Anmeldelse: Lars Kepler - Ildvidnet

Jeg er lidt bagud af dansen her med Ildvidnet – jeg ved det godt. Som tidligere nævnt, så købte jeg bogen på sidste års BogForum, men da jeg ikke var specielt glad for forgængeren ”Paganini kontrakten”, så var der andre bøger der fik lov at snige sig foran i køen. Nu hvor Den nyeste ”Sandmanden” får så meget omtale, så var jeg jo nødt til at få denne her læst. Og det fortrød jeg heldigvis ikke. Super god bog. Dog osse temmelig sært bygget op synes jeg.

Handling:

Bogen lægger hårdt ud med spænding og uhygge nærmest fra første side. Vi er med på Birgittagården - et hjem for stærkt adfærdsvanskelige piger - da Miranda bliver myrdet og hvor vi følger Elisabets tanker, i minutterne op til hun får sit kranie smadret med en hammer. Kort tid efter ankommer Joona Linna til Birgittagården. Han finder hurtigt ud af, at en ung pige ved navn Vicky er stukket af. Hendes seng er fyldt med blod og under hendes hovedpunde ligger en blodig hammer. Retsmedicineren mener ikke hun kan have gjort det og behandleren på Birgittagården mener heller ikke, at hun har en sådan adfærd. Men alle spor peger på hende, så da hun kort tid efter formodes død, kræves eftersøgningen af hende indstillet. Den stædige Joona, nægter dog som sædvanligt, at lade andre fortælle sig hvad han skal gøre.

Når jeg siger, at historien er sært bygget op, så mener jeg det sådan, at det meste af historien er skrevet lidt i stil med amerikanske tv-serier hvor vi hele tiden ser små korte afsnit, som så afbrydes (hvor der i USA ville have været en reklameblok), for derefter at fortsætte igen nøjagtigt samme sted. Jeg er vild med små korte afsnit i krimier, men normalt plejer de at blive brugt, til at hoppe videre til en ny scene, (jeg ser en indre film når jeg læser) for at pirre læserens nysgerrighed og gøre spændingen endnu større. Egentlig fungerer det måske fint nok på denne måde. Det er bare anderledes. Ligeledes, synes jeg de har en tendens til, at opsumere det vi lige har læst, hvilket osse er i stil med amerikansk tv.  Det bliver en lille smule irriterende i længden og jeg synes i det hele taget, at de første 2/3 af bogen kunne være kortet ned. Men derefter tager det fart og den sidste del af bogen tog næsten pusten fra mig. Den var spændende og den var uhyggelig og hvor starten af bogen gik i et meget langsomt tempo, så forefår sidste del i lyntempo!

Til allersidst slutter den så alligevel meget brat af og forfatterne føler et behov for at løbe os igennem alle detaljerne omkring mordet. Detaljer som egentlig ikke var nødvendige for os at få. Og så er den skid lissom slået og der starter en ny historie, som så er starten på næste bog. Jeg må indrømme, at jeg sad med en meget mærkelig følelse i kroppen. Når jeg er færdig med en bog, så må den godt lige få lov at bundfælde sig inden jeg går igang med en ny. Men her fik de bare lige vupti afsluttet den egentlige historie og startet en ny. Det lod mig tilbage med en følelse af, at den første histore var skubbet i baggrunden og det var den nye der fyldte nu. Den nye som jo så slet ikke nåede at komme igang. Lige nu er jeg faktisk virkelig glad for, at jeg ventede så længe med at læse Ildvidnet og bare kan hoppe direkte videre til fortsættelsen. Ellers var jeg godtnok blevet meget skuffet. Men når det så er sagt, så kunne jeg virkelig virkelig godt li bogen og jeg er tossevild med Joona stadigvæk :)

4 krimiperler fra mig :)

 

Lars Kepler er pseudonym for Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril

 

Det er ik størrelsen, det er gørelsen... eller er det??

Der har været mange indlæg og debatter rundt omkring, om hvorvidt man bedst kan li, at læse sine bøger på den ene eller den anden form for elektronisk apparat eller om man foretrækker en helt almindelig trykt bog i papir. Jeg vil gerne fortælle hvad jeg foretrækker, men først skal det handle om et par dilemmaer jeg er rendt ind i på det seneste.

Forleden dag, havde jeg en fridag og i den forbindelse skulle jeg ind i byen om formiddagen. Så kan jeg godt li, at gå ind på Baresso og få en iceblend og læse lidt imens jeg drikker den. Den her dag, havde jeg bare lige et problem. Jeg var igang med at læse Lars Keplers Ildvidnet. De af jer der kender den, vil vide, at det er en af de større bøger. I hvert fald ikke sådan en man bare lige lægger ned i håndtasken. Ikke i min håndtaske under alle omstændigheder. Jeg købte den på sidste års BogForum og den har stået i reolen lige siden. Dels fordi jeg har hjernerystelse og derfor ikke får læst helt så meget som jeg plejer, og dels fordi forgængeren "Paganini kontrakten" var lidt for kedelig for min smag, så derfor har den fået lov at hænge... men BogForum... det bringer mig videre til næste dilemma.

Samtidig med at jeg går her og er vildt træt af, at jeg må undvære min læsning denne formiddag, så tænker jeg ved mig selv, at jeg helt sikkert skal købe næste bog i rækken som e-bog. Nu står jeg her og skal på BogForum i Bellacenteret om en lille måneds tid. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted. Sidste år slæbte jeg sindssygt mange poser med bøger hjem. Både krimier til mig selv, men osse masser af børnebøger. Men hvad gør jeg nu?? De seneste måneder har jeg tænkt, hver gang jeg så en bog jeg gerne ville læse, at den kunne jeg købe på BogForum. Jeg har bare lige glemt at tænke på, at jeg egentlig helst vil ha mine bøger som e-bøger. Men det er jo ikke e-BogForum. Jeg har ikke set nogen steder derovre hvor man kan købe e-bøger.. jeg synes egentlig det er et ret fesent dilemma jeg er løbet ind i. Skal jeg så slet ikke købe bøger, men bare nøjes med at kigge og finde ud af hvilke jeg skal hjem og shoppe online? Aaargh, det er altså ikke helt det samme vel..
Men mon ikke jeg alligevel kommer til at købe et par papirsbøger? Under alle omstændigheder, så i hvert fald til børnene :)

Og så tilbage til start og hvordan jeg selv foretrækker at læse mine bøger. Egentlig gik jeg i lang tid og troede, at jeg foretrak papirsbøger og var nødt til at ha dem stående i reolen når jeg havde læst dem. Nu er jeg nået dertil, hvor jeg faktisk mest er træt af den reol med alle de bøger. Jeg synes det ser rodet ud. Jeg er stadig glad for visse serier af visse forfattere og vil blive ved at købe deres bøger og stille dem op i rækken i reolen. Alt andet vil nok føles forkert :) Jeg læste min første e-bog lidt ved et tilfælde hvis man kan sige det sådan. En sød mand fra et forlag, skrev til mig, at han havde en bog klar, men kun som e-bog indtil videre. Jeg skrev tilbage at jeg ikke havde en e-bogslæser, men om man kunne bruge en iPad. Det anede jeg ikke om man kunne på daværende tidspunkt. Det kan du sagtens svarede han og så var jeg igang. Og jeg må jo indrømme, at jeg er ret vild med det. Jeg synes det går hurtigere. Måske er det bare rent psykologisk fordi man ikke hele tiden kan se hvor meget der er tilbage. Måske er det fordi teksten er større så det er nemmere at læse. Jeg ved det ikke, men jeg kan li det. Og det er nemt at ha det med. Jeg bruger iBooks og læser hovedsageligt på min iPad, men indimellem er jeg et sted, hvor jeg ikke har den med og hvor jeg lige har lidt tid i overskud. Så synkroniserer den med iBooks på min telefon og så kan jeg læse videre på den. Se dét er skisme da brand smart!! Jeg har stadig intet imod at læse en bog af papir, men fik jeg valget, så tog jeg e-bogen... med mindre det altså liiiige var lige de bestemte forfattere som godt må komme med hjem i reolen ;)

Hvordan har I andre det? Hvad foretrækker I at læse på og hvorfor? Bliver I aldrig trætte af at se på bøgerne der hober sig op i reolen?