Anmeldelse: Stefan Ahnhem - Det sidste søm

 

Hvilket ord beskriver hvad jeg mener om denne bog, tænkte jeg da jeg satte mig for at skrive en anmeldelse af “Det sidste søm” af Stefan Ahnhem. Fremragende er ikke helt den rigtige beskrivelse. Så slog jeg op i synonymordbogen og bladrede igennem forslagene … Eminent?, tjaa. Fortrinlig?, naaah. Knippelfin?, ej ik rigtig, men dog lidt svensk-ish. Mesterlig?, nu nærmer vi os. Trestjernet?, overhovedet ikke. Uovertruffet?, jooh måske. Fabelagtigt?, jaarh det kunne det godt være, det minder også lidt om Fabian. Elitær?, soleklart. Megafed?, helt vildt. Overlegen? JA! dét er edderbrodereme helt sikkert - fuldstændig helt og aldeles overlegen … hvad så med alle de ovennævnte på én gang? 100%

Det var med både glæde og vemod, da jeg gik i gang med at læse denne sidste del i serien om Fabian Risk. Vemod selvfølgelig, fordi det er den sidste, glæde fordi jeg har ventet i spænding og er vild med denne serie. Lad mig bare starte med at komme med en opfordring … før du går i gang med at læse, så sørg for at have alt hvad du skal bruge indenfor en radius af armslængde, have god tid og måske også lige huske at tisse af. Når først du er startet, er det faktisk umuligt at stoppe igen! 

Jeg var på den vildeste rutschebanetur - de første mange kapitler var det enten med tilbageholdt åndedræt eller tårer i øjnene. Stille og roligt forsvinder tårerne, men åndedrættet kom der ikke rigtig styr på, før sidste side var vendt. Det er så sindssygt godt skrevet, sådan nærmest helt overvældende. Jeg har egentlig slet ikke ord og roser nok. 

Hvis du ikke har læst denne serie endnu, så start fra begyndelsen. Hvis du som mig har fulgt Fabian Risk, Dunja Hougaard og sidstnævntes jagt på hævn over Kim Fu**ing Sleizner, så lover jeg at det dér sidste søm, bliver banket godt og grundigt fast. Stefan Ahnhem har hele tiden sagt, at han han ønsker at alt skal kunne ske i hans bøger … i “Det sidste søm”, sker alt virkelig og forvent ikke at du kan regne noget som helst ud. Bedst som jeg begyndt at trække vejret normalt igen, gik det amok igen. Der er ingen fald på spændingskurven på noget tidspunkt. Overhovedet. Kæmpe respekt!

Jeg glæder mig helt vanvittigt til at finde ud af, hvad Stefan Ahnhem finder på til os næste gang. 

Fuld plade + det løse 

⭕️⭕️⭕️⭕️⭕️⭕️🔝

 

Anmeldelse: Jakob Melander - Jeg er Sarons rose

Hvis du nu kun skulle læse én krimi denne sommer, så skulle du vælge den her! Fy for den lede, hvor er den god!

Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal starte. Eller hvordan jeg skal få alt det med jeg gerne vil sige. Det er som om jeg bare er vild med alt ved den her bog. Jeg er vild med, at den er skrevet i jeg-form, så vi kommer helt ind og mærker hvem hovedpersonen Christian Porsing er. Ham er jeg i øvrigt også vild med. Jeg er vild med Sigga Freitag, hendes lidt halvsure men alligevel varme væsen. At hun har nogen evner ud over det sædvanlige, men som på ingen måde kommer til at virke utroværdige. Der er ingen nemme upti-vupti-løsninger på baggrund af hende. Tvært imod er der ingen nemme løsninger overhovedet. Det virker som om alt er grundigt gennemtænkt. Der er masser af snørklerier, som giver læseren mulighed for at gætte med undervejs. Jeg troede jeg havde luret den flere gange, men det viste sig at jeg tog fejl. På en måde i hvert fald

Jeg var sådan helt ægte opslugt fra start og blev trukket fuldstændig og aldeles ind i historien. Jeg var meldt ud af familien i den tid det tog mig at læse den og det er længe siden jeg er fløjet SÅ hurtigt gennem en så forholdsvis lang bog - heller ikke selvom jeg forsøgte at læse langsomt, fordi jeg ikke ville have, at den skulle slutte. Jeg tænkte på den når jeg ikke læste og hvis man kan sige at man kan savne en bog når man ikke læser i den, så var det dét jeg gjorde.

Jeg har altid synes at der manglede noget power og uhygge i Jakob Melanders bøger. Det skal jeg da lige love for, at han har lavet om på her! Den er uhyggelig, brutal og blodig på den fuldstændig fremragende måde. Plottet er klamt og beskrivelserne er billedlige. Hele bogen er generelt meget billedlig. Som at se en film. Ikke bare det der sker lige omkring personerne, men som om et bredere perspektiv bliver foldet ud. Jeg så ikke bare bilen, jeg så hele pladsen og omgivelserne bilen holdt på. Giver det mening? At lykkedes med dét, uden at bruge ret meget mere end et par ord på beskrivelsen, er en bedrift i sig selv.

Bør jeg skrive lidt om handlingen? Det er slet ikke nødvendigt, for uanset hvad, er denne bog en must read. Jeg lægger et billede på af bagsiden, så kan du læse om handlingen dér hvis du vil.

Der er slet ingen tvivl om, at der skal 6 kæmpe krimiperler til Jakob Melander og “Jeg er Sarons rose”. Hvem eller hvad mon Saron er? Skynd dig at læse og finde ud af det.

Fuld perleplade