Jeg havde godt hørt, at Løbende Tjener skulle være en rigtig
god bog. Jeg ved ikke hvorfor det har taget mig så lang tid at nå til den, men
lige nu hvor sidste side er vendt, er jeg på en måde lidt glad for at jeg
ventede, for det betyder, at næste bog i serien er udkommet og jeg slipper for
at vente et helt år på fortsættelsen.
I Løbende Tjener, møder vi efterforskningslederen Roland
Triel. Han skal forsøge, at opklare de yderst makabre mord der bliver begået i
byen og som ser ud til at have forbindelse til rigmanden Frans Jessen. Jessen har
stor succes med sine designersmykker ”Løbende Tjener”.
For 4 år siden, var Triel udsat for en tragedie, hvor hans
kone blev brutalt myrdet og hans dengang 13-årige datter Andrea, blev groft
mishandlet. Siden den skæbnesvangre aften, har datteren ikke mælet et ord til
nogen. Triel har selvklart, meget svært ved at slippe sagen, som aldrig er
blevet opklaret. Midt i opklaringsarbejdet om Løbende Tjener, giver
gerningsmanden pludselig lyd fra sig og Triel skal holde tungen lige i munden,
for at holde fokus på én sag af gangen.
Den her bog er en af de længere. Hele 490 sider, men ikke en
eneste side for lang. Den er en af den slags bøger, der på den ene side fik mig
til at overveje at læse langsommere, så den kunne vare længere, men som på den
anden side bare skulle læses hurtigst muligt, så mysteriet kunne opklares.
Da jeg var helt ung, læste jeg Dennis Jürgensen. Dengang var
jeg meget begejstret, og selvom Løbende Tjener godtnok er en helt anden genre,
beviser han klart og tydeligt, at han er lige så god til at skrue en suveræn
krimi sammen. Der er dog også en god portion humor midt i alt det makabre, så det
har han heldigvis ikke lagt helt på hylden. Jeg er stadig begejstret for Dennis
Jürgensen og ingen tvivl om, at jeg lynhurtigt skal igang med næste del i
serien, ”Dansende røde bjørne”.
Det her er en af de bedre. Den skal ha 5 krimiperler med på
vejen!
