Forside

mandag den 19. august 2013

Chris Carter på BogForum :)

 

D. 8. - 10. november, er det tid for årets BogForum. Jeg har været en lille smule i tvivl om hvor vidt jeg skulle tage derover, for det løber jo op med sådan en weekend med overnatning, indgang på messen, transport til Sjælland, mad, indkøb af bøger... (shopping i Fields som ligger næsten ved siden af.. sssshhh ;)) Men igår fandt jeg ud af, at en anden af mine yndlingsforfattere kommer på messen. Så forsvandt enhver tvivl fra mit sind og jeg kan ligeså godt se at få bestilt det hotelværelse :)
 
Jeg havde egentlig tænkt mig, at lave et længere indlæg om ham og hans bøger senere i forbindelse med at hans næste bog udkommer i november, men nu kommer der lige en forsmag her. Chris Carter hedder han og han har indtil videre udgivet 4 fantastiske bøger på dansk. Krucifiksmorderen, Bødlen, Stalkeren og Dødens kunstner. Den ene mere uhyggelig end den anden.
 
Har du ikke læst Chris Carter endnu, så har du virkelig noget til gode! Jeg var så heldig at overvære et interview med ham på forrige års krimimesse i Horsens. Senere fik jeg osse den store oplevelse det var, at møde ham og snakke med ham om hans bøger. Han er uddannet kriminalspykolog og har arbejdet med massevis af seriemordere inden han slog sig ned som forfatter. Bogens hovedperson, kriminalbetjent Robert Hunter, er osse kriminalpsykolog, hvilket jeg synes gør bøgerne mere autentiske, idet man fornemmer at der er ægte viden bag alle rædslerne. I interviewet, sagde Chris Carter at der findes masser af seriemordere, men at udspekulerede og gennemtænkte seriemordere som dem vi læser om i krimier og ser på film, ikke findes i virkeligheden. Det er god viden at have i baghovedet, når man er så skræmt over uhyggelige krimier som dem han skriver, at man knapt tør gå ud med skraldeposen alene :)
 
Til info, så gæster Chris Carter BogForum både fredag, lørdag og søndag. Han vil bl.a. være at finde på standen hos Forlaget Jentas, som er dem der udgiver hans bøger.
Yderligere vil han være at finde i Jylland torsdag d. 7. november hvor han signerer bøger i:
Arnold Busck, Herning kl. 13.00 og Arnold Busck, Randers kl. 16.00.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar