Kold angst, er 2. del i serien om journalisten Matthew og
hans grønlandske veninde Tupaarnaq. Jeg har glædet mig til den, for jeg kunne
virkelig godt lide første del, ”Pigen uden hud”.
Også denne, er en bog med masser ar stemning. Dyster
stemning hovedsageligt. Det er som om alt det grumme ligger og lurer under
overfladen og vi får lov at løfte sløret for noget langt større. Vi runder
endnu engang det seksuelle misbrug der finder sted mod de grønlandske børn og
der afsløres hvor magtpåliggende det er for nogen, at Grønland bliver et selvstændigt
land. At bl.a. kineserne forsøger at trænge sig ind i Grønland og hvor stor en
indsats andre gør, for at undgå netop dette. Virkelig spændende læsning.
I Kold angst, er der mere decideret krimi end der var i
forgængeren. Vi følger en gruppe amerikanere på Thulebasen tilbage i 1990. De
er i gang med et forsøg. Et forsøg på mennesker, hvor udfaldet kan have fatale konsekvenser
for de medvirkende. Samtidig et virkelig spændende eksperiment, som også satte
tanker i gang hos mig. Sideløbende er vi tilbage i nutiden, hvor journalisten
Matthew, modtager et brev fra sin far. En far som har været død og begravet i
flere år. Da Matthews nyfundne søster forsvinder, starter jagten … men på hvem?
Jeg var godt underholdt hele vejen igennem bogen. Den er
yderst spændende og særdeles velskrevet. Den er interessant, tankevækkende og
meget relevant. Den er grum på en måde, som sender følelser direkte i maven. Matthew kan man ikke andet end holde af!
Den forrige bog, kaldte jeg autentisk. Det vil jeg også mene
at denne er, selvom den er krydret med mere egentlig krimi end sin forgænger. Jeg
lander den på 4 stivfrosne krimiperler, fordi den trods alt – efter min smag - mangler
noget gys og uhygge på udspekuleret morder-måden.