Anmeldelse: Lotte Petri - Djævelens værk

Det her er en bog jeg har glædet mig til at læse. De to forrige bøger af Lotte Petri, var efter min mening, anderledes i plottet end så mange andre krimier og fungerede virkelig godt. Djævelens værk, er på sin vi også anderledes, men jeg synes ikke den når op på siden af de andre to, som jeg har læst.

Hovedpersonen, Josefine Jespersen, er retsantropolog og ekspert i knogler. Da tusind skeletter, skal graves op af Assistentens Kirkegård, og stedes til hvile et nyt sted, på grund af Metrobyggeriet, er Josefine med til, at undersøge alle skeletterne. Der er selvfølgelig ballade omkring beslutningen om, at flytte grave – mange mennesker bliver berørte af det på forskellige måder.

Da Josefines kollega, bliver slået ihjel, smidt i en åben grav og får ridset et omvendt kors ind i kraniet, står det klart for både Josefine og for politibetjenten Xander, at der er større kræfter på spil. Vi kommer både omkring satanisme og djævleuddrivelse, på vores vej mod opklaringen. En interessant vinkel synes jeg.

Både Josefine Jespersen og efterforskeren Xander Damgaard, er personligheder, som er fint og nært beskrevet. De er begge nemme at synes om og personer, som jeg ser frem til at følge.

Når det så er sagt, så må jeg desværre også indrømme, at jeg ikke er helt oppe at ringe over denne bog. Den har på mange områder lige det jeg godt kan lide. Masser af blodige drab og et snørklet plot, som lader mig som læser gætte med og bryde min hjerne med, hvordan det hænger sammen. Den har endda elementer af uhygge og der er godt med spænding. Når jeg ikke er helt oppe i skyerne, så skyldes det, at jeg ikke synes det er helt realistisk. Ikke så meget den del der har med djævelen og eksorcisme at gøre. Det er der jo nogen der tror på og jeg skal ikke kunne sige, om det kan lade sig gøre, at folk bliver besat af djævelen, selvom det ikke er noget jeg selv tror på. Nej, det urealistiske er mere plottet. Uden at røbe for meget, så undrer det mig, at man myrder løs til højre og venstre, for at nå frem til en bestemt person, som man i sidste ende, bare kan gå ind af hoveddøren hos. Hvorfor gør man ikke bare det fra starten? Så bliver størstedelen overflødigt. For mig, bliver det også irriterende, når vi som læsere, får alle detaljer skåret ud i pap til sidst. Når vi skal have forklaret hvordan og hvorfor både ditten og datten gik til, så synes jeg det er lidt letkøbt. Det burde være op til læserens egen fantasi eller ligge som en selvfølge, når alle brikkerne falder på plads med opklaringen. Det virker som om det gik lidt stærkt med slutningen, hvilket er virkelig ærgerligt, for det er faktisk en super god bog. 

Frk. Tines krimitanker, er nu både på Facebook OG Instagram. Kom og vær med :) 

Anmeldelse: Lotte Petri - Sort død og Hvidt snit

SORT DØD:

Man skal ikke skue hunden på hårene og heller ikke skue en bog på dens cover. Jeg bøjer hovedet i skam, bukker og skraber og indrømmer, at det er jeg kommet til. Jeg synes omslaget på Sort død, er så kedeligt, at jeg har udsat bogen længe fordi der hele tiden kom andre bøger ind foran, som umiddelbart virkede mere interessante. Heldigvis kan jeg godt indrømme, når jeg tager fejl. Og jeg tog grueligt fejl i dette tilfælde, for det viste sig, at være en virkelig god, spændende og yderst interessant bog!

Vores hovedperson er Selma Eliassen, som er chef for Overvågningstjenesten på Epidemiologisk Institut. Med andre ord, er det hendes opgave, at forhindre biologisk terror. Når vi tænker på biologisk terror, går vores tanker ofte i retning af breve med miltbrand, for at skade flest muligt mennesker. Det er ikke den slags terror vi har at gøre med i bogen her. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men jeg kan nævne, at vi kommer omkring syge fanatikere, forsøg på mennesker, som stammer helt tilbage fra 2. verdenskrig, et brutalt mord i en MR-scanner, på en person med metal indopereret i kroppen. Og så er der pest – en genmanipuleret og menneskeskabt type!

Her er masser af uhygge, her er masser af spænding og uventede twist. Og så er der tankerne, som hurtigt begyndte at krybe rundt i hovedet på mig – det ville kunne ske i virkeligheden. Eller i hvert fald noget tilsvarende, for der findes syge mennesker derude. Og hvem i bogen kan vi stole på. Når man ser film om biologisk terror, så er det ofte sådan, at smitten får udryddet en masse mennesker eller også er den tæt på at gøre det. Mennesker i rumdragt-lignende tøj, render rundt og er helte. Sådan er denne bog ikke. Forfatteren får det hele flettet fint ind i en mere typisk krimi, men med biologien som mordvåben frem for knive og pistoler eller andre makabre genstande. Det er det som efter min mening, gør den ekstra god. At sagen også har hold i virkelighedens grumme eksperimenter tilbage under 2. verdenskrig, gør kun det hele bedre pga den viden vi får med som ekstra materiale. 

Jeg vil straks gå i gang med næste del i serien :)

HVIDT SNIT:

I Hvidt snit møder vi igen Selma Eliassen som vores hovedperson. Denne gang er der et par personer, som også fylder lidt mere i bogens handling, nemlig politikommisær Ian Buchanan og Selmas studiekammerat og veninde, retsmediciner Lone Olsen. De var også med i Sort død, men det er som om de får lidt mere plads og karakter nu, hvilket er positivt.

Også i denne bog, er mordene utraditionelle og pænt rædselsvækkende. Ud fra bogens titel, er det nok ikke den store hemmelighed, at morderen udfører det hvide snit på sine ofre. Men hvorfor? Det er Buchanans opgave at finde ud af, og da der samtidig ser ud til at være en sammenhæng mellem nogle giftmord, bliver det også Selmas opgave.

Hvidt snit, hænger på flere måder sammen med Sort død, så jeg synes ikke jeg vil komme ind på for meget af handlingen, med fare for, at komme til at afsløre noget, som ikke skal røbes, hvis man endnu ikke har læst denne serie. Der er generelt er et rimeligt pace hele vejen igennem. Jo, der går lidt parforhold og privatliv i den, men det er minimalt og mest bare fremmende for handlingen. Hovedsageligt, er vægten lagt på sagen og opklaringen af den. Det sætter jeg pris på. Jeg synes det er ret fedt, at der er så meget læring undervejs. Måske er det bare mig, der ikke har fulgt ordentligt med i historietimerne, men jeg blev i hvert fald oplyst og forfærdet over de grusomme forsøg der er foretaget på mennesker tilbage i tiden. I bøgerne her, er der folk, som stadig deler og fastholder de nazistiske ideologier og kæmper for bl.a., at udrydde mennesker med visse genfejl.

Da jeg gik i gang med Sort død og Hvidt snit, troede jeg faktisk at det var del 1 og 2 af en serie. Da jeg skulle skrive anmeldelsen her, fik jeg vendt bogen og kunne se, at de er nr. 3 og 4. Jeg synes ikke det er et problem at starte her, men det er lidt vigtigt, at man læser dem i rækkefølge, da Sort død ikke afsluttes helt og fortsætter ind i Hvidt snit.

Efter min mening, er dette et par virkelig gode og anbefalelsesværdige bøger. Jeg håber meget, der snart er en del mere på vej :) 

Vil du også være med på Facebook?