Viser opslag med etiketten Savnet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Savnet. Vis alle opslag

onsdag den 14. juni 2017

Anmeldelse: C. L. Taylor - Savnet



Savnet, går under betegnelsen ”thriller”. Jeg synes mere, vi har at gøre med noget domestic noir. Dog kommer vores hovedpersoner også ud i det offentlige rum, men jeg synes som udgangspunkt, at historien drejer sig, om de nære relationer. Men altså…. Hvad ved jeg egentlig om genrer? Nul og en ski, så det må jeg hellere lade vær, at kloge mig på!

I stedet kan jeg fortælle lidt om handlingen. Vores hovedperson og jeg-fortæller, Claire Wilkinson, har mistet sin søn. Det er 6 måneder siden han forsvandt sporløst. Claire og hendes mand, Mark, lever i håbet om, at Billy bare er stukket af hjemmefra, men som tiden går, rinder håbet stille og roligt ud. Claire er ved at gå helt i stykker og hun begynder at opleve black outs, hvor hun pludselig vågner et fremmed sted, uden at ane hvordan hun er kommet dertil, eller hvad hun har lavet under sit black out. Vi føler tydeligt hendes smerte og skyldfølelse. Hendes mand og anden søn, plages også af skyldfølelse og deres liv er ligeledes på vej ned i mørket. Bogen gennemsyres af sorg, tragedie og følelsen af, at der venter os en overraskende drejning.

Desværre kommer der ikke nogen drejning. Jeg ventede og ventede på, at historien skulle tage fart. Vel er Claires oplevelser og følelser gribende, men det bliver ret hurtigt kedeligt og langtrukket. Super ærgerligt, for jeg var ret vild med forfatterens forrige bog, Løgnen. Den var, efter min mening, af en helt anden og langt mere slagkraftig kaliber. Det mest spændende, er den sideløbende historie, i form af en chatkorrespondance mellem to personer. Vi er ikke helt er sikre på hvem personerne er, men vi begynder at få en anelse og der tegnes et billede, af en ubehagelig person. 


Slutningen er tankevækkende. I får lige et lille citat: 
”Men man er nødt til, at give slip på sine børn. Man er nødt til at lade dem vælge deres egen vej, og hvis de vælger den forkerte, kan man kun håbe, at de kommer til en og rækker ud efter ens hånd..”



fredag den 19. september 2014

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Savnet


Ravn er tilbage og han har været savnet ;)
Denne gang bliver Thomas Ravnholt aka Ravn, rodet ind i en sag, som omhandler en dansk mand der har været forsvundet i 6 måneder. Vi følger mandens færden i begyndelsen af bogen, så vi ved godt hvad han har foretaget sig. Vi ved dog ikke hvorfor og hvad der videre er sket ham. Bogen er bygget op i 3 dele. Den ene foregår i Berlin i 1989 kort før murens fald. Her er vi med en stasi-officer på overvågning af en familie.
I 2. del som foregår i 2013, følger vi den forsvundne mand, Mogens. I sidste del, som foregår i 2014, følger vi Ravn og søsteren til Mogens, som gør hvad hun kan, for at overbevise Ravn om, at han skal hjælpe hende med, at finde Mogens. Kvinden er smuk og Ravn er ikke så svær at overtale :) Snart er et efterforskningsarbejde igang, som ikke umiddelbart ser ud til at blive nemt, da der ikke er mange spor at gå efter.

Bogen starter ud på en spændende og medrivende måde, men så var det lidt som om den gik i stå for mig. Jeg synes den blev ved at køre rundt i det samme og jeg begyndte at savne noget action. Der er grusomme scener fra stasitidens Østtyskland og der er grusomme scener om tortur i nutiden - jeg blev fanget af begge dele. Men så  var det lidt som om der ikke rigtig skete mere. Jeg begyndte at spekulere på sammenhængen mellem historierne fra fortiden og dem fra nutiden. Der plejer at være en rød tråd imellem den slags historier, men det var svært at få øje på den her. Jeg regnede med, at den ville komme til sidst, men jeg synes mest bare det var tilfældigheder der rådede. Derved blev plottet lidt tyndt for mig. Skurken ender også med at være lidt ”Terminator-agtig” og overlever uden større besvær en omgang rå vold hvorefter han nemt finder Ravn uanset hvor han befinder sig. Til sidst i historien, troede jeg lige den tog den vildeste drejning jeg ikke havde set komme. Det rislede mig ligefrem ned ad ryggen. Det viste sig dog, at det ikke hang sådan sammen alligevel. Da sidste side var vendt, sad jeg tilbage med virkelig mange spørgsmål omkring motivet. Er han blevet sindssyg, manglede han penge og hvorfor hans obsession med vand og Renate? Hvorfor gemte Mogens pengene?

Jeg kan virkelig godt lide Ravn og den måde Michael Katz Krefeld skriver, men denne gang blev jeg ikke revet med, som i forrige Ravn-krimi ”Afsporet”.
3 krimiperler får den