Endelig er det blevet tid til en ny Stefan Ahnhem-bog. Det
har jeg glædet mig virkelig meget til.
Bogen starter ud på grummeste vis, og uden at røbe for
meget, kan jeg godt løfte sløret for, at synet af en vaskemaskine, for evigt
vil give mig kuldegysninger.
Der er mange bolde i luften i Motiv X. Fabian har orlov i
starten af bogen, fordi datteren Matilda, som blev skudt i forrige bog, Atten
grader minus, nu er i bedring og er vågnet op af sin koma. Familielivet
skranter generelt og det får lov at fylde en del, men ikke så meget, at det bliver
irriterende. På trods af orlov, arbejder Risk med spor, han har fundet hos en
afdød kollega. En kollega, som har haft begrundet mistanke til en anden
kollegas morderiske tendenser. Samtidig følger vi en bindegal person, som
kaster med terninger, når han skal finde ud af hvem der skal myrdes næste gang,
hvornår, hvordan og med hvilken type mordvåben. I sig selv en fremragende og
genial historie, men …
Vi kommer også tættere på Irene Lilja, som kæmper med en
kæreste der viser sig at være medlem af Sverigesdemokraterne og samtidig lægger
hun sig ud med en gruppe hårdkogte højreekstremister. I sammenhæng med
vaskemaskinen nævnt tidligere, forsvinder en 11-årig syrisk dreng. Jagten på
hans morder er også i gang. I det hele taget er der utroligt mange tråde der
trækkes i. Også flere end jeg har nævnt her.
Bogen er god, og i bedste Stefan Ahnhem-stil trækkes vi
rundt i manegen og bliver mere og mere forvirrede. Jeg læste og læste og
gættede og gættede på hvordan det hele hang sammen. Som slutningen nærmede sig,
blev det dog tydeligt, at der ikke ville komme en opklaring på alle gåderne.
Jeg er faktisk nødt til at indrømme, at jeg følte mig lidt snydt da sidste side
var vendt. Der bliver opklaret et par ting, men der er kæmpe store løse ender
der hænger og flagrer. Jeg kan godt arbejde med, at der er en sideløbende
historie som strækker sig over flere bøger, men sådan en historie har vi
faktisk allerede i spil i denne serie, nemlig i form af Dunja Hovgaard og Kim
Fucking Schleizner. Historien om deres indbyrdes had til hinanden, berøres kun
kanske lidt i Motiv X. Jeg synes som udgangspunkt, at de to historier som nu er
åbne, var ”hovedhistorierne” og de mest spændende og interessante. De historier
der blev afsluttet, kunne på sin vis have været skåret helt ud af bogen, for at
give plads til en slutning på dem vi nu skal vente det meste af et år på. ÆV!
Når det så er sagt, så er det en god og underholdende bog,
som havde mig fanget i spænding fra start til slut. Der er masser af lækre udpenslede detaljer, som jeg sætter pris på ved en krimi. Jeg elsker det der gys det giver i kroppen, når de fæle billeder dannes i mit hoved. Eneste minus er, at bogen
ikke er slut når den er slut, hvilket også er grunden til, at den kun lander på 4 perler. Det bliver voldsvært at vente på næste bog!
