Anmeldelse: Mads Peder Nordbo - Kold angst

Kold angst, er 2. del i serien om journalisten Matthew og hans grønlandske veninde Tupaarnaq. Jeg har glædet mig til den, for jeg kunne virkelig godt lide første del, ”Pigen uden hud”.

Også denne, er en bog med masser ar stemning. Dyster stemning hovedsageligt. Det er som om alt det grumme ligger og lurer under overfladen og vi får lov at løfte sløret for noget langt større. Vi runder endnu engang det seksuelle misbrug der finder sted mod de grønlandske børn og der afsløres hvor magtpåliggende det er for nogen, at Grønland bliver et selvstændigt land. At bl.a. kineserne forsøger at trænge sig ind i Grønland og hvor stor en indsats andre gør, for at undgå netop dette. Virkelig spændende læsning.

I Kold angst, er der mere decideret krimi end der var i forgængeren. Vi følger en gruppe amerikanere på Thulebasen tilbage i 1990. De er i gang med et forsøg. Et forsøg på mennesker, hvor udfaldet kan have fatale konsekvenser for de medvirkende. Samtidig et virkelig spændende eksperiment, som også satte tanker i gang hos mig. Sideløbende er vi tilbage i nutiden, hvor journalisten Matthew, modtager et brev fra sin far. En far som har været død og begravet i flere år. Da Matthews nyfundne søster forsvinder, starter jagten … men på hvem?

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem bogen. Den er yderst spændende og særdeles velskrevet. Den er interessant, tankevækkende og meget relevant. Den er grum på en måde, som sender følelser direkte i maven. Matthew kan man ikke andet end holde af!

Den forrige bog, kaldte jeg autentisk. Det vil jeg også mene at denne er, selvom den er krydret med mere egentlig krimi end sin forgænger. Jeg lander den på 4 stivfrosne krimiperler, fordi den trods alt – efter min smag - mangler noget gys og uhygge på udspekuleret morder-måden.

Skulle du have lyst til at følge med på andre medier, kan du gøre det H E R og H E R 

Mads Nordbo, besøgte Krimifan på årets Krimimesse i Horsens. En yderst sød og behagelig mand! 

Anmeldelse: C. J. Tudor - The Chalk Man

For et stykke tid siden, så jeg en anmeldelse af The Chalk Man på en svensk bogblog. Jeg fik straks lyst til at læse den og da den ikke er udgivet på dansk, så købte og læste jeg den engelske version. Siden har jeg fundet ud af, at den udkommer på dansk i april 2018, hos forlaget Gyldendal.

The chalk man – eller Kridtmanden, som den kommer til at hedde på dansk, er en meget anderledes bog end de krimier jeg ellers har læst. Den har en jeg-fortæller, som skiftevis springer imellem nutiden (2016) og datiden – 1986 – hvor han var 12 år gammel. I 1986 følger vi drengen Eddie og hans gruppe af bedste venner bestående af tre andre drenge og en pige. De bor i en lille by på Lars Tyndskids og der sker ikke meget andet end det de selv finder på … og så sker der pludselig en hel del mere, som ryster den lille by. En sommerferie hvor varmen og kedsomheden hærger, begynder gruppen at tegne kridtmænd til hinanden. Kridtmænd med forskellige tegn, som børnene bruger, til at sende forskellige hemmelige budskaber til hinanden. Farven på kridtmanden indikerer hvem der har tegnet den. En dag dukker der pludselig kridtmænd op i en farve, som ikke tilhører nogen af børnene - kridtmænd som varsler grufulde hændelser.

I 2016 bliver Eddie opsøgt af en af vennerne fra fortiden. Et besøg som ripper op i alle sårene fra dengang og som åbner for æsken med ubesvarede spørgsmål. Eddie begynder at rode rundt i den gamle sag og det bliver skæbnesvangert.

Det her er ikke den typiske krimi med en sag og en opklaring fortaget af et hold betjente. Det er spekulationer og handlinger foretaget af en enkelt person på to forskellige steder i livet. Det er en bog hvor det uventede sker på de mest uventede tidspunkter. Den er på mange måder voldsom fordi hændelserne er så grufulde og ind imellem følelsesladede. Flere gange holdt jeg vejret og fik en knude i maven og jeg har virkelig meget lyst til at fortælle jer hvorfor. Det er bare sådan med den her bog, at det meste kommer som overraskelser. At give jer spoilere, ville ødelægge oplevelsen, så jeg holder dem for mig selv.

Det er en bog der berører følelserne. Den vender emner lige fra Alzheimers til dominoeffekten. Hvordan en handling fører til en hændelse, som får skæbnesvangre konsekvenser for andre.

Det er en af den slags krimier, hvor uhyggen hele tiden ligger og lurer i baggrunden. Følelsen af at noget kommer til at ske. Kridtmanden er en af den slags bøger, som fulgte mig når jeg ikke læste og som kommer til at følge mig længe efter sidste side er vendt. Indrømmet, den havde lige en midtepart der blev lidt langsommelig, men det vendte heldigvis igen og selvom jeg var sikker på jeg havde regnet slutningen ud, så kom den med endnu en overraskelse og efterlod mig med flere spekulationer. Faktisk spekulerer jeg stadig.

“NEVER ASSUME. QUESTION everything. Always look beyond the obvious, because assume will make an ASS of U and ME”

Jeg giver den 5 kridttegnede krimiperler. Fire for selve krimidelen og én for originalitet. En virkelig overlegen debut!

Klik her for Frk. Tines krimitanker på Facebook og Instagram 

Anmeldelse: Katrine Engberg - Glasvinge

Den her bog, er simpelthen bare lækker fra inderst til yderst. Den er flot udenpå med flotte farver og sjove detaljer i trykket, som får det til at se ud, som om der virkelig er vand på omslaget. Når man piller omslaget af den – det gør jeg altid når jeg læser bøger med smudsomslag – så er den fisme også pæn indeni. Helt rød, med en fin sølvsommerfugl og sølvskrift på ryggen. Allerede dér, lover det jo godt og forventningerne skrues en anelse i vejret. Så gik jeg i gang med at læse, og sørme om ikke også den er lækker indeni. Jeg er vild med sproget den er skrevet i. Så dagligdags og lige til. Talesprog vel nærmest. Krydret med små udtryk og vitser fra betjentene, som flere gange fik mig til at grine. Når man som mig, bøvler med daglige nakkesmerter, så er det skønt at få serveret et nyt udtryk, som beskriver det med humor – jeg ved nu, at min nakke er stiv som en bryllupspik … 😊

Glasvinge, som i øvrigt er en sommerfugl med gennemsigtige vinger, og som blev introduceret for forfatteren, af hendes 8-årige søn, er Katrine Engbergs 3. bog og samtidig også 3. del af serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Sidstnævnte er på barsel med sin nyfødte datter, men hun har svært ved at fordybe sig i baby og lortebleer, så hun får stukket snuden i sagen alligevel. Et kvindelig findes i et af de mange københavnske springvand. Liget har identiske snit på håndled og lysken og har været bundet fast imens hun er forblødt.

Da endnu et lig findes, tegner der sig et omrids af noget motiv. Sporene peger i retning af et nu lukket behandlingshjem, for unge psykisk syge. Der skete flere grusomme ting på stedet da det stadig var åbent, så spørgsmålet er, om mordene er hævn og i så fald hvem der hævner hvem.

Jeg synes virkelig det her er en god bog. Den indeholder en smule kærlighed, men ikke så meget, at det på nogen måde kommer til at fylde og blive irriterende. Den indeholder en lille snert af livsfilosofi, men på den gode måde, der lige kort, satte mine tanker i gang og bevægede mig. Den indeholder humor, men den indeholder mest af alt, en virkelig god og rørende historie. En mordgåde, som tillader at vi som læsere, får gang i de små grå, for at forsøge at regne ud, hvem der er banditten. Jeg troede flere gange, at jeg havde luret den, men det havde jeg så slet ikke. Der er tilsat en god portion spænding af den slags, som får det til at risle koldt ned ad ryggen, fordi man som læser fornemmer, at nu sker der (måske) noget. Der er stadig plads til mere ondskab, grusomhed og uhygge, og plads til flere blodige detaljer, men lige i den her fortælling, er det egentlig slet ikke ondskab der er på spil.

Glasvinge, er en af den slags bøger, som gjorde mig glad imens jeg læste. Ja, det lyder fjollet når vi snakker krimi og grusomhed, men sproget var så lækkert og humoren var perfekt doseret. Jeg kunne ikke få den læst hurtigt nok, fordi jeg ville vide hvad der skete, og samtidig blev jeg ærgerlig da sidste side var vendt.

Fremragende bog af en flyvende forfatter. Jeg er sikker på, at hun er støt og roligt på vej mod de øverste stjerner på den danske krimihimmel.

5 kæmpe krimiperler fra mig til Glasvinge!

Facebook og Instagram har ringet. De synes I skal komme over og være med 😄😄😄