Anmeldelse: Kim Juul - I et vægtløst sekund

Der er et ordsprog der siger, at man ikke skal skue hunden på hårene. Det må jeg indrømme at jeg så alligevel er kommet til i dette tilfælde. Der er gået det meste af et år, fra jeg modtog denne bog og til jeg langt om længe gik igang med den. Hele tiden var der bøger der så mere spændende ud og som jeg valgte at læse i stedet. Mine øjne kedede sig når de så på den og en aften den lå i sofaen, tog min kæreste den op i hånden og udbrød ”Hold kæft den bog ser kedelig ud..!!”. Jeg ku kun gi ham ret. Men igang med bogen kom jeg jo og den viste sig at være en rigtig god bog. Jeg skynder mig at bøje hovedet i skam, over at ha bedømt den alene på sit udseende. Jeg må være en meget overfladisk type ;)

I et vægtløst sekund, handler om kriminalbetjent Lars Norholm, som efterforsker likvideringen af en ung tyrkisk kvinde. Sporene går i første omgang imod arrangeret ægteskab og æresdrab, men efterforskerne bliver ved at træde rundt i de samme halvblinde spor, så måske er der en anden retning der skal ledes i? Undervejs i historen følger vi også morderens tanker og det bliver klart, at hans job ikke ender med den unge kvinde – han vil have Norholm med i købet. Et af bogens temaer er skæbne og hvad mennesker er i stand til at gøre, hvis de bliver presset på identiteten eller det der betyder allermest for dem.

Jeg blev lynhurtigt opslugt af historien og sproget den er skrevet i, er flydende og dagligdags. Lars Nyholms personlighed er ligetil og glad, tilsat en god portion humor. Jeg sætter pris på en hovedperson som er mere eller mindre ”almindelig”, da jeg som tidligere nævnt, er ved at køre en liiiiille smule træt i sure og fordrukne hovedpersoner og hovedpersoner med store psykiske problemer.  Been there done that, som man siger. Om Lars Norstrøm stadig er uden større traumer i næste del af serien, vil tiden vise. Så har jeg vist ikke sagt for meget :)

Da der manglede ca 100 sider af bogen, må jeg tilstå, at jeg kom til at kede mig en lille smule. Bogen kunne godt være kortet en anelse ned og den bliver en smule forudsigelig. Dens slutning er dog hele den lidt langtrukne del værd. Her stiger tempoet til det neglebidende punkt og den ender bestemt ikke som forventet.

En lille biting der lige må nævnes er, at bogen er smækfyldt med fejl. Det virker næsten som om den ikke er blevet læst igennem inden den blev sendt i tryk. Der er ord der mangler, ord der er for mange af, mellemrum der mangler, det samme navn som er stavet forskelligt ikke bare én gang, osv. Jeg må indrømme at det ødelægger noget af flowet i en ellers god læseoplevelse. Det håber jeg der bliver rettet op på i næste bog!!

Bog nr 2 i serien – I et fravær af nærvær – får i hvert fald ikke lov at stå så længe som denne. Heller ikke selvom den ser næsten ligeså kedelig ud :) :) Jeg glæder mig til mere Lars Norholm.