Anmeldelse: A. J. Finn - Kvinden i vinduet

Nå, tænkte jeg – endnu en bog om ”Kvinden” som bliver gejlet op til noget stort. På bagsiden lyder den heller ikke specielt sindsoprivende. Jeg gik i gang med den i håbet om at blive overrasket. Den startede sådanset ok spændende ud, men så blev det bare ved i samme rille.

Vi følger børnepsykologen Anna, som lider af agorafobi og derfor ikke er i stand til at forlade sit hjem. Selv et åbent vindue ud til verden, kan give hende angstanfald. Hun lever sit liv online via en agorafobi-gruppe og så spiller hun skak. Derudover så følger hun med i sine naboers liv gennem telelinsen på sit spejlreflekskamera. Det er ikke så lidt hun ved om folk. Og Anna er aldrig blevet opdaget – ikke før en kvinde pludselig løfter ansigtet og stirrer direkte på hende.

Som før nævnt, starter bogen trivielt. Sådan bliver den på ingen måde ved, for da først kvinden i huset på den anden side har fået øje på Anna og hendes ”spionageudstyr”, så tager tingene ellers fart. Jeg er ret sikker på, at starten er lavet på den måde med vilje. For at give os læsere et rigtig godt billede af hvem Anna er og hvor ensomt og trivielt hendes liv og daglig dag er. Det lykkedes til fulde og jeg følte hende fuldt ud.

Anna ser noget hun ikke skal se, i et vindue på den anden side af gaden. Hun forsøger at alarmere politiet og hun forsøger selv at gøre hvad hun kan for at hjælpe, hvilket er tæt på umuligt i hendes angstplagede tilstand. Men ingen tror på Anna, for hun er bare en sindssyg kvinde, som mixer medicin med alkohol og som derfor må hallucinere. Anna bliver mere og mere frustreret og som læser vidste jeg simpelthen næsten ikke hvad jeg skulle tro tilsidst.

Kvinden i vinduet er på én gang en både sindssygt følelsesladet og vanvittigt spændende bog. Hen mod slutningen, gik jeg fra at tørre tårer væk, til at forsøge at få styr på min vejrtrækning fordi den simpelthen bare er så hæsblæsende spændende. Ingen tror på Anna udover måske en teenager som er undertrykt af sin temperamentsfulde far. Intet er som det ser ud til og den følelse fulgte med mig hele vejen gennem bogen. Jeg blev overrasket flere gange og troede jeg havde regnet ud hvordan det hele hang sammen. Det havde jeg ikke, og selvom tanken nåede at strejfe mig, så var det først til allersidst, at alle brikker faldt helt på plads.

Hele bogen udspillede sig som en indre film i mit hoved og jeg glæder mig som et barn til juleaften, ved tanken om, at Kvinden i vinduet rent faktisk skal filmatiseres med Amy Adams i hovedrollen. Den bliver garanteret uhyggelig!

Den her bog kommer til at sidde i kroppen på mig længe endnu. En af dem jeg har lyst til at bede alle om at læse. Hold nu kælderdøren lukket, hvor er det en sej debut!! Wow!