Stephen King kendt som gysets mester. I min optik er det ikke gysere han skriver,
men filmatiseringen af flere af hans bøger, er dog drejet temmelig meget i dén
retning. For mig er det spænding i høj kaliber og ofte med et twist af noget overnaturligt
– noget som måske, måske ikke, kunne være virkeligt.
Sådan er det også i Anstalten. Den greb mig om hjertet
nærmest fra starten og så holdt den spændingsniveauet selvom det er en lang bog
på over 600 sider. Den er på én gang både hjertegribende trist og vanvittigt
spændende.
Luke Ellis bliver kidnappet og anbragt på en anstalt, som
viser sig at være fyldt med børn. Alle er højt begavede og alle har de en helt
særlig evne i form af enten telepati eller telekinese. De ansatte på anstalten
skyr ingen midler når det kommer til at lave forsøg med børnene og deres særlige
evner. De ansatte er for længst holdt op med at opfatte børnene som individer
med følelser. Børnene er som dyr og bliver straffet, for at skabe respekt og
frygt.
Samtidig et andet sted i landet, beder et flyselskab folk om
at stige af flyet grundet pladsmangel. Tim Jamieson stiger af og i stedet for
at tage imod selskabets tilbud om hotel og ny rejse næste dag, så tomler han den mod New York. Tim
har ikke travlt, så da han undervejs havner i en lille flække midt i
ingenmandsland, beslutter han at blive hængende. Den beslutning kommer til at
ændre hans liv for evigt.
Egentlig er jeg ikke til bøger med alt muligt overnaturligt
hejs, men i Anstalten er det beskrevet så fint og virkeligt, at jeg helt sad og
kom i tvivl, om nogen faktisk har disse evner i virkeligheden. Samtidig er det
noget af dét der giver bogen et ekstra løft mod toppen. Jeg synes det var
fantastisk under scenerne med tankelæsning. Nøj hvor ville det somme tider være
en praktisk evne at have. Efter min mening bliver det ikke for meget på noget
tidspunkt. Hvis du har stiftet bekendtskab med enten bogen eller filmen ”Den
grønne mil”, så har du enten læst, set eller begge dele, hvordan en lille smule
af det overnaturlige, kan give både spænding og samtidig stramme grebet om følelserne.
Der er mange emner i denne bog, men den vigtigste er nok
venskab. Hvordan fællesskab avler styrke, i en verden hvor man ikke altid ved,
hvem der vil en det bedste og hvem der ikke vil.
Hjertegribende historie og fuldstændig fremragende skruet
sammen. Måske den bedste Stephen King-bog jeg har læst!
5 krimiperler til Luke, Tim og Stephen K.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar