Fredag d. 23. september, var jeg til bloggerarrangement med
Jakob Melander, Bibelselskabet og en lille håndfuld andre bloggere.
Bibelselskabet, er jo ikke det selskab, Jakob Melander
normalt udkommer på, så de lagde ud med at fortælle hvordan aftalen var kommet
i stand. De fortalte, at de ønskede at udgive en krimi, med en slags
nyfortolkning, af nogle af de bibelske historier. De kontaktede Jakob, som synes idéen lød som en sjov
udfordring.
Jeg vil gerne lige slå fast, at hvis man som jeg, på ingen måde er
kristen og ikke tror på hverken gud eller Jesus, så vil dét med den bibelske
historie, ikke være noget du skænker en eneste tanke. Jeg kan da godt se, at
der er en drejning omkring Kain og Abel, men jeg havde aldrig tænkt tanken,
hvis ikke andre havde nævnt det på mødet.
Vores hovedperson er nok mest Andreas, som er tidligere
politibetjent, søn af politichefen og som mistede sin bror i en skudepisode for
10 år siden. Der er dog en hel del flere jeg-fortællere med, men Andreas er den
vi kommer tættest ind på livet af. Andreas er stadig optaget af drabet på sin
bror, som aldrig er blevet opklaret. Da der sker et røveri, med stort set samme
udgang, sætter Andreas endnu engang liv i sagen, hvilket mildest talt ikke
falder i god jord hos politiet.
Samtidig bliver en højtstående politiker slået ihjel og
Andreas bliver kontaktet af dennes far og søster, som også er Andreas’
ekskæreste. Hun gør ham stadig blød i knæene, så han har svært ved at takke nej
til deres ønske om, at hjælpe dem. En sideløbende historie om ekskærestens far
Johannes, som foregår i Grækenland i 1973, giver ekstra dybde til historien og trækker selvfølgelig sine spor frem til de sager der står for opklaring i nutiden.
Alt i alt en super god historie, som holdt mig interesseret
hele vejen igennem. Den er virkelig velskrevet og i et sprog der er
hverdagsagtigt og bare flyder og får personerne til at fremstå troværdige.
Undervejs havde jeg egentlig tænkt, at bogen skulle lande på 4 krimiperler,
men da vi nåede slutningen, blev det hele ligesom lidt for let efter min
mening. Det er ikke opklaringsarbejdet der får Andreas og politiet på sporet af
gerningsmanden. Det er et brev/dagbog, hvor det hele er skrevet ned og upti
vupti, så har de stykket det hele sammen, inklusiv gerningsmandens følelser,
motiv og hvordan alting i øvrigt ellers hænger sammen. Det er lidt en skam,
synes jeg, for plottet er egentlig super godt og temmelig brutalt. Derfor lander Elektra på 3 krimiperler. Det er dog stadig en virkelig god og
tankevækkende bog om hvad både kærlighed og dybt sort had, (måske) kan drive
mennesker til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar