Anmeldelse: Jakob Melander - Elektra

Fredag d. 23. september, var jeg til bloggerarrangement med Jakob Melander, Bibelselskabet og en lille håndfuld andre bloggere.

Bibelselskabet, er jo ikke det selskab, Jakob Melander normalt udkommer på, så de lagde ud med at fortælle hvordan aftalen var kommet i stand. De fortalte, at de ønskede at udgive en krimi, med en slags nyfortolkning, af nogle af de bibelske historier. De kontaktede Jakob, som synes idéen lød som en sjov udfordring. 

Jeg vil gerne lige slå fast, at hvis man som jeg, på ingen måde er kristen og ikke tror på hverken gud eller Jesus, så vil dét med den bibelske historie, ikke være noget du skænker en eneste tanke. Jeg kan da godt se, at der er en drejning omkring Kain og Abel, men jeg havde aldrig tænkt tanken, hvis ikke andre havde nævnt det på mødet.

Vores hovedperson er nok mest Andreas, som er tidligere politibetjent, søn af politichefen og som mistede sin bror i en skudepisode for 10 år siden. Der er dog en hel del flere jeg-fortællere med, men Andreas er den vi kommer tættest ind på livet af. Andreas er stadig optaget af drabet på sin bror, som aldrig er blevet opklaret. Da der sker et røveri, med stort set samme udgang, sætter Andreas endnu engang liv i sagen, hvilket mildest talt ikke falder i god jord hos politiet.

Samtidig bliver en højtstående politiker slået ihjel og Andreas bliver kontaktet af dennes far og søster, som også er Andreas’ ekskæreste. Hun gør ham stadig blød i knæene, så han har svært ved at takke nej til deres ønske om, at hjælpe dem. En sideløbende historie om ekskærestens far Johannes, som foregår i Grækenland i 1973, giver ekstra dybde til historien og trækker selvfølgelig sine spor frem til de sager der står for opklaring i nutiden. 

Alt i alt en super god historie, som holdt mig interesseret hele vejen igennem. Den er virkelig velskrevet og i et sprog der er hverdagsagtigt og bare flyder og får personerne til at fremstå troværdige. Undervejs havde jeg egentlig tænkt, at bogen skulle lande på 4 krimiperler, men da vi nåede slutningen, blev det hele ligesom lidt for let efter min mening. Det er ikke opklaringsarbejdet der får Andreas og politiet på sporet af gerningsmanden. Det er et brev/dagbog, hvor det hele er skrevet ned og upti vupti, så har de stykket det hele sammen, inklusiv gerningsmandens følelser, motiv og hvordan alting i øvrigt ellers hænger sammen. Det er lidt en skam, synes jeg, for plottet er egentlig super godt og temmelig brutalt. Derfor lander Elektra på 3 krimiperler. Det er dog stadig en virkelig god og tankevækkende bog om hvad både kærlighed og dybt sort had, (måske) kan drive mennesker til.

Jeg bliver så glad, hvis du også vil følge med på Facebook :)