Anmeldelse: Finn Halfdan - De uskyldige døde

De uskyldige døde, er den anden selvstændige krimi fra Finn Halfdan. Også denne gang, har vi at gøre med en hovedperson, som i mine øjne, er temmelig speciel. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om hende. Hun er på en eller anden måde irriterende i sin hardcore facon. Altid negativ og småsur. På den anden side er hun fascinerende og meget anderledes end de fleste hovedpersoner, hvilket egentlig er ret okay.

Maya Leander fører et helt almindeligt halvkedeligt liv som journalist på et dagblad i Roskilde. En aften kører en Ferrari op på siden af hende og en tidligere kollega, spørger om hun har lyst til en tur. De ender på elskovsweekend i Sverige og Maya tager sig selv i, at få følelser for kollegaen Nicholas Holm. Allerede om mandagen bliver Maya afhørt af politiet – mistænkt for mordet på Nicholas!

Forskellige ting, som jeg ikke vil afsløre her, gør, at Maya går i gang med sin egen undersøgelse af sagen. Det bliver en hæsblæsende omgang, som bl.a. bringer hende til Spanien i kløerne på en flok ukendte, men grumme typer. Maya får hjælp fra en kant hun ikke havde lyst til at få hjælp fra, men når man er desperat, gør man ind imellem ting, som ikke er efter bogen. Det er et af bogens temaer – at man ind imellem går så langt for en god sags tjeneste, at det ikke længere er så god en sag.

Jeg var underholdt hele vejen igennem bogen. På en eller anden måde, synes jeg den lugter lidt af actionfilm. Jeg ved godt det ikke er så velset at sætte kønsmærkater på bøger – ordet femikrimi er i hvert fald blevet et udskældt ord. Ikke desto mindre, så mener jeg denne krimi er mest en mandekrimi. Hovedpersonen er ganske vist en kvinde, men hun er, som tidligere nævnt, så hardcore, at hun ikke minder om andre kvindelige hovedpersoner. Jeg vil gerne slå fast, at mandekrimi ikke er negativt ment. Tvært imod. Jeg har tænkt mig at tage den med på sommerferie, så min kæreste kan læse den.

Og så til det med perlefordelingen. Jeg tror jeg er nødt til at lave om på mit system. Hos mig er tre perler ikke dårligt. Det betyder en god og spændende bog. Velskrevet og med et godt plot. Det betyder dog også, at den i mine blodhungrende og uhyggesøgende øjne, mangler noget. Og selvom den her faktisk fik mig til at holde vejret tilsidst, og selvom den faktisk havde et ret fedt og uventet element hen mod slutningen, så rystede den mig ikke, som jeg gerne vil rystes og skurken havde jeg hurtigt gennemskuet. Dog bestemt en god og meget velskrevet bog, som holdt mig interesseret hele vejen. Jeg vil glæde mig til at læse bog nr. 3!


Update: Efter at have skrevet denne anmeldelse, har jeg gået og tænkt og jeg har haft lidt ondt i maven over antallet af perler. Jeg synes egentlig bogen er så fint skrevet, at den fortjener en perle mere. Det har den hermed fået!

Vil du følge med på Facebook? Klik H E R

 Læs min anmeldelse af "Et nødvendigt offer"