Anmeldelse: Angela Marsons - Tavse skrig

Tavse skrig er en af den slags bøger, som giver ondt i maven imens man læser. Ikke sådan på kvalmemåden fordi det hele er penslet ud, men på den der ”rørt dybt ned i maven-måde”. De skæbner vi møder – både de døde og de levende … arg mand, hvor er det hjerteskærende!!

Jeg er vild med hovedpersonen, Kim Stone. Hun er på den ene side iskold, ligeglad og utilnærmelig. På den anden side, er hun det varmeste og mest omsorgsfulde menneske man kan forestille sig. Det lykkedes til fulde for forfatteren, at koble de to sider af hende sammen, så hun bliver en yderst troværdig person, som jeg glæder mig til at følge.

Liget af en kvinde findes. Hun er myrdet ved drukning i sit eget badekar. Kim Stone er den ledende efterforsker, men da det viser sig, at sagen trækker tråde til et nedlagt børnehjem for unge piger, bliver sagen personlig for Kim. Hun har selv en fortid, på netop sådan et sted. Flere lig dukker op, nye såvel som gamle og det står snart klart, at der er tale om en kold og beregnende morder. Én som på ingen måde er nybegynder.

Vi følger hovedsageligt Kim Stone i hendes arbejde og i hendes møde med forskellige kollegaer, men vi følger også nogen af ofrene, i det øjeblik de bliver slået ihjel. Et par gange kommer vi endda med ind i hovedet på morderen. Den er en af den slags bøger der giver mulighed for at man gætter med og forsøger at regne ud, hvad motivet kan være. Jeg troede jeg havde regnet den ud på snedigste vis, men sandheden viste sig, at være endnu snedigere.

Jeg synes virkelig det her er en cool debut! Den er så veldrejet og fint skrevet. Den har uhygge og den er spækket med følelser, men samtidig er den støvsuget for kærlighed og parforhold 😊

Fem krimiperler får den af mig.

Anmeldelse: Bernard Minier - Cirklen

Claire Diemar er blevet myrdet. Hun er bundet og druknet i sit eget badekar. I poolen i hendes have, flyder der en masse dukker rundt i vandet. På kanten af bassinet sidder en ung mand. Han husker intet af aftenens forløb, men den myrdede kvinde, er både hans lærer og hans elskerinde.

Martin Servaz er tilbage og det samme er muligvis den seriemorder der også hærgede i forrige bog, ”Iskold død”. Julian Hirtmann er besat af Servaz og måske gælder det samme, den anden vej rundt. Men sporene er få og Servaz må kigge i andre retninger, som peger mod hans egen fortid og det universitet han selv studerede på og som hans egen datter studerer på nu. En af hendes bekendte, er det unge mand på swimmingpoolens kant. Tilfældighed?

Samtidig med historien, følger vi sideløbende en kvinde som holdes indespærret og som er udsat for modbydelige ting igennem en langvarig periode. Historien er spændende og jeg havde svært ved at vente på afslutningen af denne del i bogen. Afsløringen kom bag på mig og gav den i forvejen fremragende bog, et lille ekstra plus på genialitetskontoen.

Det her er en ordentlig fed moppedreng på hele 590 sider. Det har taget mig lang tid, at komme igennem den. Til tider, synes jeg den blev en smule langsommelig, men alligevel blev den aldrig egentlig kedelig. Den har både spænding, tempo, uhygge, mulighed for selv at gætte med, stærke hovedpersoner samt det vigtigste – et rigtig godt plot og flere overraskelser til slut. Jeg har det som om jeg kender Martin Servaz og alligevel er der stadig en masse der venter på at blive belyst. Både ham og de to kvindelige betjente, er personer jeg har lyst til at følge og jeg føler på en eller anden måde en tomhed nu hvor bogen er slut. Måske fordi den er så lang, at man følger med i personernes gøren og laden lidt længere tid.

Jeg vakler lidt mellem 4 og 5 perler, men jeg synes faktisk den er så velskrevet, at den fortjener 5.