Anmeldelse: Giorgio Faletti - Skæbnespil

Jeg havde set frem til at læse Giorgio Faletti, da jeg har hørt godt om ham og specielt bogen ”Jeg dræber”. Pyw altså hvor var det en skuffelse af dimensioner! Jeg synes egentlig ikke engang, at man kan kalde den for en krimi, for den er totalt blottet for alt hvad der hedder spænding og uhygge. Som læser, får man heller ikke lov at gætte med på noget som helst. Skæbnespil er en kort roman på små 150 sider. Den er lynhurtigt læst og bagefter føltes det lidt som om jeg bare havde læst en kort fortælling. Skuffende og spild af tid.

Kort fortalt, handler bogen om den tidligere professionelle bokser, som røg i fængsel grundet matchfixing. Det kom til at spille en stor rolle i hans forhold til sønnen. Silvano, som han kaldes, opdager at hans søn, som er semi-proffessionel fodboldspiller, er igang med at rode sig ud i samme problematik. Silvano beslutter at sætte alt ind på at forhindre sin søn i at lykkedes med at fixe en oprykkerkamp.

Set ud fra et krimimæssigt perspektiv, er denne bog temmelig tam desværre. 

1 lillebitte mini krimiperle til Skæbnespil fra mig