Jeg vil godt indrømme, at jeg var kørt godt og grundigt træt
i Mari Jungstedts bøger om Karin, Knutas, Johan og sidstnævntes parforhold.
Virkelig godt og grundigt. Jeg havde ikke tænkt mig, at læse flere bøger i
serien. Men så var der en af mine Krimifan-bloggerkollegaer, som sagde, at den
faktisk var rigtig god. Vi plejer at have nogenlunde samme smag i krimier, så..
arg okay – den får en chance.
Og det skulle vise sig at være et fint valg, for bogen er
ganske rigtigt helt okay.
Denne gang, bliver ejendomsmægler Sanna Widding brutalt
myrdet med en boltpistol. Vi følger hende imens mordet sker, og vi følger de
efterfølgende ofre imens mordene sker. Det giver lige spændingsniveauet et
ekstra twist. Karin og Knutas skal opklare sagen, som trækker tråde i flere
retninger og gør det svært for dem, at finde ud af hvilke spor de skal
forfølge. Sanna Widding var i gang med at sælge en gård, som ejes af 3 søskende.
3 søskende som ikke er enige om, at sælge deres barndomshjem. Undervejs
springer vi i tiden, ligesom vi også springer imellem personer.
På en eller anden måde, er det som om det er en anden
forfatter end hende der har skrevet de andre bøger i serien. Johan og hans
skrantende parforhold er helt skrevet ud af historien – tak for det! Det var
virkelig også bevet trættende at læse om. Mordgåden er snørklet og historien er
i det hele taget mere brutal end Jungstedts bøger plejer at være. Det virker
som om der er blevet strammet op og barberet fra. Undervejs følger vi også
morderens tanker og vedkommende er ikke sådan lige at regne ud. På en eller
anden måde, synes jeg også plottet mangler noget substans, men det er
overraskende og tankevækkende. Vi slipper (næsten) for romantik i denne bog,
men jeg skal da lige love for, at den får hele armen på lyserøde skyer i
slutningen. Så meget at det nærmest bliver komisk og sådan nærmest lidt… ej..
mener hun det seriøst?
Den ligger og vipper lidt mellem 3 og 4 perler, men ender på
3. Den har det brutale, men den mangler alligevel noget. Noget dybde måske. Den
er på en eller anden måde meget let læst.
Tak 👍 Så kan jeg vist også holde ud st læse den, jeg har det nemlig på samme måde JEG GIDER IKKE HØRE MERE FNIDDER OM PARFORHOLD
SvarSlet