Anmeldelse: Sam Christer - Torinoklædets hemmelighed

Det var ikke den helt store entusiasme der plagede mig inden jeg gik igang med at læse Torinoklædets hemmelighed. Den er sammenlignet med Dan Browns bøger og ham er jeg egentlig ikke den helt store fan af. Bogens titel sendte mine tanker i retning af teenage- eller børnebøger, så det var ikke de store forventninger jeg havde til bogen da jeg startede læsningen.

Men lad dig ikke narre!! Allerede fra første side, er bogen spændende og svær at lægge fra sig igen. Vi følger morderen og hans tanker, imens han begår et brutalt mord på en enlig kvinde. Han har gjort det mange gange før og han er iskold. Gemmer sig under hendes seng og venter på hun sover. Så slår han til.

Kriminalbetjent Nic Karakandez, bliver sat på en sag om en myrdet kvinde – manuskriptforfatteren Tamara Jacobs. Det viser sig, at hun arbejdede på et filmmanuskrift omkring det berømte Torinoklæde. Et manuskript, som blev holdt hemmeligt til det sidste og meget tyder på, at Tamara Jacobs var i besiddelse af ekstremt lyssky oplysninger. Så lyssky, at nogen er villige til at begå utallige mord for at forhindre oplysningerne i at nå ud til offentligheden. Vi starter i L.A. og rejser en tur til Torino. Runder sågar Vatikanet et par gange. Vi kommer også ind og berører emnet mobning en lille smule og det skræmte mig lidt, at jeg tog mig selv i at ønske, at morderen fik ram på de kvinder der nedgør ham på det groveste.

Alt foregår i nutiden og bogen er skrevet i et sprog der bare flyder let. Lige sådan som jeg godt kan li det. Opklaringsarbejdet og morderens tanker, er det der fylder i bogen og der er kun en lille smule udenomshalløj i form af en voldelig ægtemand hos en af hovedpersonerne. Det får dog kun lov at fylde så tilpas meget, at det gør personen levende og ikke bliver irriterende. Dele af bogen grænser til det kvalmende, på den rigtig gode krimi-måde ;)

Jeg havde aldrig før hørt om Sam Christer, men Torinoklædets hemmelighed, bliver ikke den sidste bog jeg læser af ham. Det var en af den slags bøger, som jeg forsøgte at læse lidt langsommere for at få den til at vare længere.

Kunne jeg uddele 4½ krimiperler, så gjorde jeg dét. Den ligger og vipper mellem 4 og 5, men ender alligevel på 4.