanget af den, så jeg blir jo nødt til at være ærlig. De kan jo heller ikke få 5 perler allesammen. Til dens forsvar skal siges, at flere på Krimifan virkelig godt kan li den og giver den mange krimihjerter og min kæreste læste den i sommerferien og kunne osse godt li den, sååå... men her er min mening om Jan-Erik Fjell's "Skyggerummet".

På bagsiden står der:  Den småkriminelle Bernandas fra Litauen kører ind i Norge med en forseglet last. Han arbejder for den russiske gangsterboss Doskino. Kontakten som skal overtage lasten, som viser sig at være to drenge, dukker aldrig op. Dagen efter findes en ældre lærer brutalt knivmyrdet i sit hjem. Det viser sig at han var Bernandas kontakt. 
Anton Brekke bliver sat på sagen sammen med yndlingsmobbeofferet, kriminalassistent Magnus Torp. Parallelt med efterforskningen, følger vi Bernandas' kamp desperate kamp for at slippe ud af den klemme han er i, strandet mellem en mordefterforskning og bagmanden. 

Skyggerummet starter spændende ud, men desværre synes jeg at den strander dér. Jeg synes ikke der sker noget særligt gennem hele bogen. Ind imellem er det som om den lægger op til, at der skal ske et eller andet, men så går det ligesom i sig selv igen og først til allersidst begynder spændingen at tage fart, men helt top spændende eller overraskende bliver det aldrig rigtigt. I efterordene, skriver forfatteren, at under de samtaler han havde med de politifolk der efterforsker i sædelighedskriminalitet, kom der så meget frem, som var så stærkt, at han valgte ikke at tage det med i bogen af frygt for at skrive en bog der ikke virkede troværdig. Når det gælder et emne som dette, skriver han, så bliver selv fantasien overgået af hvor grotesk virkeligheden er. Helt personligt, så bryder jeg mig ikke om at læse om den slags, så det gør mig ikke noget, at han har valgt at undlade alt for udpenslede detaljer. Dog har jeg ikke noget imod at blive rystet en lille smule og få øjnene op for hvad der foregår ude i verden, så jeg synes det er ærgerligt at forfatteren helt undlader enhver form for detaljer. Hvis meningen var, at bogens tema skulle være handel med børn og seksuelt overgreb mod børn, ja så går det lidt fløjten, for forfatteren giver os intet. Han giver os iøvrigt heller ingen detaljer omkring mordet, Skyggerummet eller noget som helst andet. 

Sproget er flydende og indimellem kom jeg da osse til at grine, men det virker netop på mig, som om forfatteren har brugt for meget af sin energi på, at få Anton Brekke til at fremstå som sjov. Personligt synes jeg mest han er lidt træls :) 
Da jeg samtidig synes at bogen virker rodet og der er flere løse ender, så lander Skyggerummet kun på 2 krimiperler fra mig. 

"Skyggerummet" er anden del af en serie af Jan-Erik Fjell. Den kan sagtens læses uden at man først har læst bind 1 "Den tavse". 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar