Tandkort og mord..

For et stykke tid siden var jeg ved tandlægen. Jeg har tit spekuleret på hvordan det fungerer med de der tandkort. Jeg har tit læst bøger om lig der blir identificeret via deres tandkort. Men hvad hvis man skifter tandlæge.. følger hele baduljen så bare automatisk med? Man melder jo ikke nødvendigvis tandlægeskift som man melder lægeskift. Og ligger det mon elektronisk så de bare lige kan taste plombenumrene ind? Efter jeg havde fået renset bisserne, spurgte jeg min tandlæge. Han forklarede, at det ikke ligger elektronisk og at det faktisk er nødvendigt, at vide præcist hvilken tandlæge en person er tilknyttet, for at kunne identificere vedkommende via deres tandkort. Tandlægen fortalte mig, at han var blevet opsøgt af politiet i forbindelse med tsunamien i Thailand. En familiefar fra vores by var forsvundet dernede. De endte med at identificere ham ved hjælp af hans tandkort. Set i dét lys, kan det nok være en god idé, at fortælle sine nærmeste pårørende hvor man går til tandlæge. På den anden side, vil jeg nok ha svært ved at ta en krimi seriøst, hvor de lige vupti, identificerer et lig ud fra dets tandkort :) 

Hyggelæsning

Jeg har taget mig en fridag idag. Jeg startede dagen hos kiropraktoren og havde så nogen ting jeg skulle ha ordnet i byen. Da butikkerne endnu ikke havde åbnet, var det jo en fremragende mulighed for lige at bruge en times tid på Baresso med iceblend og iPad. Jeg elsker bare den slags hyggelæsning!! Det sker dog virkelig virkelig sjældent, så jeg nyder det ekstra meget når tiden lige er til det :) God weekend til jer alle!! 

Månedens bog

Vi er igang med at lave lidt om på Krimifan. Vi faste bloggere, skal ikke længere ha en fast bloggerdag, men i stedet skal vi skiftes til at blogge om månedens bog. I september måned, er månedens bog "Den farlige leg" af Mari Jungstedt. Den tjans har jeg fået. Hvis I har lyst, kan i følge med på Krimifan.dk. Jeg blogger løbende imens jeg læser bogen om de tanker jeg gør mig undervejs :) 

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Afsporet

Jeg blev færdig med Afsporet for et par timer siden. Til min glæde smuttede kæreste og børn en tur ud til farmor og farfar, så jeg lavede en kande the og satte mig godt til rette med ipad, stilhed og ingen dårlig samvittighed. Da sidste side var læst, havde jeg det som om, at jeg havde holdt vejret og endelig kunne puste ud og slappe af igen. Netop dét har jeg taget mig selv i at gøre flere gange gennem denne bog – at puste ud og ligesom lige ta en lille kort fald-ned-igen-pause før jeg læste videre. Bogen er ind imellem sindsygt barsk og jeg måtte tage mig selv i at sidde med klump i halsen. Det sker så godt som aldrig, når det ”bare” er fiction jeg læser, men Michael Katz Krefeld skildrer sine hovedpersoner så levende at de næsten kommer til at fremstå som virkelige personer. Flere gange undervejs, sad jeg osse og tænkte på hvor meget der mon er virkelighed i den historie her.. hvor meget research har han gjort i det miljø der beskrives  og hvor meget af det er hans egen fantasi? Jeg håber virkelig mest det er fantasi, for alt andet er da ikke til at bære. Det værste er, at det slet ikke lyder spor usandsynligt når man læser det!

Undervejs i bogen, følger vi 3 forskellige personer i 3 parallelle historier. Alle tre er tragiske historier om sorg og mistet kærlighed på den ene eller den anden måde. Vi møder drengen Erik, som oplever sin mors utroskab og jagtkammeraternes ydmygelse af hans far. Vi ”ser” (i vores indre biograf) hvordan Erik tilsidst ender med at udføre en frygtelig handling som leder ham videre til et liv som seriemorder.
Vi følger den unge Masja som lever et liv som luder med dyre vaner, sammen med kæresten Igor. Desværre havner Igor i dyb spillegæld, hvilket går ud over Masja og herefter går det ned ad bakke for hende. Hun bogstavelig talt forsvinder, ned i et dybt sort hul af fornedrelse og destruktion. Mere vil jeg ikke afsløre.

Tilsidst møder vi politibetjent Thomas Ravnsholdt som er på orlov på ubestemt tid. Ravn, som han kaldes, beskrives først som en drukkenboldt, men vi fornemmer hurtigt, at det ikke stikker så dybt - at han er typen der kan styre det og bevidst vælger druklivet. Han vælger det, for at glemme sorgen og savnet. Efter hvad, tror jeg faktisk at jeg undlader at afsløre, da det var en lille ting der kom som en overraskelse for mig da jeg læste bogen. Den overraskelse skal I osse få lov at få.

Ravn bliver bedt om at lave en privat efterforskning for en af sine venner. Vennens rengørningsdame savner sin datter Masja, som har været forsvundet i flere år. Thomas går modvilligt med på idéen, og sporene sender ham til Sverige hvor der ikke er den store interesse hos svensk politi, for at hjælpe Ravn. Svensk politi har nok at se til med en seriemorder der myrder og udstopper unge piger, for derefter at placere dem på lossepladsen som faldne engle.

Meget mere vil jeg ikke afsløre – jeg synes I skal læse den. Jeg har har ikke læst noget af Michael Katz Krefeld før, men da jeg så, at den her var første del i en ny serie, tænkte jeg, at det var tid at springe på bussen. Jeg bliver helt sikkert siddende på bussen til næste stoppested, for han skriver så let og levende og så fængende, at jeg er nødt til at ha mere. Jeg savner allerede lidt at vide hvad der sker med Ravn!

En lille sjov anekdote: For et stykke tid siden blev jeg interviewet til krimifan. Jeg blev bl.a spurgt hvilken krimi jeg gerne selv ville ha skrevet. Jeg svarede noget i retning af, at jeg godt kunne komme op med klamme plots, men at jeg  ikke ville kunne komme i tanke om alt det udenom, så det ville jeg lade forfatterne om. Det sjove er så, at jeg har skrevet lidt sammen med en kvindelig forfatter. På et tidspunkt skrev jeg til hende, at jeg havde tænkt på et plot hvor morderen skulle udstoppe sine ofre og få dem til at se virkelige ud og bruge dem som sine kærester. Jeg kunne godt ha tænkt mig, at de udstoppede piger, havde spillet en endnu større rolle i Afsporet end de gør. Det ville ha givet den lige et ekstra pift af uhygge  J

Nå... alt for meget snak, lidt for lidt handling.. bum bum bum bum bum 5 store krimiperler

 

Lig kan få gåsehud..

Creepy... 

Bloglovin..

Jeg laver lige et lille forsøg her... det skulle gerne være muligt at finde min blog på Bloglovin' så jeg kommer ud til så mange læsere som muligt. Noget med at jeg skal lave et indlæg med et link, så det prøver jeg lige..

Anmeldelse: Jan-Erik Fjell - Skyggerummet

Av, jeg har det sgu helt skidt med at sende en dårlig anmeldelse ud. Nogen har jo brugt tid og energi på den her bog :( Men det tog mig over tre uger at komme igennem den, fordi jeg simpelthen ikke blev fanget af den, så jeg blir jo nødt til at være ærlig. De kan jo heller ikke få 5 perler allesammen. Til dens forsvar skal siges, at flere på Krimifan virkelig godt kan li den og giver den mange krimihjerter og min kæreste læste den i sommerferien og kunne osse godt li den, sååå... men her er min mening om Jan-Erik Fjell's "Skyggerummet".

På bagsiden står der:  Den småkriminelle Bernandas fra Litauen kører ind i Norge med en forseglet last. Han arbejder for den russiske gangsterboss Doskino. Kontakten som skal overtage lasten, som viser sig at være to drenge, dukker aldrig op. Dagen efter findes en ældre lærer brutalt knivmyrdet i sit hjem. Det viser sig at han var Bernandas kontakt. 

Anton Brekke bliver sat på sagen sammen med yndlingsmobbeofferet, kriminalassistent Magnus Torp. Parallelt med efterforskningen, følger vi Bernandas' kamp desperate kamp for at slippe ud af den klemme han er i, strandet mellem en mordefterforskning og bagmanden. 

Skyggerummet starter spændende ud, men desværre synes jeg at den strander dér. Jeg synes ikke der sker noget særligt gennem hele bogen. Ind imellem er det som om den lægger op til, at der skal ske et eller andet, men så går det ligesom i sig selv igen og først til allersidst begynder spændingen at tage fart, men helt top spændende eller overraskende bliver det aldrig rigtigt. I efterordene, skriver forfatteren, at under de samtaler han havde med de politifolk der efterforsker i sædelighedskriminalitet, kom der så meget frem, som var så stærkt, at han valgte ikke at tage det med i bogen af frygt for at skrive en bog der ikke virkede troværdig. Når det gælder et emne som dette, skriver han, så bliver selv fantasien overgået af hvor grotesk virkeligheden er. Helt personligt, så bryder jeg mig ikke om at læse om den slags, så det gør mig ikke noget, at han har valgt at undlade alt for udpenslede detaljer. Dog har jeg ikke noget imod at blive rystet en lille smule og få øjnene op for hvad der foregår ude i verden, så jeg synes det er ærgerligt at forfatteren helt undlader enhver form for detaljer. Hvis meningen var, at bogens tema skulle være handel med børn og seksuelt overgreb mod børn, ja så går det lidt fløjten, for forfatteren giver os intet. Han giver os iøvrigt heller ingen detaljer omkring mordet, Skyggerummet eller noget som helst andet. 

Sproget er flydende og indimellem kom jeg da osse til at grine, men det virker netop på mig, som om forfatteren har brugt for meget af sin energi på, at få Anton Brekke til at fremstå som sjov. Personligt synes jeg mest han er lidt træls :) 

Da jeg samtidig synes at bogen virker rodet og der er flere løse ender, så lander Skyggerummet kun på 2 krimiperler fra mig. 

"Skyggerummet" er anden del af en serie af Jan-Erik Fjell. Den kan sagtens læses uden at man først har læst bind 1 "Den tavse".